Spring til indhold

Wikipedia:Landsbybrønden/Hvordan får vi nye brugere

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Hvordan får vi nye brugere

[rediger kildetekst]

Et indlæg fra Steenth på min diskussionsside førte til en interessant diskussion mellem Pugilist og jeg. Ofte har vi brugt argumentet "vi skal have nye brugere" når vi taler strengere krav som mere kildebelæggelse eller relevanskriterier - men hvor mange nye brugere har vi reelt set fået over de sidste ti år. Uden at have tal på det, vil jeg vove den påstand, at den aktive brugerbase på da.wiki er stort set uændret (måske en talknuser kan finde de eksakte tal?). Jeg stiller mig derfor tvivlende over for, om det er strengere krav til de to førnævnte der reelt set er problemet. Kan problemet være det dårlige debatklima der ofte findes på da.wiki? Kan det være de meget uforståelige regler, som håndhæves meget forskelligt af forskellige brugere. Eller kan det være noget helt femte?[a]. Det førte til at Pugilist og jeg talte om at forsøge at få reel viden om hvad der egentligt gør at Wikipedia får og mister brugere. Eksempelvis, hvad gør at en person opretter en bruger, laver 2-3 redigeringer og så stopper igen? Her talte vi om, at lave et spørgeskema, og få det delt på diverse sociale medier (Facebook, Instagram, Twitter, TikTok, YouTube og hvad vi nu ellers har af platforme) - og eventuelt få pressen til at hjælpe med at få delt sådan et spørgeskema (her kunne Wikimedia Danmark jo passende hjælpe med Villy). Hvis dette skal føres ud i livet, så kræver det også at vi finder nogle brugere (evt. tager kontakt til brugere på de andre Wiki'er der kunne tænkes at ville hjælpe) der ved hvordan man udformer et spørgeskema der giver valide resultater, dels finder brugere der kan analyser de datasæt der vil komme, og herudfra give brugbare resultater. Så det henlender til følgende:

  1. Synes communitiet det er en god idé at prøve at undersøge hvad der får folk til at redigerer på Wikipedia, og hvad der får dem til at stoppe igen?
  2. Findes der brugere her på da.wiki, der vil hjælpe med udformningen og lanceringen af et sådan spørgeskema? Eventuelt der kender til brugere fra andre Wiki'er der kunne hjælpe?
  3. Findes der brugere her på da.wiki, der vil hjælpe med analysen og formidlingen af resultaterne? Eventuelt der kender til bruger fra andre Wiki'er der kunne hjælpe?
  4. Og har I nogle tanker der kan forbedre et sådan tiltag?

Jeg ser frem til en forhåbentligt konstruktiv debat. Jeg vil også på forhånd anmode om at ethvert off-topic emne der måtte opstå, tages i et andet forum, for ikke at mudre denne debat alt for meget. mvh Tøndemageren (diskussion) 20. aug 2019, 12:52 (CEST)

