Wikipedia:Landsbybrønden/Notabilitet
Notabilitet
[rediger kildetekst]Der tales jævnligt om notabilitet i forbindelse med personer, figurer og emner her på Wiki, senest to afsnit over dette.
Sjovt nok er notabilitet i skrivende stund et rødt link, og søgning på ordet giver en henvisning til Uxmal samt tre til Landsbybrønden eller SDBS. Har ordet notabilitet notabilitet nok til en selvstændig forklarende artikel, eller er den der under en anden grammatisk form? G®iffen 22. okt 2006 kl. 12:42 (CEST)
- Jeg tror ordet "notabilitet" hører hjemme i en ordbog, men derudover findes der Wikipedia:Hvad Wikipedia ikke er. Nok det nærmeste vi når emnet i øjeblikket. --|EPO| 22. okt 2006 kl. 12:44 (CEST)
- Bemærk at følgende kun er teori - ikke noget jeg har energien til at bringe ud i virkeligheden:
- Hvis man kommer med en etymologisk oprindelse, ordets indtræden i dansk sprog og et par eksempler på brugen, er det så stadigvæk kun hvad man forventer af en ordbog? Når vi på et eller andet tidspunkt en grænse hvor vi tillader "almindelige ordforklaringer" på Wiki for at holde en stadig vækst i artikelantallet (når vi runder et par millioner eller så), eller skal man til evighed have to forskellige opslagsværker til hhv. ord og emner? G®iffen 22. okt 2006 kl. 12:59 (CEST)
- Man skal passe på ikke at "stirre sig blind" på den artikel-tæller — det ender nemt med at man opretter en masse stubbe og øger presset for at indføre ordbogsagtige opslag — jeg vil hellere have 50.000 gode solide artikler end en million "håndværkertilbud". Selv når vi måske engang har flere millioner gedigne artikler, og Wiki-ordbogen omfatter endnu flere ord, så vil det stadig være Wikipedias "opgave" at fortælle dig hvad et givent emne er/handler om/lever af/kommer fra/er lavet af/bruges til osv., mens ordbogen giver dig stavemåder, bøjningsformer, eksempler på brug, synonymer, antonymer, beslægtede ord samt de tilsvarende ord på to hundrede andre sprog osv.
- Hvis man overvejer om et emne har den fornødne notabilitet, kan man jo altid starte med at rydde sandkassen og se hvor mange oplysninger man kan samle sammen, af typen "hvad er det lavet af, hvor det kommer fra, hvad det bruges til" osv., evt. med hjælp fra eksisterende artikler, både på dansk og andre sprog. Måske finder man endda et billede på Commons. Men hvis man, anstrengelserne til trods, ikke når meget videre end til "(emne) er en ... {{stub}}", så er der nok ikke "kød" nok på emnet til at "bære" en artikel for sig selv — i den situation kan man gå videre til artikler om mere "overordnede" emner, og se om de informationer man trods alt fandt frem til, er at finde de relevante steder.
- ... og det var så min lille "lommefilosofi" om artiklers notabilitet, sa'e Peo 22. okt 2006 kl. 14:10 (CEST)
- Undskyld jeg retter i din tekst, selvom det er ufint. Jeg antager det var sådan det skulle have set ud? Ellers ret endelig tilbage.
- Nå, det er jo heller ikke fordi jeg vil have et specifikt tal, så jeg ved at når det rundes, så "JUBIIII; NU SPAMMER JEG HELE WIKI MED ORDBOGSOPSLAG - JUBLE - JUBLE..." eller noget i den stil. Det har jeg på ingen måde tænkt mig. Det var mere de nederste tre fjerdedele af dit indspark jeg var ude efter :-). Jeg kan godt følge proceduren med "søg-find-sammensæt-skriv", men vil til mit forsvar (uden at have bemærket et angreb, altså) sige at jeg som regel sjældent får samlet til en fuldbyrdet artikel på en omgang, da min computertid hjemme ikke altid tillader længere arbejdsperioder. Derfor skriver jeg ofte det grundlæggende jeg selv ved uden research, og håber at andre tilføjer mere.
