Spring til indhold

Wikipedia:Landsbybrønden/Skabelon:Infoboks musikband

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Skabelon:Infoboks musikband

[rediger kildetekst]

Jeg har netop prøvet at skabe en separat infoboks, Skabelon:Infoboks musikband, bygget på Wikidata til brug for artiklerne om musikgrupper. Den ser ud til at virke delvist, men der er flere parametre den ikke vil tage med fra Wikidata f.eks. oprindelse og aktive år. Er der nogen af dawikis IT-eksperter der vil hjælpe med at få dem indlagt? Hvis I finder nogle andre oplagte rettelser i infoboksen, er I mere end velkomne til at korrigere dem. Kodning er ikke min stærke side. Venlig hilsen, --BrianRasmussen (diskussion) 12. jun. 2024, 18:55 (CEST)[svar]

Jeg synes at infoboksen bør slettes igen idet den unødigt kopierer Skabelon:Infoboks musiker som jeg også skrev på Brugerdiskussion:PHansen#Infoboks:Musikband da jeg blev inddraget i den diskussion. Det vil være dobbelt arbejde at ændre/tilpasse både en ny bandinfoboks og den nuværende musikerinfoboks med flere funktioner, herunder mere indhold fra Wikidata. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 12. jun. 2024, 19:27 (CEST)[svar]
Det er selvfølgelig helt i orden at have den holdning, men nederst på denne diskussion Skabelondiskussion:Infoboks_musiker har Bruger:Metalindustrien A/S foreslået en samredigering af {{Infoboks Wikidata person}} og {{Infoboks musiker}}, der vil gøre {{Infoboks musikband}} endnu mere relevant, fordi den ikke er en personinfoboks. Og som jeg har nævnt før, er det ikke alle skribenter (deriblandt undertegnede) der kan gennemskue at {{Infoboks musiker}} også kan omfatte musikgrupper. For os "it-amatører" er det meget lettere at lave et hurtigt kopy/paste på en infoboks, end at skulle finde frem til relevante parametre hver eneste gang. Derfor er {{Infoboks musikband}} slet ikke uvæsentlig efter min mening. --BrianRasmussen (diskussion) 12. jun. 2024, 19:47 (CEST)[svar]
Indtil nu har ingen udtrykt enighed med Metalindustriens 4 år gamle forslag. Jeg synes at det er dårlig ide fordi Skabelon:Infoboks Wikidata person er for altomfattende til med rimelighed at omfatte detaljer for alle slags personer. Den er snarere en nødløsning til når ingen mere specialiseret personinfoboks findes.
Jeg foreslog allerede på Brugerdiskussion:PHansen#Infoboks:Musikband at man kan lave et udvalgt sæt parametre på dokumentationssiden til Skabelon:Infoboks musiker som passer til bands og kan kopieres til bandartikler. Det behøver man ikke at have særskilt infoboks for at gøre. Hvad har du imod det forslag? Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 12. jun. 2024, 20:15 (CEST)[svar]
Synes stadigvæk at en selvstændig musikband-infoboks er bedst ud fra mine tidligere argumenter. Men da wikipedia jo laves i samarbejde med hinanden, kunne vi måske mødes på midten: hvis {{Infoboks musiker}} kan tage navneforandring, så man synligt kan læse på overskriften, at den også omfatter "musikband" eller "musikgruppe" kan jeg godt acceptere dit ovennævnte forslag. Hvad siger du til det? --BrianRasmussen (diskussion) 12. jun. 2024, 20:27 (CEST)[svar]
Skabeloner kan have alle de titler som man ønsker i form af omdirigeringer. Skabelon:Infoboks musikband kunne blot omdirigere Skabelon:Infoboks musiker, og Skabelon:Infoboks musiker/doc kunne indeholde en tom skabelon med parametre som passer til bands for brug for copy/paste. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 12. jun. 2024, 20:43 (CEST)[svar]
Ja, men det var nu ikke omdirigeringer, jeg havde i tankerne. Jeg tænker på en egentlig titel-flytning f.eks. fra {{Infoboks musiker}} til "Skabelon:Infoboks musikere og musikgrupper". Det er korrekt at der så efterfølgende kan laves omdirigeringer, men for mig er en flytning afgørende for at kunne et indgå et kompromis, der i min optik stadigvæk kun er næstbedst. --BrianRasmussen (diskussion) 13. jun. 2024, 16:26 (CEST)[svar]
Jeg har svært ved at forstå hvorfor du mener, at to skabeloner, som skal vedligeholdes hver for sig, er bedst. Der er allerede mange uløste vedligeholdelsesopgaver på Wikipedia, så hvorfor øge arbejdsmængden? Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 13. jun. 2024, 16:41 (CEST)[svar]
Det er helt fair at du er uenig. :-) Jeg er som førnævnt ikke IT-ekspert og har derfor svært ved at gennemskue mulige kodningsopdateringer. Jeg ser det ud fra et brugersynspunkt navnligt for begyndere og folk der ikke har it som ekspertise. Men jeg ved at du gør et stort stykke it-arbejde på dawiki, derfor mit kompromis der i grove træk er dit eget forslag med den tomme skabelon indlejret i den nuværende {{Infoboks musiker}} dog med en flytning af titlen væk fra "musiker" alene. --BrianRasmussen (diskussion) 13. jun. 2024, 16:51 (CEST)[svar]
@BrianRasmussen: Jeg er sådan set lidt ligeglad med navnet. Om det er det ene eller det andet, gør ingen forskel hvordan for infoboksen bruges eller hvor meget arbejde der behøves for at vedligeholde eller udbygge den. Dette er ikke stedet, hvor en flytning vedtages, men jeg vil ikke være modstander hvis du eller andre laver et egentligt flytteforslag. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 14. jun. 2024, 19:11 (CEST)[svar]
Det lyder godt. Jeg vil gå i gang med at udarbejde et flytteforslag for skabelonen. Med venlig hilsen, --BrianRasmussen (diskussion) 15. jun. 2024, 17:21 (CEST)[svar]

Og flytteforslaget kan hermed findes her: Wikipedia:Flytteforslag/Skabelon:Infoboks musiker. Med venlig hilsen --BrianRasmussen (diskussion) 16. jun. 2024, 12:53 (CEST)[svar]