Angående de efterlyste tal, så er der en graf for antal aktive brugere med mindst fem redigeringer. De sidste fire-fem år har tallene ligget forholdsvis stabilt med omkring 450 om vinteren og omkring 350 om sommeren. Kurvens mønster for alle årene med beskeden begyndelse, stor stigning, stabilisering, fald og ny stabilisering kendes i øvrigt også fra andre sprog og er ikke speciel for dansk Wikipedia.
Angående forslaget om en spørgeskemaundersøgelse så kan det da være en udmærket ide, selvom der nok er grænser for, hvor repræsentativ den kan blive. Og når resultatet engang måtte foreligge, vil der uundgåeligt blive diskussioner om de eventuelle konsekvenser. --Dannebrog Spy (diskussion) 20. aug 2019, 13:55 (CEST)
Der vil blive diskussioner - det er hele pointen. Men synes det er interessant, at både Norge og Finland, som vi er direkte sammenlignelige med, begge har flere aktive brugere i snit, end vi har (cirka 500 og cirka 800 (plus/minus)). Så det er netop interessant at finde ud af hvad vi gør forkert - eller rettere, hvad vi kan gøre bedre. mvh Tøndemageren (diskussion) 20. aug 2019, 18:11 (CEST)
Ideen er vist god nok, men lige en kommentar til: "(her kunne Wikimedia Danmark jo passende hjælpe med Villy)", jeg er ikke talsmand for Wikimedia Danmark, men for den danske Wikipedia, her skal man nok have fat i Bruger:Fnielsen der er formand. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 20. aug 2019, 19:39 (CEST)
Vend spørgsmålet om: Hvordan får vi nye Wikipedianere til at blive? Min kunne fx holde op med at tale en indforstået dangelsk-jargon til dem, begynde at skrive redigeringskommentarer på sine redigeringer, skrive overskrifter på sine diskussionsindlæg. Begynde at håndhæve lovgivingen omkring ophavsret. Det er lidt desillusionerende at skrive en længere kildebelagt artikel, og at den så skal stå blandt en masse copy-pastede 100 år gamle artikler. --Madglad (diskussion) 20. aug 2019, 20:28 (CEST)
Det er ikke at vende spørgsmålet om Madglad - det er at udvide spørgsmålet. Men det lægger også implicit i overskriften, og i teksten, at det selvfølgelig også handler om at få brugere til at blive, så det ikke bare er de 2-3 redigeringer og så væk igen :)
Tak Villy - godt du lige kan rette lidt på min uvidenhed. Måske Fnielsen kan bidrage med hvilke muligheder Wikimedia Danmark eventuelt har for at hjælpe med at udbrede et sådan spørgeskema - gerne til pressen? mvh Tøndemageren (diskussion) 20. aug 2019, 20:48 (CEST)
Jeg tror det er vigtigt at få folk til at føle sig velkomne, også når de begår begynderfejl. Det bør derfor stå eksplicit at det er en del af patruljanternes opgave at få folk til at følge sig velkomne. Patruljanter skal selvfølgelig slå hårdt ned på reklame, POV, hærværk, copyvio o.lign. men der skal ikke tales ned til folk, ikke tilplastres med skabeloner og ikke bruges hurtigslet undtagen hvor det er netop tale om reklame, POV, hærværk. Ingen skabelon skal sættes på en artikel uden at der skrives en passende brgrundelse på artiklens diskussionsside, og er der tale om nye brugere bør man også skrive direkte til dem hvad der er problemet og forklare hvordan det rettes. Faktisk skal det generelt være sådan at patruljanter først og fremmest hjælper folk med at blive bedre og løse de problemer de evt. har skabt. Kun når folk ikke reagerer på henvendelsen eller reagerer tåbeligt må man blive lidt mere hård i mælet. Bemærk at mange regler på wikipedia faktisk ikke er lige til, f.eks.
  • min gamle traver "notabilitet"
  • copyvio er heller ikke altid simpelt. Faktisk er det jo ikke altid helt nemt at forstå hvorfor man ikke bare må kopiere fra en hjemmeside hvor sidens indehaver i mange tilfælde formentlig bliver henrykt over den øgede omtale. Men - det må man altså ikke.
For at patruljanterne ikke skal skrive en længere fristil hver gang bør der være gode og letforståelige forklaringer, f.eks. om copyvio at folk altså har copyright på det de skriver og selv om man tror folk vil blive glade for den øgede omtale, så kan man ikke bare gå ud fra det. Det kan folk godt forstå.
På tide at denne diskussion kommer op. Og spørger i mig er det vigtigere at holde på dem vi har (med enkelte undtagelser) end at få nye til, men begge dele er meget vigtige, og begge dele er en nødvendig forudsætning for at vi med tiden kan udvide kredsen af aktive.