- Hvad artiklens overskrift angår, så mente jeg bare, at der sikkert er andre end jeg der ikke kender betydningen af ordet før de møder det her, og at man måske skulle overveje om det er et ord der undtagelsesvist skal forklares, den omfattende brug taget i betragtning? G®iffen 22. okt 2006 kl. 14:42 (CEST)
- Du fik ganske rigtigt mit eksempel til at se ud som det oprindeligt var tanken; tak for det. Jeg vil bestemt ikke angribe at du opretter korte artikler i håb om at andre bygger videre på dem; du opretter givetvis de skabeloner med en klar fornemmelse af at her kan tilføjes meget mere, hvis man altså vel at mærke har tiden til det.
- Og i de tilfælde hvor et ord er mere "ordbogsagtigt" end det er encyklopædisk relevant, kunne man da ønske sig en tættere integration mellem de forskellige Wikimedia-projekter: Meget kan vi klare ved at forsyne alle relevante artikler med små bokse der henviser til mediefiler i Commons, citater i Wikiquote, opskrifter i kogebogen osv., men hvad nu hvis alle de "småord" i Wikipedias artikler der ikke linker til andre artikler, var et link til ordets opslag i ordbogen. Af hensyn til læsevenligheden kan disse ord-links formateres så de ligner normal tekst, men den læser der er i tvivl om bøjningen af ordet "formateres" kan ved at pege på det "afsløre" et link til ordbogsopslaget... sa'e Peo 22. okt 2006 kl. 15:02 (CEST)
Notabilitetskravet
[rediger kildetekst]Jeg synes klart der kunne være brug for en diskussion om kravet om notabilitet, som for mig er et noget diffust begreb. Jeg har altid været uenig i at man skal "kvalificere" sig til at have en biografi el.lign. på Wikipedia, blot man ikke selv skriver den. Hvis nogen mener emnet er interessant nok, og gerne vil dele sin viden, så fint med mig. Og det at nogen mener at emnet er interessant nok til at skrive en artikel om det, er i mine øjne indicier nok på at den kunne have interesse for andre. Måske ikke almen interesse, men "andre". Det kommer meget let til at være smagsdommeri at vurdere hvad der har "almen interesse". Vi har desuden masser af plads, og en ekstra biografi el.lign. får ikke de vigtige artikler til at "drukne", som det normalt ville ske hvis man læssede information på. Jeg ser det kort sagt som vores mission at indsamle viden, ikke at vurdere vigtigheden (denne vil altid være subjektiv). Som en bruger for nylig skev i en diskussion andetsteds på Wikipedia, så lad da en person skrive en artikel om sit yndlingspizzeria i Nørre Flække, blot han/hun lever op til de sædvanlige NPOV-krav etc. Jeg ved at nogen er uenige i dette synspunkt, så svarene må meget gerne besvare det konkrete spørgsmål "Hvad skader det?". Og her taler jeg ikke om stubartikler, men artikler af en rimelig størrelse, men om et obskurt emne. --Martin Manscher 22. okt 2006 kl. 15:35 (CEST)
- Jeg forstår din pointe. Men jeg vil her skelne mellem biografier og "andre artikler". Hvis du åbner op for, at alle kan få sin helt egen biografi uden på nogen måde at gøre sig fortjent til den, har du også åbnet op for myspace-agtige tilstande. På denne måde vil alle kunne starte artikler om sine egne udskejelser i skolen, sin hamster og sit band, der øver hver anden mandag i onklens garage! Det mener jeg ganske engelt ikke er seriøst nok - og det kan man da godt kalde smagsdommeri, uden jeg vil tage dét ilde op. Med hensyn til andre ting er jeg tilbøjelig til at give dig ret; men at oprette en artikel om pizza nr. 38 hos sin ynglings pizza-mand er altså heller ikke helt seriøst nok, synes jeg. Men har man lyst til at oprette en artikel om Hawaii-pizzaens udvikling og samfundsmæssige betydning - så for min skylds gerne.--Bsh 22. okt 2006 kl. 16:09 (CEST)
- Og i øvrigt. Inden for de sidste minutter er artiklerne: røv, røvhul og numse blevet oprettet. Er det smagsdommeri at slette dem?
- Jeg ville umiddelbart omdirrigere dem til anus — især "numse", er det da ikke bare ganske almindelig dagligdags dansk for bemeldte legemesdel? Måske kommer der én laver omdirrigeringen om til en artikel om ordets etymologi, og om hvem der opfatter det mere eller mindre "stuerent" og meget mere vi andre ikke anede... sa'e Peo 22. okt 2006 kl. 16:31 (CEST)
- Og i øvrigt. Inden for de sidste minutter er artiklerne: røv, røvhul og numse blevet oprettet. Er det smagsdommeri at slette dem?
