Wikipedia:Landsbybrønden/POV i eksterne henvisninger?
POV i eksterne henvisninger?
[rediger kildetekst]Lidt tilfældigt faldt jeg i dag over linket til Human Events: Ten Most Harmful Books of the 19th and 20th Centuries under "Eksterne Henvisninger" i artiklen Mein Kampf, og valgte at følge linket. Man ender ganske korrekt på en side, der sætter Mein Kampf som nr. 2 på den liste. Problemet opstår, når man læser videre på listen; i mine øjne er den ingenlunde skrevet ud fra et neutralt synspunkt. Således bruges vendinger som the Evil Empire of the Soviet Union, Darwin's udviklingslære optræder på listens top 10, og der er kraftige religiøse (og sex-forskrækkede?) undertoner. Siden kan vel med rette kaldes ultra-konservativ - det annonceres i hjemmesidens header, at siden er Headquarters of the Conservative Underground. Havde en artikel på Wikipedia udvist en sådan mangel på POV ville jeg ikke have tøvet med at redigere kraftigt i teksten... men jeg er usikker på procedure og konsensus i forhold til POV for eksterne kilder? --Medic (Lindblad) 4. dec 2009, 00:13 (CET)
- Eksterne henvisninger bør vel generelt også være NPOV, medmindre at den eksterne henvisning kan ses som led i en diskussion hvor det kan være interessant af henvise til flere forskellige synsvinkler på sagen. — Fnielsen 4. dec 2009, 01:35 (CET)
- Man kan da sige, at listen (og særlig begrundelserne) er overordentlig munter læsning, så det vil næsten være synd at fjerne linket. På den anden side set giver linket ingen yderligere information om "Mein Kampf", og da "Headquarters of the Conservative Underground" - så vidt jeg ved - ikke er en organisation, hvis hitslister over dette og hint generelt er anerkendt som specielt autoritative, er der efter min opfattelse ingen grund til at lade linket stå. --Pugilist 4. dec 2009, 08:45 (CET)
- For en god ordens skyld skal der lige henvises den gældende norm på området: Wikipedia:Eksterne henvisninger. Links, der optræder i afsnittet "Eksterne henvisninger", bør man forvente har en vis relevans og præsenterer en uddybelse i forhold til artiklens emne, hvilket man ikke ligefrem kan kalde en tvivlsom "top 10 liste" med en stærk konservativ agenda. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvilken fremtrædende rolle det ugentlige magasin Human Events (enwiki) og deres (tidligere) klummeskribenter spiller indenfor amerikansk konversativ politik, men der kan bestemt sættes spørgsmålstegn hvor farvede, repræsentative og brugbare deres "top 10" lister egentlig er (selv som kildehenvisning i artiklen), til trods for at listen er udarbejdet af et eksternt dommerpanel. Et link til en "top 10 liste" hører under alle omstændigheder ikke til under afsnittet og skal retteligt fjernes.
- At POV optræder i en eller anden afskygning i en række af de eksterne links kan ikke fuldstændig undgås. Man skal ikke ty til politisk smagsdommeri og afstå fra/fjerne henvisninger til bestemte hjemmesider med stærk kontroversielle meninger om et bestemt emne grundet websidens manglende objektive synspunkter. Jeg finder det ikke problematisk at henvise til stærk konservative websider, så længe det har en relevans og kan benyttes som dokumentation for opgivne data/tal og til at understøtte påstande om et emne, der er delte meninger om. Derimod skal der hellere fokuseres på henvisningens kvaliteter, autoritet og pålidelighed/troværdighed samt sikring af NPOV i selve Wikipedia-artiklen, herunder at visse eksterne henvisninger ikke bliver så fremtrædende, at de medvirker til at give en useriøs og enøjet dækning af emnet. Listen over eksterne henvisninger bør dog generelt holdes til et absolut minimum og så vidt muligt inkluderes som kildehenvisning(er), så relevansen med det øvrige indhold skinner tydeligere igennem. — Froztbyte 21. dec 2009, 05:57 (CET)