@Tøndemageren: Jeg håber ikke du betragter dette indlæg som "off-topic". Du beder godt nok om idéer til "Hvordan får vi nye brugere", men jeg tænker du mener "Hvordan vi øger mængden af aktive skribnenter", hvor både tilgang og fastholdelse jo er naturlige forudsætninger. Beklager hvis jeg har misforstået.
--Honymand (diskussion) 20. aug 2019, 22:51 (CEST)
Tøndemageren: en af årsagerne til at norsk og finsk har flere brugere kan være, at man i Norge og Finland har større fokus på egne sprog. I Danmark er vi nok mere åbne overfor engelsk, og forsøg på at bekæmpe det bliver sjældent taget alvorligt. Og en ting som den norske sprogstrid har vi jo slet ikke. Men det kan da godt være, at der også spiller andre ting ind. Hvad gør vores norske og finske kollegaer for eksempel for at komme ud i offentligheden?
Honymand: enig at der godt kan gøres mere for at få folk til at føle sig velkomne. Man kan ikke forvente, at begyndere ved alt. For eksempel er der begyndere, der har oplevet, at en notabilitet-skabelon er blevet indsat på deres nyoprettede artikel, og derefter spurgt, hvordan de gør artiklen mere notabel. --Dannebrog Spy (diskussion) 20. aug 2019, 23:10 (CEST)
Citat: "For eksempel er der begyndere, der har oplevet, at en notabilitet-skabelon er blevet indsat på deres nyoprettede artikel, og derefter spurgt, hvordan de gør artiklen mere notabel."
Ja, begynderen vil måske slå notabilitet op i ordbogen og finde ud af at artiklen aldrig vil kunne blive en kendt og indflydelsesrig person. Det er et problem at visse gamle wikipedianere nægter at der skal tales dansk på dawiki.
Jeg tror godt at patruljanterne kan kende forskel på artikeludkast, hærværk og reklame. Er der nogen indikationer af det modsatte? --Madglad (diskussion) 21. aug 2019, 06:23 (CEST)
Der findes næppe noget entydigt svar på Tøndemagerens spørgsmål og jeg tvivler på, at en rundspørge vil blive mere oplysende, af flere grunde. De fleste har måske medvirket i en kortere periode fordi de havde tid, nogle fordi de havde interesse i et bestemt emne, andre kommer og går i perioder. Med hensyn til at forlade projektet vil jeg henvise til statistikken over de 20 mest aktive bidragydere, der ikke længere er aktive. Mindst 4 af disse er i bogstaveligste forstand blevet fordrevet fra projektet ved regulære kampagner (jeg nævner her blot den ubestridt mest aktive bidragyder Urbandweller som eksempel), og som andre har peget på har vi den massive påklistren af alverdens skabeloner som regel øverst på siden. Hverken det ene eller det andet er motiverende for bidragydere til at fortsætte. Dertil kommer den hårde tone, som jævnligt forekommer i debatter, herunder personangreb samt kommentarer, der antyder, at bidragyderen er et fæ, når vedkommende ikke kan forstå, hvorfor en administrator disponerer som vedkommende gør. Eksempler herpå er legio, og vi har et par helt aktuelle dagseksempler. Hører man til de nytilkomne, skal den slags nok afskrække mange fra at fortsætte.
Den anden side af sagen, tilgang, er det ligeledes svært at sige meget om. Wikipedia er vist idag kendt af de fleste, men der er nok stadig mange, der ikke ved hvordan man kommer igang. For mit eget vedkommende var det en internetsøgning som bragte mig til projektet og først anden eller tredje gang, jeg kom hertil, blev jeg klar over, at jeg kunne bidrage. Da jeg havde visse interesser, startede jeg med at bidrage om disse emner, og derfra bredte det sig. Mange vil sikkert have lignende historier som min. Tilsyneladende bevirker de mange projekter, senest om kvinder, ikke, at mange bliver hængende, så det synes ikke at være vejen til at forøge bidragsyderkredsen på længere sigt.
Noget helt tredje er så hvor vigtigt det er at forøge bidragyderkredsen. Langt vigtigere er det, at de aktive bidragydere tager fat og selv bidrager med nye artikler eller udvidelser af gamle. Også her har vi gode dagsaktuelle inspirationer at henvise til. Men så længe der tillades en forgiftet atmosfære er det nok de færreste, der føler sig motiverede til at bidrage. For mit eget vedkommende har jeg nedsat min medvirken med 98% sammenlignet med tidligere direkte som følge af den behandling, jeg har været udsat for (eksemplet er kun anvendt af illustrative grunde i mangel af bedre). Rmir2 (diskussion) 21. aug 2019, 07:43 (CEST)