- Jeg har tidligere været stor tilhænger af at så meget skulle være med som muligt, men efter noget tid på enwiki har jeg konstanteret er der en grænse for hvad der skal og hvad der ikke skal med. Det er ikke noget nyt - vi har jo altid haft Wikipedia:Hvad Wikipedia ikke er. Spørgsmålet er hvor denne grænse ligger. Jeg kunne godt tænke mig, at vi fastlagde nogle retningslinjer for notabilitet. Så kan vi tage slagsmålet der om, hvor stram eller løs reglerne skal være. I en anden diskussion var der nogle som vil slette nogle meget lidt brugte figurer fra The Simpsons. Det kan blive meget værre end det. Der var et tidspunkt hvor der på enwiki var en som havde oprettet en artikel om den fiktionelle danske butik Shøp, der bliver nævnt en gang i en tre sekunders sight gag joke i The Simpsons. Så nej, alt skal ikke nævnes i Wikipedia. --Maitch 22. okt 2006 kl. 16:38 (CEST)
- Med hensyn til Manschers spørgsmål: "Hvad kan det skade?", så må mit umiddelbare svar nok være, at det for det første er et kompliceret område at begive sig ud i, og jeg tror ikke, at man kan lave skudsikre regler. Men Wikipedia er ikke et forsøg på at indsamle al viden i hele verden - det er ikke et "internet i internettet" - og folk forventer en vis grad af smagsdommeri, når de besøger et opslagsværk. Det ligger simpelthen i genren. Så det kan formentligt ikke skade noget, at optage argikler om alt og alle, men dét ville være at indføre en slags "anything goes-relativisme", og det er ikke dét Wikipedia går ud på. Så længe smagsdommeri sker gennem en demokratisk debat, øger det kvaliteten. Folk forventer notabilitet af et opslagsværk - hvad det så end er!--Bsh 22. okt 2006 kl. 16:40 (CEST)
Det bliver utvivlsomt svært at opfinde en knivskarp definition, men for mig at se er der tre ting der bidrager til et emnes "notabilitet" i forhold til Wikipedia — et givent emne opfylder i større eller mindre grad disse tre kriterier, og afgørelsen af om noget er "notabelt nok" må bero på en samlet vurdering af...:
- Hvor meget er der at skrive om? Hvis man opretter en kort stub, bør man overveje om der er "potentiale" i emnet til, at man selv eller andre kan bygge videre på artiklen. Er det noget med to-tre sætninger, så kunne man måske overveje at føje de oplysninger til en eksisterende artikel om et lidt mere "overordnet" emne, frem for at oprette en stub.
- Hvor "unikt" er emnet? Hvis man skriver om ét ganske almindeligt pizzaria, hvorfor så ikke en artikel om ethvert pizzaria i Danmark eller hele verden? Steder som De gule Sider har nogle grundlæggende oplysninger om såvel pizzariaer som alle mulige andre butikker m.v., endda løbende opdateret, så der er ingen grund til at bruge de enorme ressourcer det ville kræve at være blot halvt så "up to date" med oplysningerne i eventuelle pizzaria-artikler. Hvis der derimod kommer en komplet, formateret, NPOV og kategoriseret artikel om et pizzaria der som det eneste i Danmark serverede pizzaer med flødeboller, så skal jeg ikke være den første til at kræve den slettet... ;-)
- Er vi nået til det "detaljeringsniveau"? Idéen med Wikimedia-projekterne er netop at samle og ordne "revl og krat" udi menneskelig viden, så før eller siden ender det vel derhenne, at man i et eller andet Wikimedia-projekt kan slå ethvert pizzaria indenfor den observerbare del af universet op. Men man skal kravle før man kan gå, og mon ikke de mange artikler om bestemte pizzariaer kan vente indtil vi f.eks. har oprettet artiklen pizzaria og evt. artikler om diverse "klassiske" pizzatyper...?
Peo 22. okt 2006 kl. 17:40 (CEST)
Oplæg til kriterier
[rediger kildetekst]Først tak for den store deltagelse. Jeg har den kommentar til Bsh, at disse mange artikler ikke "står i vejen" for andre. I en "klassisk" samling af viden ville den interessante viden drukne, hvis man tog for meget irrelevant med, men på Wikipedia er der jo ikke en kat der ville finde artiklen om Inanimate Carbon Rod, med mindre de ledte efter den.
