Wikipedia:Landsbybrønden/På med vanten
På med vanten
[rediger kildetekst]dansk wikipedia har det ikke så godt - desværre - Det er ikke noget jeg tror. Det er noget jeg ved! Og det er en skam. For systemet har jo i grunden geniale muligheder. Vil du være med til at rette op på tingenes tilstand? Jeg vil gerne.
Zappere og aktive
[rediger kildetekst]Definitionsmæssig skelner jeg i det følgende mellem zapperne (man kunne også kalde dem shopperne) og og så de egentlige aktive.
Ved zappere forstår jeg dem, der tilfældigt kommer forbi og lavet lidt på må og få, nærmest i kedsomhed, men uden at føle noget ansvar som sådan for wikipedia som et fælles encyklopædisk projekt. Hvad zapperne angår, så kan de fortsat te sig ganske som de vil inden for systemets rammer, men jeg gider i hvert fald ikke interessere mig for dem eller spilde tid på deres produkter. For meget zapper-vildvækst bør løbende holdes nede af systemets administratorer (ligesom man jo nu tackler vandalisme).
Dette henvender sig således udelukkende til de, der gerne vil være aktive, dvs. engagere sig i det fælles encyklopædiske projekt. De er måske ikke så mange lige i øjeblikket, men det kan måske komme, forhåbentlig da.
Tingenes tilstand
[rediger kildetekst]Min konstatering (efter at have set på mange hundrede tilfældigt udvalgte artikler og nærlæst en del af dem) er p.t. at
- Der er masser af ertikler, der (på trods af en oprindelig god idé) henligger i en ufærdig tilstand og har gjort det i meget lang tid (Eksempel Skateboard)
- Der er store mængder af intetsigende og/eller ukvalificerede små stubbe
- Der er mængder af artikler, hvis indhold er komplet ligegyldigt (Eksempel: enliniede artikler om ukendte småbyer i USA)
- Der er masser af emner, der ikke er dækket odentlig ind (Eksempel: Gerrit Rietveld - en verdensberømt hollandsk arkitekt og designer)
Samlet er det til skade for systemets image, og gør det vanskeligt at tiltrække kvalificerede mennesker, der gider at gøre en seriøs indsats.
Det jeg mener vi skal gøre, er at gå over til at arbejde metodisk frem for som nu tilfældigt. Her er en skitse til en slags plan. en redningsplan om man vil.
Forslag til en redningsplan
[rediger kildetekst]Drop (i første række) ambitioner om, at dansk wikipedia skal være en elektronisk udgave af Den Blå Bog, Trap Danmark, eller lignede.
Et generelt princip: Kvalitet og pålidelighed er vigtigere end mængde samt Det er vigtigere at dække bredt end at give dybtgående viden om et meget snævert og for de allerfleste ligegyldigt felt (det sidste er muligvis lidt kontroversielt, men det er nu undertegnedes synspunkt)
Et strategisk mål
- Der sættes et konkret realistisk mål, som alle aktive føler sig forpligtet af. Til dette mål knyttes en fast deadline (eksempelvis nytårsskiftet 2010-2011).
- Et sådant mål kunne f.eks. være, at dansk wikipedia på et hvilket som helst emne skal være fuldt på højde med et hvilket som helst populært 1-binds leksikon og gerne bedre.
- Et andet sådant mål kunne være, at være fuldt dækkende på et hvilket som helst fagområde svarende til 10' klasses niveau, således at eksempelvis folkeskolelærere landet over trygt kan anbefale deres elever at bruge dansk wikipedia som autoritativt opslagsværk ved løsning af projekter og skriftlige opgaver.
- Et tredje mål kunne være, at det skal være lige så værdifuld og skudsikker oplysning at sige. Jeg ved, det er rigtigt. Det står i wikipedia.dk, som at sige. Jeg ved, det er rigtigt, det står i Gyldendals Store Encyklopædi bind XXX side XXX
- Når målet er mået sættes et nyt realistisk og lidt mere ambitiøst mål og så frendeles.