[redigeringskonflikt

@Honymand: Jeg beder faktisk ikke specifikt om "Ideer til hvordan vi får nye brugere", men mere om inputs til spørgeskema-ideen - så er lidt off-topic, men det er okay. Grunden til spørgeskema-ideen er omdrejningspunkt er, at jeg ikke tror på de ting du nævner, som værende den reelle årsag til manglende aktive brugere. Og selvom jeg skulle tro på det, vil det være fantastisk hvis vi kunne få information fra folk udenfor Dansk Wikipedia, om hvad der får dem til at redigerer.
Har fået lavet dette udkast til et spørgeskema. Kig gerne på det, om kom med kommentarere. Jeg er personligt ikke stor fan af Google Analytics, da det ser meget uprofessionelt ud, men ved ikke om Wikimedia Danmark har adgang til andet? mvh Tøndemageren (diskussion) 21. aug 2019, 07:58 (CEST)
Fint udkast. Jeg kan godt lide, at det ikke er 20 sider, som man skal gennemgå, men er meget kort og simpelt. Til gengæld tror jeg, at det ville øge antallet at besvarelser, hvis man får nogle valgmuligheder, når man trykker "nej" til om man stadig bidrager. Det er mere bekvemt at kunne klikke på "jeg har ikke tid" og "det var for svært at bruge", end at man selv skal formulere det. Det er gør det også nemmere for den/de person(er), som skal analysere resultaterne, at de på forhånd er puljet. Der kan selvfølgelig sagtens være en "andet" mulighed, hvor man selv kan skrive løs, og så er det vigtigt at man kan angive flere årsager. Mvh. Toxophilus (diskussion) 21. aug 2019, 08:28 (CEST)
Det kunne være ide at Wikimedia Danmark står formelt for det. Men det kræver at dem, som er interesseret i undersøgelsen, arbejder inden for det regie. Der er opgaver nok for den nuværende bestyrelse, så det kræver nogle ekstra kræfter til. Vi har wikidag og generalforsamling lørdag den 14. september i København, hvor vi kan godt vende det på et tidspunkt.
På meta er en side om målinger meta:Survey best practices. Og det kunne være ide at tjekke, om vi kan bruge CentralNotice til formålet. Men kræver en del tid forberedelse pga. lang godkendelsesproces. --Steen Th (diskussion) 21. aug 2019, 08:40 (CEST)

@Toxophilus: - det er netop problemet. Hvis du giver folk x antal svar så får du et af disse svar, fordi det er bekvemt (men ikke nødvendigvis dækkende). Hvis fx svaret "jeg føler mig ikke velkommen" ikke forekommer på svarskemaet, så får du næppe dette svar. Dertil kommer, at det er ret ligegyldigt om 18% svar årsag A, 22% årsag B etc og 34% svarer "andet" eller enhver anden fordelingskomposition (og ingen ved hvor repræsentative svarene er). Det er grunden til, at jeg tror, at undersøgelsen ikke giver de svar, der søges. Hvis 75% giver et og samme svar fx "manglende tid" kunne det vel siges at være markant men næppe den store hjælp til at rekruttere flere. Det ville måske være bedre at spørge nogen af dem, der faktisk har deltaget i edit-a-thon hvorfor de ikke har fortsat. De svar, tror jeg, vil være mere oplysende. Rmir2 (diskussion) 21. aug 2019, 09:02 (CEST)

@Steenth: Helt enig i at Wikimedia Danmark meget gerne må stå formelt for undersøgelsen. Og nu spørger jeg måske dumt, men hvad er CentralNotice? Er det den her meddelelse der bruges til eksempelvis indsamlinger?
@Toxophilus: Så har jeg fået rettet lidt i det - lykkedes med en logisk tilføjelse, sådan at hvis du svarer nej, sendes du over til et spørgsmål om hvorfor du har sagt nej - svarer du ja, sendes du forbi dette. Give det bedre mening? mvh Tøndemageren (diskussion) 21. aug 2019, 09:10 (CEST)
Udmærket Tøndemageren :-) Det var noget i den stil, som jeg havde tænkt mig, men det er jo kun min mening, så hvis alle andre er imod det, så skal det selvfølgelig ikke være sådan. Jeg kan godt se at Rmir2 kan have en pointe med, at man muligvis får flere svar i en bestemt kategori, hvis svarmuligheden er der, men omvendt, så tror jeg også at rigtig mange lange skrevne svar kan koges ned til f.eks. "jeg har ikke tid", og at det på den måde gøre analysearbejdet nemmere/hurtigere. Mvh. Toxophilus (diskussion) 21. aug 2019, 09:21 (CEST)
CentralNotice er netop den funktion, som bruges til kampanger, som fx indsamling. Fordelen med CentralNotice at vi ramme alle danske brugere på tværs af wiki'er. --Steen Th (diskussion) 21. aug 2019, 09:26 (CEST)
Jeg synes forsøget med spørgeskema er værd at prøve af. Måske bliver vi klogere. Man ved aldrig. Skemaet bør nok indeholde nogle skalaspørgsmål 1 til 10, 1 til 5 eller lignende med spørgsmål "i hvor stor grad følte du dig budt velkommen?", "i hvor stor grad følte du din mening blev lyttet til i diskussioner?", "i hvor stor grad oplevede du hjælpsomhed fra andre brugere?" og lignende. Det kan jo også være spørgsmål til, hvordan de oplever politikker og normer er letforståelige og tilgængelige. Men det kan jo også være helt andre ting som fx. teknikken man arbejder med, der skal spørges indtil. Jeg tror for mange kan selve den tekniske del godt være en svær størrelse. Mvh. Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 21. aug 2019, 09:28 (CEST)