Jeg kan godt mærke at der ikke er stemning for "frit slag", så lad os brainstorme på kriterier. Skal der være en nedre grænse, skal den i mine øjne (1) ligge lavt, og (2) være fastlagt efter rimeligt objektive regler (jf. Maitch ovenfor), så vi undgår smagsdommeri. Jeg tror godt man kan finde nogle objektive kriterier der vil ramme rigtigt i de fleste tilfælde, og så må det jo være en stående aftale at man lader tvivlen komme artiklen til gode. Peos indlæg er et godt udgangspunkt. Nogle offentlige kriterier har også den fordel, at man på saglig vis kan henvise en bruger til kriterierne og konstatere at emnet ikke har en chance for at opfylde kriterierne, i stedet for at henvise til en vag fornemmelse af relevans eller notbilitet. Her er i uprioriteret rækkefølge mine tanker:
Krav:
- Kan artiklen med rimelighed siges at have potentiale til opnå et omfang på ca. én skærmfuld? (Dvs. ca. samme størrelse som Anna Politkovskaja har nu) Teksten uden billede fylder ca 31 linier i Word med TimesNewRoman 12 pkt. Det er ca 3/4 A4-side
Generelle kriterier:
- Findes opslaget i gængse encyklopædier som SDE?
- Har emnet været omtalt været omtalt i en artikel i et større dansk dagblad?
- Har emnet været genstand for offentlig debat?
- Er emnet (på rimeligt naturlig vis) nævnt i en anden Wikipedia-artikel?
Specifikke kriterier:
- Musikere og bands: Har musikeren eller bandet udgivet en CD eller spillet for min. 1000 mennesker?
- TV-serier: Vises serien på kanaler der kan modtages i Danmark?
- Film: Findes filmen i IMDB?
- Personer:
- Skuespillere og fiktive personer: Har personen været krediteret (dvs. ikke blot været medvirket som statist) i en film der har haft dansk biografpremiere, eller en TV-serie der opfylder kravet for TV-serier?
- Politikere: Har personen stillet op til folketings-, amts-, regions- eller kommunalvalg? Er personen medlem af et dansk partis hovedbestyrelse el.lign.?
- Forfattere: Er personens værker udgivet i Danmark?
- Sportsfolk: Udøver personen sin sport professionelt? Hvis ikke, har personen deltaget i en større turnering (VM, EM, Champions League) inden for sin sport? Hvis ikke, spiller personen i den bedste danske række inden for sin sport?
- Personer, objekter og koncepter i kulturelle værker (film, tv, bøger, teater osv.): Har emnet haft betydning for handlingsforløbet? Er emnet væsentligt for værkets pointe?
- Bøger: Er bogen udgivet på dansk?
- Steder: Er stedet så unikt at der med rimelighed kan siges kun at finde et sådant sted? Hvis ikke, er det realistisk at beskrive alle eller de fleste sådanne steder på Wikipedia? (jf. pizzeriadiskussionen)
- Foreninger (herunder også religioner og sekter): Har foreningen min. 250 medlemmer/tilhængere?
- Videnskabelige emner: Undervises der i emnet på et universitet (i Danmark eller resten afverden)? Hvis ikke, har emnet været genstand for en artikel i et internationalt tidsskrift med peer review, eller er der skrevet lærebøger om emnet?
- Fritidsaktiviteter (herunder sportsgrene): Findes der et dansk forbund for aktiviteten? Hvis ikke, afholdes der DM i aktiviteten? Hvis ikke, undervises der i aktiviteten i Danmark? Hvis ikke, udøves aktiviteten af mindst 1000 mennesker?
Supplér endelig med flere. Jeg forestiller mig at alle krav, samt min. ét kriterium skal opfyldes. Læg mærke til at selv om en forening ikke har 250 medlemmer, kan den godt komme med ved at være omtalt i et dagblad, osv. Man kunne også lave et system så X kriterier skal være opfyldt. Så kan man henvise folk til at lave "samleartikler" indtil størrelseskravet kan opfyldes (jf. Simpsons-figurerne).
