Wikipedia:Landsbybrønden/Navngivning af slotte i Sverige
Navngivning af slotte i Sverige
[rediger kildetekst]Jeg kan konstatere, at vi pt. bruger en mærkelig sproglig hybrid til navngivning af slotte i Sverige, eksempelvis Bjärsjöholm slot, som på svensk hedder Bjärsjöholms slott, og som - hvis vi følger praksis mht. danske slotte - burde hedde Bjärsjöholm Slot. Svenske kirker er derimod navngivet "på dansk", jf. Kategori:Kirker_i_Sverige.
Kan vi ikke lægge os fast på enten dansk eller svensk stavning? Umiddelbart hælder jeg mest til at følge den danske model (Bjärsjöholm Slot), for i både norsk og svensk Wikipedia er danske kirker og slotte stavet jf. praksis på svensk og norsk (fx sv:Frederiksborgs slott, sv:Maribo domkyrka, no:Frederiksborg slott, no:Maribo domkirke). Det vil også gøre det nemmere, hvis slotte og kirker i de skandinaviske lande er stavet ensartet (X Kirke, Y Slot). Mvh. --KLN (diskussion) 8. aug 2012, 16:34 (CEST)
- Er meget enig - Nico (diskussion) 8. aug 2012, 16:46 (CEST)
- Når bare vi ikke begynder at finde på navne, er det fint med mig. --Palnatoke (diskussion) 8. aug 2012, 16:56 (CEST)
- Enig i at der, om muligt, bør være konsekvens, men hvornår opfinder man et navn (jf. Palnatokes kommentar)? Da jeg i sin tid oprettede artikler om en række svenske kommuner, syntes jeg netop det ville være at opfinde et navn, at benytte fx "Stockholm(s) Kommune", hvorfor jeg endte med at anvende Stockholms kommun. Den løsning synes jeg stadig bedst om (alternativt "Stockholm(s) kommune", hvor der menes "kommunen Stockholm"). Deraf kan udledes, at i det førstnævnte eksempel foretrækker jeg enten "Bjärsjöholm slott" eller "Bjärsjöholm slot", men derimod ikke "Bjärsjöholm Slot", da slottet ikke har det navn (med mindre ejerne selv benytter det i en evt. dansk oversættelse). - Kåre Thor Olsen (Kaare) (diskussion) 9. aug 2012, 17:38 (CEST)
- @Kaare: Logisk set har du ret, det virker bare forkert på en dansksproget artikel; man kunne også betragte slott --> Slot som en betydningsoversættelse, lige som med kirker - der skriver vi om svenske kirker Xx Kirke og ikke Xx kyrke - Nico (diskussion) 9. aug 2012, 17:51 (CEST)
- Enig med Nico. Jeg tror, at Palnatoke gerne vil undgå "genoplivning" af historiske danske navne i Skånelandene, og det er jeg i så fald helt enig i. Jeg tror ikke, at vi kan undgå at "opfinde" (fordanske) navne, og de andre sprogudgaver af Wikipedia omdanner også danske navne i overensstemmelse med sprogene (fx også fr:Château de Frederiksborg, de:Schloss Frederiksborg etc.). Så længe, at betydningen er uforandret, ser jeg intet problem i at følge dansk retskrivning også ved slotte og kirker i Norge og Sverige. --KLN (diskussion) 9. aug 2012, 18:25 (CEST)
- Jeg er enig i at "Bjärsjöholm Slot" er den rette stavemåde på dansk, hvis man ikke genopliver de ældre navne, noget jeg ville finde naturlig, ligesom Danmarks hovedstad hedder "Köpenhamn" på svensk. Fernbom2 (diskussion) 9. aug 2012, 19:20 (CEST)
- Navne, som ikke findes på dansk i forvejen, er opfundne, og bør derfor undgås. Hvis man har brug for at omtale en ting, hvis indfødte navn er akavet at benytte, må man gribe til beskrivelse, altså "Bjärsjöholm slot", "Bjärsjöholm (slot)" eller "slottet Bjärsjöholm", men ikke "Bjärsjöholm Slot", fordi man dermed siger at dette er slottets danske navn. Jeg vil som udgangspunkt gå ud fra at navne på svensk og norsk (dog muligvis ikke nynorsk) er forståelige i originaludgaven - og tilsvarende med en del tyske navne. --Palnatoke (diskussion) 9. aug 2012, 20:21 (CEST)
- @Palnatoke: Måske misforstår jeg dig - ovenfor synes du at sige god for mit forslag (?) Men under alle omstændigheder: Jeg kan ikke se, at "opfundne" navne kan undgås; ejheller er de et problem, hvis betydningen er identisk (som Nico anfører). I dit eksempel er ejefalds-s'et forsvundet, så det er mindst lige så meget en "ændring" af navnet som "Slot" med stort s. I øvrigt er den danske tradition for "Slot" og "Kirke" (måske en rest fra før-1948 retskrivning?) lige så lidt sproglig imperialisme som fx "en:Bjärsjöholm Castle" på engelsk. Jeg mener, at valget må stå mellem "Bjärsjöholms slott" eller "Bjärsjöholm Slot", og min støtte til sidstnævnte er kun baseret på et ønske om en ensartet praksis, som er nem at huske. --KLN (diskussion) 14. aug 2012, 21:30 (CEST)
- Et andet forhold er, at vi ikke skal ret meget udenfor nabosprogene, før de færreste aner hvad de lokale ord for de pågældende ting er. Hvad hedder slot på ungarsk eller kirke på portugisisk? Endnu mere problematisk bliver det, når der skal translittereres fra f.eks. japansk, hvor ejefald fungerer på en anden måde, og hvor store og små bogstaver slet ikke findes. I sådanne tilfælde er det altså nemmest at bruge de danske ord for tingene og så tillempe i nødvendigt omfang. --Dannebrog Spy (diskussion) 14. aug 2012, 21:43 (CEST)
- @KLN: Pointen er at "Bjärsjöholm slot", "Bjärsjöholm (slot)" eller "slottet Bjärsjöholm" kalder slottet for "Bjärsjöholm" og beskriver at det er et slot, i modsætning til "Bjärsjöholm Slot", der er et påfund. --Palnatoke (diskussion) 14. aug 2012, 22:23 (CEST)