[redigeringskonflikt

@Toxo: Svarmulighederne skal selvfølgelig være så fyldestgørende og dækkende som muligt, og derfor kan de sagtens laves om. Jeg deler dog på ingen måde Rmir2's bekymringer - især ikke når der kan afkrydses flere steder, og der er mulighed for uddybning. Og så kan vi jo stadig tage kontakt til de der har deltaget i et edit-a-thon, det udelukkes ikke af undersøgelsen.
@Steen: Så hvis vi bruger CentralNotice, så vil alle brugere med en dansk IP få meddelelsen - uafhængigt af hvilke Wiki de besøger? Er det korrekt forstået? mvh Tøndemageren (diskussion) 21. aug 2019, 09:31 (CEST)

──────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────── Et af de områder jeg gerne vil fokusere på i det kommende år er et ordentligt "klima" i miljøet (der er desværre ingen ordentlig dansk oversættelse for "community health") og fastholdelse af nye bidragsydere. Jeg bliver dog nødt til at udtrykke bekymring over hvorvidt afsættet for denne diskussion er passende. Hele katalysatoren for diskussionen var en kritik af en brugers adfærd, og flere steder i denne tråd er folk begyndt at gisne over hvorvidt deres egne anker og utilfredsheder er årsagen til manglende rekruttering af brugere. Hvis udformningen af en evt. undersøgelse ender med at blive et værktøj for folk til at fremme deres egne synspunkter eller dagsorden er det spild af tid.

Hvis der skal laves en undersøgelse er der en del ting der skal udredes. For det første hvad man reelt ønsker at finde ud af. Er det hvorfor folk vælger ikke at fortsætte deres bidrag efter et par redigeringer? Hvad med folk der aldrig nogensinde tager skridtet til at bidrage? Det, man ønsker afklaret, fremstår ikke direkte af en undersøgelse, men influerer hvilke spørgsmål der stilles og hvordan, samt hvilke grupper der opsøges. Dette leder til næste punkt: hvordan skal en undersøgelse foretages? Hvis man blot smider et åbent spørgeskema op på CentralNotice vil man, højst sandsynligt, få en udifferentieret gruppe der vil være svær at tyde noget ud fra, også selv om man beder dem selv-deklarere hvem de er i spørgeskemaet. Mere målrettede spørgeskemaer der tilpasses bestemte grupper, samt kvalitative undersøgelser tror jeg vil give et mere gavnligt datagrundlag at arbejde ud fra. Kvalitative undersøgelser er netop noget som vi i WMDK kan bruge midler på (og evt. yderligere midler via et WMF-legat), og jeg tror det vil give et mere brugbart billede.

Bare lige så jeg ikke misforstås: Jeg synes ikke en undersøgelse er en dårlig ide, men den kræver i min optik en tungere og mere detaljeret arbejdsindsats end en diskussion på Landsbybrønden kan udrette, og input fra flere end blot de, der til daglig tjekker de diverse fora på da-wp. Jeg håber på at vi kan få stablet noget på benene forholdsvist hurtigt i den næste bestyrelsesperiode i WMDK. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 21. aug 2019, 10:53 (CEST)

