Spring til indhold

Wikipedia:Landsbybrønden/Reform af navnerummet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Reform af navnerummet

[rediger kildetekst]

Jeg er begyndt at undersøge Wikipedia-navnerummet og er faldet over en masse gamle artikler som ikke har været redigeret i over et år. Dem har jeg lagt i Kategori:Gamle_sider_fra_Wikipedia-navnerum i håb om at vi kan finde ud af hvad der skal ske med dem. Skal de opdateres, redirecte eller slettes?

Derudover kunne jeg godt tænke mig om vi lavede en slagplan (eller noget andet i den stil) hvor konkrete forslag vedrørende navnerummet kan foreslås og diskuteres. Selvfølgelig kan de også tages op her ved brønden, men jeg synes at det hovedsageligt bør være ikke-Wikipedia artikler (altså "almindelige" artikler) som bør debatteres her.

En slagplan skulle også indeholde vigtige, manglende Wikipedia-artikler såsom blokerings-normer, konsensus og andet.

Jeg havde også nogle flere ønsker, men dem kan jeg ikke huske lige nu :-). De kommer måske senere. --Lhademmor 24. mar 2006 kl. 11:31 (CET)

Jeg er enig. Især Wikipedia:Politikker og normer skal opdateres, da den har mange røde links og mange links til sider, der er blevet oversat i sin tid fra enwiki, men aldrig rigtig brugt til noget. Hertil kommer en lang række manuelt opdaterede lister af diverse problematiske artikler. Enten skal der laves et system med bots, der holder dem opdateret efter fastsatte intervaller, ellers kan de flyttes over til de aktuelle bots bruger-navnerum. --Morten Barklund [ disk / bidrag ] 24. mar 2006 kl. 11:40 (CET)
Der kan - netop med Wikipedia-navnerummet, hvor der bl.a. ligger politikker og retningslinjer - være ganske glimrende grunde til at artikler ikke er ændret. Det kunne jo tænkes at indholdet allerede var helt perfekt. Det kunne naturligvis også tænkes at artiklerne bare henlå i glemsel. --Palnatoke 24. mar 2006 kl. 11:46 (CET)
Det har jeg skam taget højde for, Palnatoke. Størstedelen af de markerede artikler er gamle "projekter" som lader til at være gået i stå. --Lhademmor 24. mar 2006 kl. 12:11 (CET)

Jeg er enig i det generelle projekt (jeg har fx for et par dage siden "reformeret" spørgehjørnet rimeligt grundig efter konsensus), men jeg tror ikke det nødvendigvis er muligt at behandle flere af disse artikler, som en samlet gruppe. Vi bliver nok nødt til at tage dem på den hårde måde - dvs. enkeltvis. Derudover skal det også bemærkes, at hvor mange wikipedia-artikler kunne trænge til en omgang wikificering (i forhold til stil, kommasætning, sprog, funktionalitet, klarhed), så er direkte ændringer i indholdet ikke et område, der kan tages let på. At mange af vores retningslinjer har holdt indtil nu, er et tegn på at de også virker efter hensigten. Derudover er jeg vel uenig i at vi ikke skal/bør/kan diskutere artikler i wikipedia-navnerummet her på brønden. Hvilket sted er bedre (måske bortset fra de relevante diskussionssider)? Det er vel kun et plus, hvis så mange som muligt kan komme til at medvirke i de her beslutningsprocesser. --Anjoe (Anders) 24. mar 2006 kl. 13:07 (CET)

Jeg mente egentlig sider som Wikipedia:Evaluering og Wikipedia:Hallo verden. Konkrete politikker og lignende mener jeg bestemt ikke at vi konstant skal gå og ændre på.
I øvrigt kan jeg se at jeg ikke har udtrykt mig særlig tydeligt, jeg håber at kunne omformulere snart. --Lhademmor 24. mar 2006 kl. 14:00 (CET)

Angående min omformulering: Med "Slagplan" mente jeg mere et sted hvor jeg kunne sætte en liste over ting jeg mener bør gøres (i Wikipedia-sammenhæng), andre så kan bidrage og efterhånden får vi en side med steder hvor folk mener Wikipedia knirker. Brønden har jo også så mange andre egenskaber, så den ville nok blive alt for stor (med mindre vi afsatte et område af den Wikipedia-infrastruktur-diskussion). Men jeg kan da starte med at poste ting her:

  • Systematisering af gerningerne på Kvalitetsoffensiven (den er blevet lidt rodet efter sammensmeltningen med Arbejdsopgaver og Problematiske artikler).
  • Udarbejdelse af forskellige Wikipedia-relevante skabeloner (se Legestuen og Gul stue for eksempler).

Nu kan det godt være at I tænker at det hører til på skabelon-diskussionen eller QA-diskussionen el.lign., men jeg håber at vi netop vi kunne få en central liste netop dedikeret til sådanne ting. Vi har allerede efterspurgte artikler og alle dens underkategorier, så en til Wikipedia-relaterede ting synes jeg kunne være rart. For på nogen måder føler jeg at efterspørgsler på diverse diskussionssider kunne være nemme at overse . --Lhademmor 24. mar 2006 kl. 16:01 (CET)