Eksempler på nogle taktiske målsætninger (kun forslag)
- Ingen nye artikler må henligge i ufærdig tilstand i mere end højst en måned. På dette tidspunkt skal alle kvalitetsanmærkninger være fjernet. I modsat fald slettes artiklen administrativt.
- En ny artikel uden kvalitetsanmærkninger, der har overlevet en uge uden at have fået nye kvalitetsanmærkninger, betragtes som værende rimeligt færdig (om end der altid er mulighed for fortsat udbygning og forbedringer).
- Det er initiativtageren til artiklen, der selv har ansvaret for, at ufærdige artikler slettes.
- En større revision af en eksisterende i forvejen godkendt artikel udløser en helt ny godkendelsesprocedure
- Ingen artikler må linke til andre artikler, som ikke er gjort færdige, dvs. er helt fri for kvalitetsanmærkninger (i tilfælde af, at der er tale om en større forgrenet struktur, udføres og kvalitetstjekkes de underordnede elementer først).
- Gamle artikler, der har henligget med kvalietsanmærkninger i over en måned uden at være blevet gjort færdige slettes administrativt.
- Stubbe, der har henligget som sådan i mere end en måned, slettes administrativt.
- Alle nye artikler skal indgå i veldefinerede projekter, som der i forvejen er skabt konsensus om er relevante.
- Ethvert nyt projekt som der tages inititiv til, skal være et led i den for tiden gældende konkrete srategiske og målbare målsætning.
- Ændringer, der ikke er sandfærdigt og fyldestgørende beskrevet medfører omgående tilbagerulning. (dette bl.a. for at lette administratorernes arbejdsbyrde)
Kildereferencer
[rediger kildetekst]Dette er et kildent spørgsmål (undskyld vitsen). For som enhver ved af erfaring, så kan det at finde pålidelige kilder og finde ud af, om de nu også er pålidelige, være et møjsommeligt og tidkrævende arbejde, der sluger en masse af tiden og energien, der kunne have været brugt på en mere spændende måde. Mit praktiskr forslag er, at man generelt dropper strenge krav om kilder og i stedet for anvender to generelle kriterier:
- Alle fakta skal være faktuelt rigtige, og dette skal om fornødent kunne bevises af forfatteren. Er der andre wikipedianere, der ikke mener, at det pågældende er faktuelt rigtigt, rejses en diskussion om spørgsmålet, og så er det på sin plads at bringe kilder i marken, indetil det ender med, at der er opnået konsensus.
- Ingen oplysninger i wikipedia må være faktuelt indbyrdes modstridende.
Kildereferencer er ikke altid lige vigtige
[rediger kildetekst]Det er slet ikke nødvendigt med kildereferencer, hvis det, der siges, er almindeligt kendt af alle veluddannede mennesker.
- Et anskueligt eksempel: Hvis man f.eks. siger, at "jorden er ikke en perfekt kugle, men derimod en smule fladtrykt ved polerne", så er det ikke noget, der skal bilægges en kildereference, for det er noget, der i forvejen er almindelig kendt.
Derimod er gode kilderefrencer et absolut must, hvis det man påstår er sensationelt, f.eks. en oplysning om, at der er opfundet en ny forureningsfri energiform, der i løbet at de næste 10 år vil kunne dække halvdelen af klodens energiforbrug, eller en oplysning om, at en kendt politiker har været i seng med en kendt pornomodel. I så fald er det om at have sine kilder i orden og kunne henvise til dem.
Her er et frisk eksempel på, hvor forsigtig, man skal være med kilder og at de kan være mere til skade end gavn:
- Jeg ville undersøge, hvornår forfatteren Hans Scherfig blev medlem af DKP. Det stod der nemlig ikke noget om i hans wiki-biografi. Jeg ledte derefter i Google for at finde noget, og jeg fandt også noget, men oplysningerne stemte ikke helt overens ´på de forskellige hjemmesider. Nogle sagde 1930, andre sagde 1932 og nogle noget helt tredje. Jeg endte med at bestemme mig for, at 1932 måtte være det rigtige, for det var der flere seriøst udseende og politisk neutrale hjemmesider, der var enige om. Men sæt nu, jeg bare havde taget den første, den bedste?