Det er ikke min holdning at denne diskussion skal munde ud i nogle perfekte kriterier, men det ville være alletiders hvis man kunne formulere et godt udgangspunkt for yderligere raffinement. Med mindre jeg hører vilde protester mod at have retningslinjer som dem ovenfor, vil jeg når denne diskussion er afsluttet samle resultatet i f.eks. Wikipedia:Kriterier for artikler. --Martin Manscher 22. okt 2006 kl. 19:28 (CEST)
- Her er man lige inde og koge en suppe sammen med børnene, og straks er der en doktorafhandling det tager et ondt år at opsummere... Et punkt til ovenstående liste:
- Menneskeskabt turistattraktion: <antal> besøgende pr. (åbnings)dag i gennemsnit samt skærpet krav om NPOV (virksomhed). Er der mere end 8 i landet bør attraktionstypen beskrives med opremsning af steder til sidst frem for en artikel om hvert sted med samme attraktionstype.
Vedrørende pizzaeksemplet - for at blive ved et omtalt emne: Jeg mener ikke Nørregades Pizza i sig selv har notabilitet. Hvis der derimod enten
- er en der kender hele bygningens 170-årige historie og samtlige ejerforhold inklusive hvilke tyskere der gemte sig der under besættelsen,
eller
- er en der kender ejerens opvækst som gedepasser i Turkmenistan inden hans familie flygtede til Albanien hvor han lærte at bage Pizza hos Mario's (der ejes af en indfødt serber) hvorefter han kom til Danmark i 1992 og startede sin pizzaforretning, der i øvrigt er røvet to gange og udbrændt en gang..., så vil jeg lade den overleve, selvom den står under artikelnavn "Nørregade Pizza". Måske bare fordi nogen har lagt så meget energi i det...? G®iffen 22. okt 2006 kl. 20:16 (CEST)
- Til Manscher: Der ligger givetvis mange gode tanker bag din liste, men jeg er nødt til at overveje, om indførelsen af en liste - der formentligt kan gøres meget lang - virkelig vil gøre det hele meget nemmere. Vil den med andre ord virkelig udryde så mange tivlstilfælde, at den er værd at bruge kræfter på. Vil det være en liste, nye brugere læser og husker? Bliver det ikke blot til et "objektivt" magtredskab, som hyppige bidragsydere kan gribe til (fordi de kan huske det udenad) og som i praksis ikke kan siges imod, fordi dette ville kræve en kæmpe diskussion på Landsbybrønden? Hvor mange diskussioner, vil der opstå i relation til tilfælde, som: "foreningen havde tidligere 300 medlemmer; nu har den kun 150 - repræsenterer foreningen så notabilitet?" Og hvis jeg nu kender en bog, som kun er udgivet i 100 eksemplarer på en uddød dialekt af Urdu, men som kan bidrage til forståelsen af, hvorfor Karen Blixen flyttede til Afrika - er den så ikke værd at nævne? Og hvordan skal proceduren være for at få nye krav optaget på listen? Og så er der jo også wikiens funktion som redskab til at udvide sine horisonter: hvis man i sydamerika har opfundet en sport, der overhovedet ikke findes i Danmark, kan en artikel om den jo være med til netop at formidle denne sportsgren. Jeg siger ikke, at der ikke skal være retningslinjer (så ville jeg jo modsige mit tidligere indlæg), men jeg tror på, at hver artikel er en enkeltsag, og at hver artikels diskussionsside er et genialt redskab til - i fællesskab gennem en dabat - at afgøre hver enkelt artikels notabilitet.--Bsh 22. okt 2006 kl. 21:45 (CEST)
Jeg svarer på dine mange spørgsmål enkeltvis:
- Ja, jeg mener det vil gøre det hele en del nemmere, og ja, den vil udrydde mange tvivlstilfælde.
- Nej, det vil ikke være en liste man læser og husker, men det er heller ikke meningen. Det er en liste man slår op og har som reference for diskussioner om en artikels eksistensberettigelse.
- Alternativet til en objektiv standard er en subjektiv standard. Ja, de hyppige bidragsydere du snakker om vil have generelle kriterier at henvise til, men det er bedre end at samme hyppige bidragsydere siger "denne artikel er irrelevant", eller "sådan gør vi ikke på Wikipedia". Det forenkler de diskussioner du taler om, og man undgår ørkesløse diskussioner som "jeg mener at"..."jamen det mener jeg ikke"...osv.
