Wikipedia:Landsbybrønden/Ny taxobox
Ny taxobox
[rediger kildetekst]På opfordring af Malene har jeg overført den engelske taxobox-skabelon til da:wiki som Skabelon:Taxobox2. Som skabelon betragtet er den ret fleksibel og indviklet, men den skulle være lettere at håndtere ved indsættelse i artikler end den nuværende "skabelon-samling", som kræves for at indsætte en taxobox.
Eksempler på, hvordan den ser ud i brug, kan ses på Bruger:Sir48/Sandkasse#Ny taxobox. Den virker med alle de sædvanlige oplysninger, vi angiver i den nuværende taxobox. En af de smarte features er, at taxoboxen "klapper sammen", så den ikke viser parametre (linjer), som ikke er angivet.
På den tilhørende diskussionsside, altså Sir48/Sandkasse kan man se alle de parametre, den nye skabelon giver mulighed for - og det er mange. Der mangler stadig oversættelse af visse specielle taksonomiske grupper. Desuden mangler oversættelse af de engelske tekster omkring "bevaringsstatus", dvs. udryddelsestruet, ikke i fare etc., som vi vist hidtil ikke har indsat i de nuværende boxe. De oversættelser er man velkommen til at anføre på diskussionssiden, så vil jeg sørge for indsættelse i skabelonen.
Skabelonen indsætter et lille "hjælp" foroven, som henviser til artiklen: Wikipedia:Sådan læses en taxobox, som Malene har lovet at tage sig af. Derudover skal der skrives en vejledning til indsættelsen, hvilket betyder, at vores nuværende artikel: Hjælp:Taxoboxe skal ændres med oplysninger fra den engelske vejledning. Det vil jeg tage mig af, hvis skabelonen i øvrigt vinder tilslutning. I den forbindelse kunne det være rart at høre, om vi følger ALLE de forskrifter, der er givet i den engelske vejledning, eller hvad vi undlader eller gør anderledes. --Sir48 (Thyge) 19. apr 2006 kl. 19:58 (CEST)
- Vældigt flot arbejde, Thyge. Jeg er imponeret! Det er meget overskueligt og brugervenligt. Jeg er også meget tilfreds med at alle taksonomiske regler er overholdt (fx de latinske og ikke de danske navne som udgangspunkt, og kursivering af artsbinomen). Det er nogle af de ting, som jeg tidligere havde meget svært med at få overbevist visse folk på nl.wikipedia om. Havde du for øvrigt også overvejet at inkludere et afsnit til fylogenetisk systematik efter fransk forebillede? Er det måske en mulighed for den nærmeste fremtid? Jeg havde selv eksperimenteret lidt med det på min brugerside ([1]), men havde ikke haft tid til at få det helt til at fungere. Jeg ved at det ville gøre en dedikeret bruger som Glenn meget lykkelig. Fedor 23. apr 2006 kl. 21:04 (CEST)
Tak for det Fedor. Nej, jeg er slet ikke taksonom, så jeg har kun taget mig af noget teknisk og fået hjælp til resten, hvor der i øvrigt stadig mangler noget oversættelse af mere specielle grupper på Bruger:Sir48/Sandkasse#Ny taxobox. Kan du hjælpe med det? Hvis der skal gøres noget efter fransk forbillede, så må det opstilles for mig - så skal jeg gerne se, hvad jeg kan gøre med det. --Sir48 (Thyge) 23. apr 2006 kl. 22:03 (CEST)
- Jeg vil gerne hjælpe til. Hvilke navne har du problemer med? Jeg må understrege at der ikke findes danske oversættelser for alle taksonomiske navne fordi der er så mange og mange er kun kendt af fagidioter, som ikke har set behov for finde på danske navne. Jeg vil også mane om at være forsigtigt med ikke selv at finde på danske navne. Jeg mener at man på wikipedia kun må bruge eksisterende viden og termer og ikke selv finde på noget. Derfor er det så rigtigt at man sætter de videnskabelige ("latinske") navne forrest!
