Wikipedia:Landsbybrønden/Illustration i filminfobokse
Illustration i filminfobokse
[rediger kildetekst]Hvordan får man en illustration frem i en filminfoboks? At dømme efter manglen på illustrationer i filminfobokse på dansk Wikipedia, er der åbenbart heller ikke andre, der kan finde ud af det. Se fx Dracula (1931 film), hvor jeg har forsøgt alle mulige variationer uden held. Jeg har efterladt navnet på illustrationen, og håber, at nogen vil vise, hvordan det skal gøres. --Cineclopedia 28. maj 2007 kl. 21:02 (CEST)
- Jeg har ikke tjekket hvad der skal til for at få et billede ind i infoboksen, men når der er ganske få (ingen?) illustrationer til film, skyldes det nok nærmere ophavsret end problemer med syntaksen. Billeder af film - som fx det på en:Dracula (1931 film) - er lagt op som fair use; den billedlicens er ikke gyldig på den danske wikipedia. --JGC 28. maj 2007 kl. 21:25 (CEST)
- Lyder som en rimelig forklaring, tak. Og det var præcis den illustration, jeg havde i tankerne. Obs: Gengivelse af plakater og videoforsider i forbindelse med omtale af en film er vel "i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet", og hører i så fald ind under citatretten i ophavsretslovens § 22. Så hvad kan der gøres? --Cineclopedia 29. maj 2007, 13:58 (CEST)
Med hensyn til den tekniske side af sagen så skal billeder være uploadet enten på dansk Wikipedia eller commons for at kunne bruges. Billeder, der er uploadet lokalt på andre sprog, kan ikke bruges. Det fremgår af en boks under billedet, hvis billedet ligger på commons. Men det gør dit Dracula-billede desværre ikke.
Havde billedet ligget her eller på commons, kunne du have sat det ind, lige som jeg har gjort det i M (film).
Med hensyn til citater så er det værd at huske, at citater forstås som uddrag eller udsnit, hvilket sjældent vil give mening ved plakater og videoforsider. Desuden vil de nok falde ind under ophavsretslovens § 23 om kunstværker. Den bestemmer bl.a., at kunstværker ikke må gengives i erhvervsøjemed. Det giver problemer, i det al tekst og billeder på dansk Wikipedia netop er til rådighed for bl.a. erhvervsøjemed. Billeder som Image:248smf 3.jpg kan derfor næppe bruges, uagtet at det er udsnit af et større billede.
Derimod er det uklart, om screenshots kan bruges. Ophavsretslovens § 22 er tydeligvis skrevet med tekst i tankerne. Men det er uvist om screenshot også falder ind under denne paragraf, eller om vi skal have fat i § 67 og 69. I så fald kan det først bruges 50 år efter udgangen af det år, filmen, udsendelsen etc. blev offentliggjort. Det vil i skrivende stund sige film, udsendelser etc. fra før udgangen af 1956 - i det jeg går ud fra, at lovens ord billedoptagelse også dækker film. For eller skal vi i værste fald have fat i § 63, hvilket reelt vil udelukke samtlige tonefilm og adskillige stumfilm. --Dannebrog Spy 29. maj 2007, 16:44 (CEST)
- Tak for det informative og indsigtsfulde svar. Det er en interessant problematik og en deprimerende situation. Filmbranchen har i min vurdering ingen interesse i, at plakater og videoforsider ikke kan reproduceres nogenlunde frit, det er jo gratis reklame, og man ser da også i praksis dette materiale reproduceret overalt i kataloger, på butikshjemmesider osv., uden at der foreligger særlig aftale herom -- og uden at filmbranchen brokker sig. Det er ærgerligt, at dansk Wikipedia skal være den "kedelige" version, fordi lovens ordlyd på dette punkt ikke svarer til, hvad nogen ønsker i virkeligheden. Måske kunne Wikipedia henvende sig til de danske filmselskaber og få en særlig aftale om at gengive plakater osv.? Så vidt jeg kan se, har Dansk film database lavet en sådan aftale med Scanbox! --Cineclopedia 11. jun 2007, 14:47 (CEST)
- Butikker, hvad enten de er fysiske eller ej, saelger film ,hvilket naturligvis er i filmbranchens interesse, i det de jo tjener paa det. Her gaelder desuden disbrituionsaftaler, der givetvis ogsaa hjelmer brug af plakater, stillfotos etc.
- Ja Dansk film database har en saerlig aftale, men hvis du hoejreklikker paa en af de paagaeldende billeder, popper der en boks op om, at man bedes lade vaere med at kopiere, netop for der er copyright/ophavsret. Det rimer daarligt med Wikipedias principper. --Dannebrog Spy 12. jun 2007, 17:54 (CEST)