- Jeg synes ikke det er et argument mod objektive kriterier at de ikke altid vil virke. Der vil givetvis opstå diskussioner i "gråzonen", men den nuværende tilstand er ikke andet end gråzone. Kriterierne skal kun anvendes til at lave et omtrentligt snit, dvs. at mindske gråzonen, men ikke at fjerne den. En forening på 100-300 medlemmer vil jo også blive diskuteret i dag. Kriterierne skal desuden kun bruges hvis nogen modsætter sig en artikels eksistens; det er ikke meningen at samtlige artikler minutiøst skal måles mod kriterierne. En generel konsensus vil altid overtrumfe kriterierne.
- Mht. din sydamerikanske sportsgren er det jo det samme; den vil formodentlig falde i en gråzone, og så må man tage diskussionen ligesom man gør nu. Der i øvrigt masser af muligheder for en sådan sportsgren i de foreslåede kriterier; f.eks. kunne et dansk dagblad have skrevet om den.
- Hvis hver artikel er en enkeltsag, så synes jeg du modsiger dit ønske om retningslinier. Jeg er faktisk personligt træt af at hver enkelt artikel er en enkeltsag. Man tager de samme diskussioner igen og igen, og får skræmt potentielle brugere væk fordi man ikke har noget objektivt at henvise til. Ved at have indforståede standarder gør man Wikipedia til en lukket klub, en loge med uskrevne regler. Så objektive standarder er altid at foretrække.
--Martin Manscher 22. okt 2006 kl. 22:27 (CEST)
- Jeg er enig med Martin. Det er ret irriterende at hele tiden skulle diskutere om en artikel skal gemmes med argumenter "jeg synes godt vi kan gemme den" og "denne artikel er irrelevant". Hvis vi kan henvise nye brugere til nogle retningslinjer, vil det være nemmere at forstå. Der vil altid være gråzoner, men de vil høre til fåtallet, og dem kan man jo altid diskutere sig ud af. Der en del wikier der allerede har sådanne retningslinjer (se f.eks. en:Wikipedia:Notability) og jeg mener det er på tide vi får dem på dawiki. --Maitch 22. okt 2006 kl. 22:37 (CEST)
- Ok, jeg forstår argumenterne, som jeg generelt godt kan følge. Især finder jeg dette tiltalende: "Kriterierne skal kun anvendes til at lave et omtrentligt snit, dvs. at mindske gråzonen, men ikke at fjerne den" og "en generel konsensus vil altid overtrumfe kriterierne". Ved at følge dette kan kritierne blive til en hjælp, tror jeg. Måske kunne man også ændre "slet-skabelonen", så den henviser til dét aktuelle kritierie, som en given artikel tilsyneladdende falder for. Så kunne man vedtage en tidsfrist (måske 24 timer) efter hvilken artiklen slettes, hvis ingen har meldt sig uening med sletningsforslaget.--Bsh 22. okt 2006 kl. 22:54 (CEST)
- Dette er en meget svær diskussion! På den ene side er der ingen mening i at skrive en artikel om en skoledreng der har spillet to gange sammen med vennerne og så kalder det et band, omvendt skal vi sikre at man stadig kan kalde det en fri encyklopædi. J Nuancerede sletskabeloner lyder som en god idé, måske også en 24-timersregel, supleret med en afklaring af hvad der skal slettes straks; Åbenlys nonsens og spam skal ikke ha' lov at stå et døgn -- Nico 22. okt 2006 kl. 23:15 (CEST)
- Pyha det bliver en detaljeret notabilitets-liste - men I har ret i at vi generelt har brug for klare nedskrevne retningslinjer i stedet for de indforståede procedurer. Så jeg er vist nok for - så længe citaterne som Bsh fremhæver stadig vægtes. Mvh Malene Thyssen 22. okt 2006 kl. 23:50 (CEST)
(Jf. nuancerede slet-skabeloner): Måske kunne have en sammenskriv-eller-slet-skabelon i stil med
Jeg er naturligvis enig med Nico i at åbenlyst spam/reklame/nonsens skal slettes omgående. Denne er tænkt til det tilfælde at man fornemmer at skaberen af artiklen mener det alvorligt. (Mht. en:Wikipedia:Notability synes jeg at det er en virkelig interessant feature at visse af forslagene har "non-criteria", dvs. "disse grunde er ikke grund nok").
