Wikipedia:Landsbybrønden/Passive og aktive sprogkunskaber
Aktive og passive sprogkundskaber
[rediger kildetekst]Dav, jeg har oprettet mig som bruger på Wikipedia og vil gerne have en Babel-skabelon på min brugerside, men det generer mig, at den ikke kan skelne mellem aktive og passive sprogkundskaber. Jeg er med på, at den primært skal give oplysninger om, hvilke sprog man er i stand til at diskutere på, og derfor skal omhandle de aktive kundskaber. Ordlyden i mange af Babel-skabelonerne er jo også "kan bidrage på..."
Men hvad gør vi i Norden?
Selv forstår jeg norsk og svensk så godt, at jeg ofte ikke registrerer, om jeg læser noget på det ene eller det andet sprog, og det vil jo sige, at jeg i en diskussion kan deltage på modersmålniveau (forudsat at min nordiske samtalepartner kan det samme med dansk).
Det betyder imidlertid ikke, at jeg kan skrive fejlfrit norsk eller svensk. Men jeg kan diskutere med nordmænd og svenskere på dansk; og selv hvis min nordiske samtalepartner ikke forstår mit dansk fuldt ud, virker det jo tåbeligt at angive, at man ikke kan norsk eller svensk, fordi man ikke skriver det. Strengt taget er de nordiske sprog jo bare dialekter.
Jeg læser også færøsk flydende (passivt) og kan så deltage i en færøsk diskussion på dansk (aktivt), og her kan man endda forudsætte, at diskussionspartnerne kan forstå alt dansk. Hvordan angive dette?
Det må være en situation, man kender til mange steder - at man kan diskutere på tjekkisk/slovakisk, bulgarsk/makedonsk, serbisk/kroatisk osv., så problemet med disse skabeloner må være internationalt.
Det virker i hvert fald absurd, at en, der skriver bokmål og ikke har skrivekundskaberne i nynorsk helt præsente, må angive, at vedkommende ikke kan bidrage med/mestre nynorsk på modersmålsniveau, når de selv kalder det "samme sprog (med to kodificeringer)".
Hvordan angiver I andre det? --Thathánka Íyotake 2. feb 2008, 06:44 (CET)
- Hej, og velkommen her . Indsæt f.eks:
{| align=right id=toc style="margin-left: 15px;" |align=center colspan=2 bgcolor=#ccccff| |- |{{bruger da}} |- |{{bruger sv-1}} |- |{{bruger nb-2}} }}
- - gå til Hjælp:Babel og vælg de sprog du kender. - vh. Nico 2. feb 2008, 08:29 (CET)
- Jeg tror lidt, det er en smagssag. Hjælpesiden foreskriver, at man skal beherske sproget på et vist niveau. På min babel har jeg kompenseret lidt mht. norsk og svensk, idet jeg har sat norsk til mellemniveau og svensk til basalt. Således mener jeg at komme bedst rundt om, at min norske forståelse er næsten modersmålslignende, men det skriftlige blot er basalt. Det er svært at sige, hvad der er rigtigt, og vi burde måske overveje en ekstra feature, der kunne fortælle om det angivne niveau er aktivt eller passivt. --CarinaT 2. feb 2008, 09:16 (CET)
- Jeg mener klart, at en sådan feature vil være en overvejelse værd. For som nævnt må der være virkelig mange steder i verden, hvor man har samme problem - tjekkisk/slovakisk, bulgarsk/makedonsk, serbisk/kroatisk, hindi/urdu, zulu/xhosa, polsk/øvresorbisk/nedresorbisk, russisk/hviderussisk/ukrainsk, iransk/tadsjikisk, turkmensk/usbekisk/kasakhstansk/kirgisisk, tatarisk/basjkirisk, indonesisk/malaysisk - og så videre.
- Når jeg nævner eksempler op og ned ad stolper, er det kun for at give et indtryk af "problemets" omfang - det vil jo egentlig sige, at diskussionen om en sådan feature burde tages internationalt, Kan man det?? Thathánka Íyotake 18. feb 2008, 23:23 (CET)