Wikipedia:Landsbybrønden/Kategori:20. århundrede eller Kategori:1900-tallet
Udseende
Kategori:20. århundrede eller Kategori:1900-tallet
[rediger kildetekst]Til kategorier har vi 2 muligheder til at angive det forrige århundrede som fx
- 20. århundrede - bruges mest i top i hierarkiet
- 1900-tallet - bruges tit i underkategorier
Det kunne være rart at få det ensrettet kategori, så vi kun bruger en form. Jeg har i dag opdaget 2 par kategorier, som dækker det samme emne, da jeg ville tilføje de nye kategorier til Wikidata.
Ved at gå over til århundrede som ?-tallet har den fordel at:
- Fx 1900-tallet går fra 1900 til 1999. Der passer godt med 1900'er og 1990'er, som netop passer ind i den angivelse
- Min fornemmelse er, at det er også det, spm folk i dagens Danmark bruger. At sige fx 21. århundrede er ikke i alm. brug.
I tal er det i det sidste databasedump:
- ?. århundrede: 95 stk. kategorier, som bruger det
- ?-tallet: 157 stk. kategorier, som bruger det
Og jeg er mest tilhænger at vi ensretter til brug ?-tallet. Stilmanualen har eksempler på formatering af århundrede. Men ?-tallet bliver brugt og det er ikke gør noget at indskrive det i stilmanualen. Hvad siger i til at ensrette de kategorier, så vi kun har en type angivelse? Og helst bruge formel ?-tallet. --Steen Th (diskussion) 11. apr 2016, 18:25 (CEST)
- Hvad kalder vi så de andre århundreder? Og hvilke interessante navne skal vi finde på for århundrederne lige før og efter Kristi fødsel? --Palnatoke (diskussion) 11. apr 2016, 18:32 (CEST)
- (redigeringskonflikt) : Jeg ville egentlig fortrække 20. århundrede, men min erfaring siger mig at mange har svært ved at forstå at 1900-tallet og 19. århundrede ikke er det samme, og bliver meget forvirret over det. Som Steenth skriver, møder man sjælden betegnelsen 21. århundrede så det kunne tyde på at det er på vej ud, og vi lil sikkert lette det for mange ved at lægge os fast på 1900-tallet, 2000-tallet ... - Nico (diskussion) 11. apr 2016, 18:35 (CEST)
- Når Steen i øvrigt bringer Wikidata på banen, så er der også et problem i at de to betegnelser har hver sin betydning. Heldigvis benytter Wikidata næsten ikke Wikipedias kategoristruktur til ret meget, for ellers kunne vi hurtigt ende med at have år 2000 i 1900-tallet... --Palnatoke (diskussion) 11. apr 2016, 18:56 (CEST)
- Kan sagtens følge Steen Th i, at "?-tallet" er en mere logisk overbygning på 10-års kategorierne. Problemet er bare, at de nordiske lande ser ud til at være ret alene med denne anvendelse af århundreder. På engelsk, tysk og fransk ser "?. århundrede" ud til at være helt fremherskende, så når de landes befolkninger kan finde ud af det 21. århundrede, hvorfor mener vi så, at det er for svært for danskere? På søsterprojekter som Commons er "?. århundrede" så vidt jeg kan se helt enerådende. Som sagt, forslaget er logisk - jeg synes bare ikke det er en god ide at fremture med opbygninger, der ikke har fodfæste internationalt. Venlig hilsen --Rsteen (diskussion) 12. apr 2016, 07:20 (CEST)
- Jeg foretrækker personligt de traditionelle xx. århundrede frem for xx-tallet, men det er min opfattelse, at kun få under 30 år bruger denne form. Så jeg støtter Steen Th's forslag. Vor opgave er ikke at opdrage brugerne i en bestemt sprogbrug (selvom om jeg personligt er tilhænger af den konkrete sprogbrug), men at skabe en encyklopædi, der kan læses af brugere på et nutidigt sprog. --Pugilist (diskussion) 13. apr 2016, 23:41 (CEST)