Til sidst vil jeg tage et emne op som Bsh lancerede: Jeg mener det skal være relativt nemt at få ændret i kriterierne, ellers bliver de for statiske og tunge. F.eks. kan man tage ét kriterium op til diskussion, og ved konsensus konkludere efter ca. en uge, såfremt mindst tre andre personer har deltaget i diskussionen. Eller noget i den stil. Ved tvivl kan man indstille til afstemning. --Martin Manscher 23. okt 2006 kl. 09:02 (CEST)
- Uha, jeg har vist været væk nogle dage. Dette er en interessant og tiltrængt diskussion, og jeg vil lige henvise til Wikipedia:Landsbybrønden/Politik om notabilitet, hvor selvsamme debat forsøgtes startet for noget tid siden.
- Min eneste umiddelbare kommentar herudover er til band-/musiker-kriteriet - udgivet en CD er simpelthen ikke snævert nok (med mindre vi kræver, at det er udgivet i minimum X eksemplarer på et større dansk forlag) for ethvert band udgiver en CD som de selv brænder og sælger for 100 kr. Og bands er nok nogle af de grupper, der har sværest ved at vurdere deres egen notabilitet, så her vil præcise regler være vigtige. Du kan spørge ethvert lille band, og de mener selv at de er de kommende Rolling Stones.
- Derudover byder jeg ovenstående velkomment. En liste af kriterier, som kan bruges som retningslinjer er glimrende. Og hvis den samtidig suppleres med "ikke-kriterier", som man kan tage som modargument mod en bidragsyders forsøg på at argumentere for artiklen: "jamen vi har spillet på Blomsten i Århus" → "Ikke-kriterium nummer X: At have spillet på et spillested er ikke nok."
- --Morten Barklund [ disk / bidrag ] 23. okt 2006 kl. 10:56 (CEST)
Et alternativt kriterie for foreninger og for den sags skyld også virksomheder kunne være: Har den eksisteret i X antal år?. Artikler om foreninger der blev oprettet i forgårs for at blive nedlagt i overmorgen har vi selv sagt ikke brug for men hvad med dem som ikke er kendte eller har 250 medlemmer men som har eksisteret i 15-20 år eller mere og ikke uden videre kan placeres i en samleartikel? Se evt. Busfronten for at se hvad jeg mener.
Om firmasnak efter 22 okt 2006 kl 22:50 fordi debatten mangler afsnit
[rediger kildetekst]I øvrigt savner jeg kriterier for virksomheder jf. pizzeriaerne. Hvor går grænsen mellem Pizza Hut og "Nørre Flække Pizzaria"? --Dannebrog Spy 23. okt 2006 kl. 22:54 (CEST)
- I forlængelse af firmaproblematikken - hvad med firmaer der er nedlagt eller overtaget/drevet under et andet navn? En del mennesker har et eller andet forhold til et firma, de har været med til at lukke og har måske historie de ikke ønsker går tabt. Er der en "Historipedia" til den slags et eller andet sted?
- M.h.t. Nørre Flække Pizza (NFP), så ville jeg nok trække i et af de andre kriterier, enten fra denne debat eller fra den engelske kriterieliste linket længere oppe: Har NFP været i landsdækkende medier eller i TV/Radio? Er de mund-til-øre-kendt som eksempelvis Lydof Isbar på Strandvejen i Hellerup er det? Ligger pizzariaet i kælderen til en gammel herregård? De har næppe over 100 ansatte, men måske er der en kändis der arbejder der, har arbejdet der eller er (del)ejer af NFP? Eller er NFP nævnt i en sang om et par storbyhustlere der er faret vil på Lars Tyndskids mark?
- Man kunne sige, at hvis der er flere afdelinger, hvoraf mindst to ligger i hver sin større by, så... ...-Men så skal vi til at definere "større by"... G®iffen 24. okt 2006 kl. 18:17 (CEST)
Konklusion: Jeg har nu oprettet Wikipedia:Kriterier for artikler ud fra diskussionen ovenfor, og foreslår at diskussionen fortsætter på dennes diskussionsside. Jeg foreslår desuden at man går frisk til opgaven med at rette til; så længe den ikke er vedtaget som norm bør der være relativt frit spil. Den kunne også godt bruge lidt hjælp til formateringen. --Martin Manscher 24. okt 2006 kl. 21:37 (CEST) |