- Mht. til et ekstra afsnit til fylogenetisk systematik, vil jeg gerne høre nogle flere meninger om, om det ikke bliver for meget eller er for forstyrrende/forvirrende... Fedor 24. apr 2006 kl. 21:40 (CEST)
- Hej Fedor. Et afsnit i taxoboksen om fylogenetisk systematik ville være oplysende, men hvis jeg skal være helt ærlig synes jeg det vil komme til at virke forvirrende og boksen bliver for stor - jeg vil hellere have udbredelseskortene med. Måske kunne vi lave et link til arten hos wikispecies et sted i boksen i stedet for, til dem der er interesserede i at læse nærmere om den slags? Mvh Malene Thyssen 24. apr 2006 kl. 23:25 (CEST)
Hvis du ser tabellen på Brugerdiskussion:Sir48/Sandkasse, så er der en del uoversatte linjer, som f.eks. infraphylum, microphylum etc. Måske kan vi bare lade dem være, hvis de ikke kommer i brug på da:wiki alligevel. --Sir48 (Thyge) 24. apr 2006 kl. 22:41 (CEST)
- Umiddelbart synes jeg vi skal holde os til de niveauer der er oversat nu - men jeg er også mere formidler end jeg er taxonom ;-) Hvad siger du Fedor? Mvh Malene Thyssen 24. apr 2006 kl. 23:28 (CEST)
- OK. Prefiksen 'infra' bliver som regel overtaget i danske oversættelser. Så man vil snakke om 'infraorden' og 'infraklasse'. Søgning med Google bekræfter en rimelig almindelig brug af disse. 'Infrarække' kan ikke findes med Google, men er uden tvivl i orden at bruge andre 'infra'-grupper taget i betragtning. Grupper med micro-, nano-, parv- og magn- som prefiks bliver brugt så sjældent at vi nok kan se bort fra dem, men evt. kunne disse prefikser ligeledes overtages bogstaveligt. Tribus (eng.: tribe) bør oversættes som 'tribus'. Der var nogle flere ting, så jeg. Har jeg lov til at redigere i din sandkasse, eller vil du helst selv gøre det efter anvisninger?
- Mht. fylogenetisk systematik: Vil udbredelseskort ikke udelukkende bliver brugt til arter (og evt. slægter)? Fylogenetisk systematik vil kun bruges til højere taksonomiske grupper, muligvis over familieniveau. Derfor vil der i ingen tilfælde være både udbredelseskort og fylogenetisk systematik. Fedor 27. apr 2006 kl. 21:07 (CEST)
- Ah det havde jeg ikke lige tænkt på - hvis udbredelseskort og fylogenetisk systematik ikke forekommer i samme taxoboks synes jeg det er ok at medtage begge dele i systemet. Mvh Malene Thyssen 28. apr 2006 kl. 07:13 (CEST)
Du er meget velkommen til at redigere på min sandkasse.--Sir48 (Thyge) 28. apr 2006 kl. 00:43 (CEST)
På opfordring fra Fedor giver jeg lige min mening til kende om den nye taxobox. Jeg synes den ser god ud og håber at nogen har energi til at lave en automatiseret konvertering fra den tidligere taxobox. --Glenn 28. apr 2006 kl. 20:27 (CEST)
- En automatisk konvertering fra den gamle taxobox til den nye er ikke noget man bare lige rusker ud af ærmet. Der er pænt mange underelementer af den gamle taxobox, så der er lige nogen der har styr på begreberne der skal lave mig en liste over sammenhængen mellem den gamle og den nye. Men med 2000+ taxoboxe i det gamle format, er det nok godt givet ud at bruge et par timers kodetid. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 29. apr 2006 kl. 10:45 (CEST)
- Hej Wegge, Fedor, Malene og andre. Jeg har lige klassificeret de "gamle" anvendte taxobox-skabeloner i Kategori:Taksonomiskabeloner baseret på en-wiki 2005. Check venligst kategori-klassificeringen efter, da jeg ikke har designet dem eller arbejdet så meget med dem.
- Til bl.a. Wegge; nu er der lidt færre skabeloner og checke - men der er stadig en del. --Glenn 29. apr 2006 kl. 13:46 (CEST)
Jeg er gået i gang med at lave en konverteringsinstruks til botten. --Sir48 (Thyge) 29. apr 2006 kl. 22:02 (CEST)
- Mht. fylogenetisk/kladistisk systematik kunne man lave både den fylogenetiske/kladistiske systematik/taksonomi og den traditionnelle systematik/taksonomi (f.eks. Fedors eksempel) som sammenklappelige lister, hvor den traditionnelle som standard er klappet ud. De "gamle" kladistiske skabeloner burde kunne ændres til det Fedor har eksperimenteret med.
- I princippet kunne der indlejres flere systematikker/taksonomier (sammenklappede) - f.eks. findes der f.eks. en del indenfor planter.
