Wikipedia:Landsbybrønden/Madvarer
Madvarer
[rediger kildetekst]Der har på det seneste været diskussioner omkring madvarer - blandt andet mad fra McDonald's og The Coca-Cola Company. Derfor synes jeg der skal laves retningslinjer for, hvad der skal til, før en bestemt madvare/et bestemt produkt er berettiget til en artikel. Er verdenskendte produkter en gyldig nok grund til at have en artikel, eller skal der mere til end det? Hvad siger I? mvh Tøndemageren (diskussion) 13. jun 2016, 22:53 (CEST)
- Kære Dansk Wikipedia. I er blandt de dårligste Wikipedias der findes, så hvorfor ikke fortsætte? I fatter minus, men piller udelukkende i jeres egen lille arbejdsløse næse! Så det må være grunden til at I vil slette mangt og meget, som er interesant på både 5+, 10+ og 15+ sprog. Er det svært for de meget meget få faste brugere på dawp at indse, at der er noget galt, meget galt? PS. Det er faktisk fedt, for det giver så meget stof til en forhåbentlig bedre fortælling om 5-10 år. --Royal Export 16. jun 2016, 01:54 (CEST)
- Kære Royal Export - jeg tror slet ikke du har fanget pointen i opslaget. Dernæst skal du lære at tale pænt - det andet skaber flere fjender end venner, og er med til at ødelægge det budskab du kommer med. mvh Tøndemageren (diskussion) 16. jun 2016, 08:30 (CEST)
Skal jeg gå ud fra, at da.wiki mener at verdenskendte madvarer er berettiget til en selvstændig artikel - og at vi derfor fra nu af, kan antage at de per definition er notable? mvh Tøndemageren (diskussion) 18. jun 2016, 17:23 (CEST)
- Næ. Men diskussionen er vel mere grundlæggende. Der er nogle, der mener i da-wiki skal have artikler om alt, mens andre hælder mere til et væsentligt udviddet Lademanns Leksikon. Så overskriften "Madvarer" er i virkeligheden forkert. Men madvarer er da et sted at starte. En encyklopædi skal selvfølgelig ikke være producenternes produktliste/menukort, og ingredienslister er intet værd uden kildeangivelse og oplysning om for hvilket land den gælder, og hvilket tidspunkt. Men man kan spørge sig om den overhovedet har nogen encyklopædisk berettigelse. Man spørge sig selv om da-wiki overhovedet vil blive taget seriøst, hvis der indføres en central kvalitetsovervågning fra WikiMedia.
- Det burde være sådan at
- Hvis Produkt 1 på en eller anden måde har skilt sig særegent ud, så er det værd at have en artikel om.
- Desværre fejlslutter nogle tilsyneladende:
- "Producent 1" er værd et skrive om → altså er ethvert enkeltprodukt fra "Producent 1" berettiget til en artikel.
- Der bliver solgt mange af "Produkt 1" → altså er "Produkt 1" værd at skrive om.
- Men generelt må man sige at
- Hvis en "Producent 1"s enkelte fødevareprodukt "produkt 1" er berettiget til en artikel, uagtet at der ikke er noget specielt at skrive om produktet
- så er alle fødevarer fra alle producenter også berettigede, dvs. at også "Bageren i Smørumovre"s "Luxussøndagsboller" det også.
- Desværre er det ikke alle, der forstår at der skal være "lighed for loven" for alle produkter, men tror at man kan "nedarve" den såkaldte "notabilitet". Og lad os så slippe for den misforståede brug af notabilitet, en person kan være en notabilitet, det kan en ting ikke. Og personer, der ikke er notabiliteter kan være værd at skrive om.
- --Madglad (diskussion) 18. jun 2016, 19:15 (CEST)
- Vi er helt enige om, at fordi en producent er notabel, så er det ikke ensbetydende med at hele deres varesortiment også er. Men bliver der solgt rigtigt meget af et produkt, så er det også notabelt. Det er notabelt, netop fordi at mange mennesker kender produktet - og det vil derfor ikke være reklame, såfremt artikelteksten forbliver neutral. Heriblandt kan nævnes produkter som McDonald's' Big Mac eller The Coca-Cola Company's Coca-Cola Zero - der begge er klart notable, grundet deres verdensomspændende genkendelse. Derimod har du fuldstændig ret i, at de nævnte Luxussøndagsboller nok ikke er notable, da de formentlig ikke er kendt over hele kloden. Selvom der skal være krav til hvilke artikler vi kan have på da.wiki, så skal det heller ikke blive for elitært. Notabilitet er ikke kun forbeholdt ting "eliten" bryder sig om. Det er "en fri encyklopædi", så der skal være plads til at beskrive mange ting - bestemt også flere ting end Lademanns... Lademanns var jo også begrænset af bogstørrelse, det er vi ikke. mvh Tøndemageren (diskussion) 18. jun 2016, 19:59 (CEST)
- Som jeg også nævnte i en af diskussionerne er en artikel om et produkt der skiller sig ud på en eller anden måde, først med noget nyt, største sællert, reddet en virksomhed fra undergang, en spændende historie, eller alle mulige andre grunde der gør at lige den øl, sodavand, burger, ost, er anderledes end konkurrenternes tilsvarende produkt. Hvis ikke et produkt skiller sig ud på en eller anden måde vil det betyde at wikipedia reklamerer gratis for de heldige virksomheder der får nævnt produkter, hvis man vil undgå det, bør man så istedet stile efter at nævne samtlige produkter, fra store såvel som små virksomheder. I så fald glæder jeg mig til at læse mere om alle pizzaerne på mit lokale pizzerias menukort. - Vrenak (diskussion) 18. jun 2016, 20:13 (CEST)
Jeg synes det er et svært spørgsmål. For på den ene side ville jeg gerne påsætte {{Infoboks næringsindhold}} på diverse McBurger-artikler, fordi jeg personligt synes det kunne være interessant at se hvad sådan en indeholder - på den anden side kan jeg godt se at vi ikke er DTU's Fødevarebank, og hvis det eneste der er at skrive om en burger er at det en burger, den sælges af X og den indeholder Y så er spørgsmålet om det er nok? Sådan rent overordnet mener jeg at vi ved vurderinger som denne bør skele til hvor omfattende en maksimalt udbygget artikel om emnet ville kunne blive: Ville man kunne sige noget om den interne 'udvikling' af burgeren, markedsførelsen af den, evt. anmeldelser fra anerkendte magasiner eller lignende, så ville jeg stemme for at beholde den, men hvis det ikke er muligt at skrive andet end "Det er en burger og den sælges hos McDonald's" så ville jeg skrotte den. Altså, min holdning er at vi ikke bør have nogen fast retningslinje om notabilitet på området, men at det afhænger af hvor omfattende artiklen er. Det er en balancegang, I know, for på den ene side skal vi ikke have en lavine af stubs af hele McDonald's menukort siden 1950, men på den anden side skal vi heller ikke udvikle et rigidt smagsdommeri (no pun intended) hvor intet er godt nok. Forsigtig inklusionisme herfra. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 20. jun 2016, 15:07 (CEST)