Med venlig hilsen
Harlekin96 7. nov 2009, 10:31 (CET)
- Ikke for noget, men er du snart færdig? Skriv i stedet for at diskutere. Det vil gavne alle. --Masz 7. nov 2009, 11:13 (CET)
- Så fordi mange artikler endnu ikke er færdige, skal vi skrive? Spændende konklusion. --|EPO| COM: 7. nov 2009, 11:28 (CET)
- Det jeg prøvede at sige var, at det vil gavne Wikipedia mere at Harlekin skriver artiklerne, i stedet for at opstille regler, hvoraf de fleste findes. :-) --Masz 7. nov 2009, 11:54 (CET)
- Hej Harlekin96
- Analysen af Wikipedia projektet er tynd. Konklusionen er misforstået og en del af grunden er den tynde analyse. Ydermere er analysen præget af negativt ladede ord og vendinger. En analyse må forventes at være skrevet i et neutralt sprog.
- Din Wikipedia erfaring:
- Bidragede med første bidrag 24. nov 2008 som registreret bruger
- Begyndte at bidrage jævnt fra 9. okt 2009
- Efter knap 200 bidrag 26. okt 2009 skrives Wikipedia:Landsbybrønden/Er dansk wikipedia i krise?
- Mellem 500-1000 bidrag den 7. nov 2009.
- Så skrives Wikipedia:Landsbybrønden/På_med_vanten Citat: "... dansk wikipedia har det ikke så godt - desværre - Det er ikke noget jeg tror. Det er noget jeg ved!...Forslag til en redningsplan..."
- Hvordan kan du efter lidt over en måneds engagement have et indblik i det danske Wikipedia projekt i et sådan omfang, at du kan tillade dig at sende et så negativt ladet indlæg om det danske Wikipedia projekt? Hvis man sender sådan et indlæg skal man:
- have et indgående kendskab til baggrunden for Wikipedia-projektet
- lave en omfattende analyse som afdækker de større projekt elementer
- Det er ikke det, der er præsteret.
- -
- Til sammenligning: Når en person starter på fuld tid på en arbejdsplads, tager det normalt 1/2-1 år før vedkommende er inde i sit arbejde.
- -
- I afsnittet "#Zappere og aktive" skinner din holdning igennem, at der kun skal findes én gruppe af bidragydere - de "egentlige aktive". Det er en misforståelse som kan afvises ved at læse forsiden: "Velkommen til Wikipedia, den frie encyklopædi som alle kan redigere."
- Og dét er netop udgangspunktet for Wikipedia-projektet - inkl. den danske Wikipedia del. Selvfølgelig er det nødvendigt at rette nogen bidrag, men sådan er det.
- Holdningen om at det kun er de "egentlige aktive" der skal kunne bidrage, er i direkte modstrid med Wikipedias ånd.
- -
- Vedrørende afsnittet #Tingenes tilstand
- Hvis du kigger på den danske Wikipedia statistik kan du se, at dansk Wikipedia i aug 2009 havde 73% artikler større end 500 byte - og 22% større end 2kbyte.
- Når du tilfældigt udvælger artikler, er det meget naturligt at omkring 75% (eller 3 ud af 4) vil være stubbe.
- Kigger du på følgende månedsstatistik og årsstatistik kan du se at nogle at artikler ses mere end andre.
- Det samme gør sig til dels gældende ved bidrag. Folk bidrager som hovedregel med det de ved eller med hvad de synes er interessant. Og mange gange er det også de artikler som mest bliver læst.
- Mange af stubbene kan f.eks. være udtryk for at emnet ikke interesserer mange eller at folk ikke har haft meget information om emnet.
- -
- Du har lavet en overfladisk analyse og det er det ikke noget galt i sig selv (det gør alle af og til). Men at du tillader dig at konkludere offentligt at den danske Wikipedia er citat: "... dansk wikipedia har det ikke så godt - desværre - Det er ikke noget jeg tror. Det er noget jeg ved!...Forslag til en redningsplan..." - det er ikke konstruktivt.
