Wikipedia:Landsbybrønden/Skal vi prøve at få afklaret et ophavsretsligt spørgsmål?

Skal vi prøve at få afklaret et ophavsretsligt spørgsmål?

På Diskussion:Ophavsret (se diskussionen dér, hvis noget af det følgende virker uklart) har der været lidt debat omkring problemet med ophavsret i forbindelse med scanninger af materiale, der ikke i sig selv er ophavsretsligt beskyttet. Den egentlige anledning var et spørgsmål om kortmateriale fra Kort- og Matrikelstyrelsen, men det er vist blevet afklaret af Bruger:Ks, da netop det materiale lader til at have en særlig beskyttelse.

Det mere overordnede spørgsmål er derimod ikke afklaret (altså om der opnåes en ny beskyttelse af et værk ved simpel scanning eller affotografering eller det frit kan bruges af alle), men Bruger:Lars Helbo har foreslået en vej til at få det afklaret. Jeg sakser lige det væsentlige indlæg fra Lars i den sammenhæng:

Løsningen kunne være en overordnet forespørgsel til kulturministeren (begrundet med en serie konkrete eksempler). Statens Arkiver sælger mikrofilm med kopier af kirkebøger, folketællinger m.v. For ca. 3 år siden var vi nogen, der fandt på at indscanne dem og lægge dem på nettet. I den forbindelse rettede DIS-Danmark henvendelse til Statens Arkiver for at få afklaret, om det var lovligt. SA sendte sagen videre til kulturministeriet, som forelagde den for kammeradvokaten, og han afgjorde, at der ikke er ophavsret på disse mikrokort, og at de dermed frit kan kopieres. Mit forslag er altså, at man skriver et brev til Brian Mikkelsen, henviser til kammeradvokatens indstilling vedrørende Statens Arkivers mikrokort og spørger, om noget lignende ikke må antages at være gældende for ..... og så her laver en liste med passende eksempler.

Personligt synes jeg, at det kunne være rart at få afklaret dette spørgsmål. Fx kan man ved at kigge i Den Nationale Billedbase på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside finde en mængde materiale, der ikke i sig selv er ophavsretsligt beskyttet (se fx her, hvor der findes nogle tegninger af Nørreport) og tilsvarende gælder for Portrætregistranten samme sted (se fx her, hvor man kan finde to portrætter af C.F. Allen, der døde i 1871) og meget andet materiale fra KB (fx her, hvor der er en samling middelalderhåndskrifter). Alt sammen materiale, som kunne tænkes anvendt i forskelligt omfang på Wikipedia, men som vi i øjeblikket ikke kan benytte, fordi det ophavsretslige er uafklaret.

Er der nogen, der kunne have lyst til at lave en henvendelse til Kulturministeriet som skitseret af Lars Helbo? Jeg vil gå ud fra, at Lars kan være behjælpelig med en mere præcis henvisning til den tidligere afgørelse fra kammeradvokaten (sådan noget plejer at have et sagsnummer eller lignende) og vi kan jo godt hjælpes lidt mht. til at finde flere eksempler på materiale (fx noget, der er digitaliseret af private, selv om det vist ikke skulle gøre den store forskel), formuleringer osv.--Heelgrasper 23. nov 2005 kl. 01:33 (CET)

Udgangspunktet er ret klart: En simpel eksemplarfremstilling af en ikke-ophavsretlig beskyttet frembringelse skaber ikke i sig selv en ny ophavsret. Man skal i den forbindelse dog være opmærksom på, at selvom ophavsretten er udløbet, er der stadig visse regler der gælder - fx om droit moral.

Hvis den der laver eksemplaret herved yder en selvstændig skabende indsats (altså faktisk det samme som der kræves til at skabe sit eget værk), er der (afhængig af, hvordan man betragter det) tale om en fri benyttelse, jf. ophavsretslovens § 4 stk. 2, eller blot et nyt værk. Dette vil normalt ikke være tilfældet, hvis man blot kopierer forlægget.

Efter omstændighederne kan en affotografering dog være omfattet af fotografibeskyttelsen i ophavsretslovens § 50, og dermed være undergivet fotografens 50-årige eneret (regnet fra optagelsesåret), hvis den er sket efter 1970. Der behøves ingen skabende indsats til denne beskyttelse, men der er faktisk tale om en teknisk vurdering. Efter forarbejderne til bestemmelsen er de beskyttede fotografiske billeder, sådanne "billeder, der er blevet til ved lysbølgers indvirkning på lysfølsomme materialer". Fotokopier, mikrofilm og "andre former for reprografi" er ifølge kommenteret ophavsretslov ikke omfattet, og det er i dag nok opfattelsen i nordisk ret at rene reproduktioner ikke er omfattet, uanset teknikken (bl.a. ud fra den begrundelse, at man ikke herved skal kunne forlænge beskyttelsestiden efter behag ved at lave en kopi).

Der er altså kun i sjældne tilfælde en ophavsretlig beskyttelse af gengivelser af frembringelser uden ophavsret (eller hvor ophavsretten er udløbet).

--/kristian 12. dec 2005 kl. 18:52 (CET)