- Referencer til tidligere diskussioner - formodentlig med aktuelt eksempel:
- Wikipedia:Landsbybrønden/arkiv4#Diskussion_af_.22artikellinie.22_.28Taxobox_skabeloner.29
- Dette er en måde at lave en let vedligeholdbar systematik/taksonomi - eksempel: "En hierarkisk nem udvidelig og nem retbar taxobox system bliver testet":
- Primater (år 2005) - kig gerne i koderne.
- --Glenn 29. apr 2006 kl. 00:39 (CEST)
Artiklen Sukkertop-Gran benytter som den eneste [[Skabelon:Taxobox sort entry]]. Hvordan skal "sort" behandles med den nye taxobox? --Sir48 (Thyge) 30. apr 2006 kl. 17:30 (CEST)
- Det er mig, der har oprettet både [[Skabelon:Taxobox sort entry]] og artiklen Sukkertop-Gran, hvor den bruges. Jeg foreslår, at problemet løses ved, at jeg overfører sortsbeskrivelsen til et underemne i artiklen om moder-arten (Hvid-Gran). Derefter kan den overflødige skabelon blot slettes.--Sten Porse 30. apr 2006 kl. 18:13 (CEST)
Ok, Sten. Så må vi vel gøre det samme, hvis andre sortsbeskrivelser skulle dukke op. --Sir48 (Thyge) 30. apr 2006 kl. 19:42 (CEST)
Et nyt spørgsmål til de taksonomisk vidende: Jeg har opdaget, at vi også har en skabelon for overdomæne: [[Skabelon:Taxobox_superdomain_entry]]. De artikler, den er anvendt på, kan ses her. På engelsk wiki har man ikke medtaget begrebet, så det er ikke med i taxobox2. Hvad mener man om behovet for det? --Sir48 (Thyge) 2. maj 2006 kl. 01:32 (CEST)
- Jeg mener ikke der er et behov overhovedet for at indikere, at levende væsner hører til Overdomænet "Liv". Fedor 3. maj 2006 kl. 12:42 (CEST)
Konvertering fra gammelt til nyt format
[rediger kildetekst]Jeg er nu nået så langt, at jeg har fået Sir48s input oversat til et script der kan konvertere fra det gamle taxoboxformat til Taxobox2. Resultatet af konverteringen kan ses på Bruger:WeggeBot/Nye taxoboxe. Fejllisten består for støstedelens vedkommende af artikler hvor der er blandet alimindelig tekst sammen med de enkelte {{Taxobox .... }}
-linjer. Disse skal formentlig rettes manuelt, medmindre der er nogle der åbentlyst kan håndteres af scriptet. Udover fejllisten har jeg lavet en stribe sider med de nye taxoboxe. Dem vil jeg meget gerne have folk der har styr på taxoboxe til at kigge på, og se om der er dukket nogle fejl op i konverteringen. Umiddelbart ser de fornuftige nok ud, men da jeg ikke har den store viden på det felt, kan der sagtens være nogle smuttere. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 25. maj 2006 kl. 02:49 (CEST)
- Så tror jeg vi er ved at være klar. Sir48 og jeg har ved fælles hjælp fået luset ud i de fejlskud som Fedor, Malene og Sten har påpeget. "Gallerisiderne" med de nye taxoboxe er opdaterede, og medmindre der kommer klager, regner jeg med at lave en masseredigering en gang i løbet af i morgen. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 4. jun 2006 kl. 16:18 (CEST)
- Så er 1946 ud af de 2142 taxoboxe konverterede fra det gamle til det nye format. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 5. jun 2006 kl. 20:00 (CEST)
Direkte overførsel fra den engelske..
[rediger kildetekst]Jeg har en bøn. (Selvom jeg er ateist.) Når man skriver en ny artikel vil det være meget tidsbesparende hvis man kunne nøjes med at overføre den engelske taxoboxkode direkte og så bare skulle rette navnet og skrive de danske navne ind. Jeg prøvede lige, men det går slet ikke i taxobox2. Kan det ikke laves så:
- Den danske taxobox forstår den engelskes parametre (ligesom man kan bruge image: i stedet for billede: ellers).
- Der laves en bot der med mellemrum automatisk skifter de engelske parameternavne ud med de danske.
--Gunner Poulsen 4. jun 2006 kl. 23:05 (CEST)
- Taxobox hænger mig langt ud af halsen lige nu. Når jeg er kommet mig over dem, skal jeg nok lave en webservice der kan oversætte en engelsk til en dansk. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 4. jun 2006 kl. 23:10 (CEST)