- Når det er sagt vil jeg rose dig for dit gå på mod, for det fejler intet og jeg håber du også fremover vil bidrage. Men drastiske konklusioner kræver en fyldestgørende analyse og prøv også at tænke lidt på hvilken virkning dit indlæg har. Jeg tror du ville have vundet mere gehør, hvis du blot havde kommet med ændringsforslagene med et mere neutralt sprog.
- Du skal også roses for de artikler du har bidraget til og på.
- Mit mål med dette indlæg var overordnet:
- Give et kritisk svar til på et kritisk indlæg.
- Forsøge at balancere kritik og ros - meningen er ikke at skræmme nogen væk.
- --Glenn 7. nov 2009, 13:26 (CET)
- Ost -- Endnu et dødfødt forslag, fremsat af en bruger der mangler rutine i den basale wikipedia-betjening. Jeg vil endnu en gang foreslå Harlekin at bruge energien på rent faktisk at gøre noget af det efterspurgte, frem for at belemre os med inderligt ligegyldige monologer. Alternativt, start din egen kopi af wiokipedia, og opkast dig til konge der. -- Bruger:Wegge 7. nov 2009, 13:09 (CET)
- Citat:
- Ingen nye artikler må henligge i ufærdig tilstand i mere end højst en måned. På dette tidspunkt skal alle kvalitetsanmærkninger være fjernet. I modsat fald slettes artiklen administrativt.
- Det skal nok fastholde bidragydere!! Vi har alle forskellige meninger om hvad der er det bedste at gøre, og vi har alle grader af engagement, tid og ressourcer. Det er ret firkantet og måske lidt snobbet at dele os i 2 grupper - hvor ligger grænsen?? Der er, som ovenfor anført, flere gange været tiltag til at vi snakker os ihjel i stedet for at komme videre. Det kan sagtens lade sig gøre at trække samme vej med meget mindre nuancerede forslag efter devisen: Een ting ad gangen. Det tror jeg også vil vinde flere skribenter for konstruktive tiltag: Nogle få punkter at gribe fat i i stedet for en global revolution ingen kan overskue/gider kæmpe igennem. --Jørgen 7. nov 2009, 14:20 (CET)
- Harlekins bidrag grænser til spamming af Landsbybrønden. Jeg har kun ét at sige: Kom i gang! Ufatteligt tidsspilde med alle disse "velmenende" forslag til at opfinde den dybe tallerken én gang til. Og dansk Wikipedia har det fremragende - mange af de biografiske artikler er faktisk længere og fyldigere end Den Store Danskes. --KLN 7. nov 2009, 18:33 (CET)
- Citat:
- Hej alle! Til almindelig beroligelse lover jeg hermed, at dette bliver sidste gang jeg kommer med en kommentar af den ovenstående type, for der kommer jo ikke noget fornuftigt ud af det alligevel. Der sker kun det, at alle bliver godt irriterede og gale i hovedet. Og det var jo i grunden ikke meningen. Og jeg har da slet ikke lyst til at være part i et vildt skænderi om det. Jeg kan også berolige med, at det skam slet ikke er det jeg bruger mest tid på i wikipedia. Jeg vil endda vove at påstå, at jeg er særdeles aktiv mht. at bidrage til stoffet både i form af nyskrivning, rettelser og kommentarer.
Mvh. Harlekin96 7. nov 2009, 20:49 (CET)
- Hej alle! Til almindelig beroligelse lover jeg hermed, at dette bliver sidste gang jeg kommer med en kommentar af den ovenstående type, for der kommer jo ikke noget fornuftigt ud af det alligevel. Der sker kun det, at alle bliver godt irriterede og gale i hovedet. Og det var jo i grunden ikke meningen. Og jeg har da slet ikke lyst til at være part i et vildt skænderi om det. Jeg kan også berolige med, at det skam slet ikke er det jeg bruger mest tid på i wikipedia. Jeg vil endda vove at påstå, at jeg er særdeles aktiv mht. at bidrage til stoffet både i form af nyskrivning, rettelser og kommentarer.