- Det er ligegyldigt hvilken betegnelse man bruger i USA (@Rsteen), vi regner heller ikke i am/pm og fahrenheit. Generelt: Man skal være opmærksom på at "det 20. århundrede" indeholder år 2000 og i øvrigt er en kristendomsbaseret betegnelse. Men vigtigst: Forældet. Som anført: "Der er ingen der siger "I det 20. århundrede". --Madglad (diskussion) 14. apr 2016, 08:48 (CEST)
- "1900-tallet" er en kristnedomsbaseret betegnelse. Og jo, der er folk, der siger "I det 20. århundrede". Bortset fra det: Var der nogen løsning på navngivningen af århundredet før det? Og før det igen? Og især: Hvad kalder vi det første århundrede, hvis ikke vi netop kalder det "1. århundrede"? Det er ikke urimeligt at forvente en vis konsekvens. --Palnatoke (diskussion) 14. apr 2016, 09:00 (CEST)
- 1900-tallet er baseret på skrivningen af tallet (som igen baserer ...). I det 20. århundrede baserer sig direkte på antagelsen om en fødsel i år 1 minus 7-8 dage, en antagelse som alle normalt begavede ved er forkert. --Madglad (diskussion) 14. apr 2016, 09:09 (CEST)
- Jeg gentager: Hvad kalder vi det første århundrede, hvis ikke vi netop kalder det "1. århundrede"? --Palnatoke (diskussion) 14. apr 2016, 10:58 (CEST)
- Du har selvfølgelig en pointe i, at det på dansk nok fortsat vil være normalt at betegne det første århundrede og formentlig også det andet og tredje århundrede således, men så vidt jeg kan se på en google-søgning, så er det helt normalt at betegne det 4. som "300-tallet" og herefter med xxx-tallet. Probkemstillingen er lidt parallel med "tyverne", "trediverne" osv., hvorimod 1900'erne og 1910'erne aldrig blev omtalt således. Brugen af "nullerne" og "tierne" for 2000'erne og 2010'erne forekommer fortsat kunstig for de fleste. Det ændrer imidlertid ikke ved, at 1665 for de fleste i dag er en del af 1600-tallet og ikke det 17. århundrede. Så hvis det forholder sig således, at kun få i dag holder fast i xx. århundrede, så må vi rette ind efter det. Hedder de første par århundreder fortsat 1. og 2. århundrede, så kan vi jo kalde dem det, men at de første par århundreder fortsat betegnes "gammeldags" er ikke grund til, at vi fastholder en betegnelse, som jeg tror føles kunstig for rigtig mange danskere (selvom jeg da fortsat selv siger "i det 20. århundrede"). --Pugilist (diskussion) 14. apr 2016, 15:46 (CEST)
- Vi gør da forvirringen større ved at skifte navngivningspraksis et arbitrært sted i tidslinjen, og vi taler her om kategoriseringspraksis, hvor vi generelt tager større hensyn til intern konsistens end til "hvad folk almindeligvis kalder ting". Og endelig har vi jo alle muligheder for at lave omridigeringer og forklarende bokse. --Palnatoke (diskussion) 14. apr 2016, 16:16 (CEST)
- Det ændrer vel ikke i, at kategoriseringspraksis også bør have en vis sammenklang med nutidigt sprog. Og er det er spørgsmål om skarp konsistens, kan vi jo som på norsk og svensk oprette med 0-tallet eller 000-talet. Nynorsk har valgt en model, hvor det 1. århundrede hedder Første hundreåret og det 2. 200-talet. --Pugilist (diskussion) 17. apr 2016, 14:37 (CEST)
- Jeg ser at diskussionen ikke har rykket sig siden 2012: De fleste bedyrer at de selv foretrækker "X. århundrede", hvad der også er den eneste konsistente praksis, der har været foreslået. Alle andre løsninger kræver enten at vi finder på et navn til det første århundrede før og efter Kristi fødsel eller at vi knækker mønsteret et arbitrært sted. Ingen af disse er fornuftige løsninger. Men når der på et tidspunkt kommer et populært navn på det første århundrede før og efter Kristi fødsel, som passer ind i "X00-tallet"-mønsteret, kan vi da tale om det igen... --Palnatoke (diskussion) 1. jul 2016, 11:15 (CEST)