Wikipedia:Landsbybrønden/Hvornår er en spire ikke en spire?
Hvornår er en spire ikke en spire?
[rediger kildetekst]I mit arbejde med pudsekluden støder jeg på lange artikler mærket med skabelonen "spire", f.eks. denne med 25.064 bytes og mange kilder, og meget korte artikler helt uden skabelon. Hvornår er det OK at slette skabelonen? Bør skabelonen indsættes på alle korte artikler? //Nalle&Lisa (diskussion) 10. maj 2024, 08:28 (CEST)
- Der står lidt her på den engelske:
- How big is too big? : en:Wikipedia:Stub#How_big_is_too_big?
- -- PHansen (diskussion) 10. maj 2024, 08:55 (CEST)
- Umiddelbar ligner det ikke en spire, men hvis der stadig kan tilføjes en del tekst er det jo nok en spire. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 10. maj 2024, 09:22 (CEST)
- Der er en rapport over med lange "spire"-artikler: Wikipedia:Ønsket påbegyndte artikler. Og denne oversigt til projekter - Wikipedia:Projekter/Kvalitetsvurdering - kunne inspirere til at klassificere, hvor langt en artikel er kommet i dens udvikling. Steen Th (diskussion) 10. maj 2024, 09:26 (CEST)
- Jeg tænker, at det langt hen ad vejen er en vurderingssag. For mig er det tæt på at "når du ikke længere syn's at det er en spire, så kan skabelonen fjernes." Jeg er helt bevidst om at det er en exceptionelt løs definition, der sagtens kan misbruges, men som hovedregel virker det egentlig meget godt. Jeg er enig i Villys argument herover, men i princippet har vi præcist ingen artikler, der er "færdige" (idet enhver artikel til stadighed kan forbedres), hvorfor også dén definition let kan misbruges... Kort og godt er jeg fortaler for at bruge sund fornuft - og når dét fejler, diskussion til konsensus. --Medic (diskussion) 10. maj 2024, 09:34 (CEST)
Der findes en fin rapport Wikipedia:Store påbegyndte artikler der har en del artikler, hvis stub-niveau nok efter almindelig sund fornuft er overskredet. --Pugilist (diskussion) 10. maj 2024, 11:13 (CEST)
- Tak! F.eks. svwp har mer eller mindre afskaffet skabelonen fordi den tit er blevet "hængende" når artikler er blevet større og erstatter den med skabeloner som peger på specifikke mangler. Er det en vej at gå? //Nalle&Lisa (diskussion) 10. maj 2024, 12:26 (CEST)
- Skabeloner, der peger på specifikke mangler har vi vist rigeligt af, og spirerne/stubbene er vel en af dem. Nemlig manglen på indhold. Det, de kan bruges til, er at man via kategorierne kan se, om der er artikler indenfor specifikke emner, der trænger til at blive udvidet, men hvornår de trænger til det, er et flydende begreb, for artikler på Wikipedia bliver næsten aldrig færdigskrevet. Der er for det meste altid noget, man kan tilføje eller præcisere eller "pudse" på. Men i forhold til det visuelle, når man læser artiklen, kan man diskutere nødvendigheden. Der kunne man også vælge at sige, at det er op til læseren at vurdere, om informationsmængden i artiklen er tilfredsstillende.
- Sarrus (d • b) d. 10. maj 2024, 13:49 (CEST)

Den omtalte artikel demonstrerer fint at en artikel kan være en "spire", selv om den den er omfangsrig. En masse opremsninger og lister, med sparsom og svært forståelig brødtekst. --Madglad (diskussion) 10. maj 2024, 14:10 (CEST)
- Men så bør den vel (også ?) ha mer specifikke skabeloner som "sværtstof" og/eller "afsnit bør udvides". // Nalle&Lisa (diskussion) 10. maj 2024, 14:45 (CEST)
- Personligt vil jeg ofte fjerne en spireskabelon fra en artikel, hvis den har en størrelse på 4-5.000 tegn og i øvrigt virker som en sammenhængende artikel - som andre har peget på, er det den sidstnævnte vurdering af artiklens struktur og indhold, der er det væsentlige. Jeg forstår og respekterer, at andre brugere gerne vil påsætte spireskabeloner ved korte artikler, men jeg har aldrig selv syntes, at de var særlig nyttige, for det gælder jo for alle artikler overhovedet, at læserne opfordres til at redigere og udbygge dem, hvis de synes, de kan forbedre artiklerne - så derfor synes jeg ikke, der reelt er så meget indhold i spireskabelonernes udsagn. Hvis der er særlige problemer ved en artikel, som der ofte er, mener jeg, at det vil hjælpe den evt. fremtidige redaktør mere at gøre mere præcist opmærksom på, hvad der er galt, ved at indsætte nogle af vores andre problemskabeloner. Artiklen om forvaltningsret, som der er henvist til ovenfor, synes jeg således ikke, det er relevant at kalde en spire; det ville være mere informativt at sætte en uencyklopædisk-skabelon og evt. andre på den. Det, der primært er behov for i den artikel, er at ændre det eksisterende indhold, gøre det mere sammenhængende og evt. luge de dele ud, der ikke er relevante - det er altså ikke oplagt, at det vigtige er at "udvide" den, som spireskabelonen beder om. Økonom (diskussion) 10. maj 2024, 16:54 (CEST)
- Jeg er enig med Bruger:Økonom ang. spireskabelonerne, men mener ikke artiklen om forvaltningsret er uencyklopædisk; Den er en oversigtsartikel om et vidtforgrenet område, med links og beskrivelser til de forskellige delområder. Da det er et specialiseret område vil det måske være mere relevant at sætte skabelonen om {{eftersyn}} på den. - Nico (diskussion) 10. maj 2024, 18:00 (CEST)