For præcisering: Årsagen til at jeg ikke har lagt op til en kvalitativ undersøgelse, er at jeg ikke mener det er muligt baseret på ren frivilligt arbejde - det kræver simpelthen for meget arbejde, at få ført ud i livet. Så vil jeg hellere bruge tiden på en kvantitativ undersøgelse, med en smule kvalitativt indbygget, da jeg tror vi kan få en større svarprocent, ved mindre arbejde, på denne måde. Derudover så er CentralNotice blot et forum. Hvis du læser indledningen lægger jeg op til at få det delt på de mange forskellige sociale medier, foruden at se om vi kan få det ud i pressen (her tror jeg også at Wikimedia Danmark kan hjælpe). Og så tvivler jeg på, det er muligt at gennemføre flere forskellige spørgeskemaer tilpasset specielle grupper - igen er der for meget arbejde i det.
Hvad angår "katalysatoren for diskussionen", så ja, så udsprang den af en diskussion om min måde at agerer på i diskussioner - men undersøgelsen skal IKKE være et værktøj til at fremme synspunkter eller dagsordener.
Og for at svare på dit spørgsmål: Vi skal finde ud af dels hvorfor folk vælger ikke at fortsætte deres bidrag efter et par redigeringer, dels hvorfor folk vælger slet ikke at bidrage - altså begge dele. Skabelonen til et spørgeskema er så der er noget håndterbart at tage udgangspunkt i - spørgsmålene er på ingen måde perfekte. Så kvalitetsløft er altid velkomne, for vi er enige om, at det skal fungerer godt, når det kommer ud. mvh Tøndemageren (diskussion) 21. aug 2019, 11:07 (CEST)
Selv hvis der ikke skal være et kvalitativt aspekt, noget jeg vil mene vi har resurserne til i WMDK, ville jeg stadigvæk finde det mest optimalt hvis der blev lagt et større og mere intensivt forarbejde i udformningen af en spørgeskemaundersøgelse. Noget der bedst kan opnås gennem en koordineret indsats såsom en arbejdsgruppe. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 21. aug 2019, 11:30 (CEST)
Den del er vi så til gengæld helt enige om - spørgeskemaundersøgelsen skal være gennemarbejdet (bemærk igen, at det jeg har linket til, blot er en kladde - tænker ikke at Google Analytics skal være det valgte software). Og er der resourcerne til at lave en kvalitativ undersøgelse også, så synes jeg bestemt at det skal overvejes. Men i og med at populationen reelt set er alle danske-talende personer, så skal vi også have en relativt stor sample, før det kan bruges til noget. Det er selvfølgelig en mulighed i en ideel verden, men kræver noget arbejde hvis man eksempelvis ønsker at bruge fokus-gruppe interviews, for vi snakker nok 1.000-1.500 mennesker tænker jeg, før det giver brugbare resultater. mvh Tøndemageren (diskussion) 21. aug 2019, 11:35 (CEST)
Det kunne være en udmærket ide med en arbejdsgruppe, så en undersøgelse ikke på forhånd kommer til at afspejle enkelte brugeres synspunkter. Det vil også kunne afhjælpe eventuelle misforståelser og uklarheder ved spørgsmålene. Til gengæld bør man nok undgå eller i hvert fald være påpasselig med skalaspørgsmål, for en del er tilbøjelige til bare at give top- eller bundkarakterer. --Dannebrog Spy (diskussion) 21. aug 2019, 15:53 (CEST)

Der er ofte en hård og uforsonlig tone herinde. Måden nye brugere bliver irettesat på - en lille nyoprettet artikel som stadig er i arbejde får omgående en masse skabeloner klistret på eller slettes uden uddybende begrundelse. Det er stærkt demotiverende. Ligesom det meget uklare notabilitetsbegreb håndhæves på en uhensigtsmæssig facon. Hvis man som ny bruger har vurderet at et emne eller en person er værd at bruge tid på at skrive en artikel om, er der nok en god grund. Man kunne skrive på brugersiden og bede folk om at uddybe, hvorfor de finder et givent emne relevant i stedet for at være så hurtig på sletteknappen. Dette er den mest udbredte grund, jeg har hørt og læst om fra temmelig mange brugere der har opgivet at bidrage til dawiki. Det er simpelthen for meget op ad bakke til at de magter at bruge tid på det. (det samme fremgår også af "forladte" brugerprofiler herinde.

Just my two cents --Brown (diskussion) 22. aug 2019, 00:51 (CEST)

Hvad kan en spørgeskemaundersøgelse give? En ikke-repræsentativ undersøgelse blandt de folk, der ikke har forladt projektet endnu? --Madglad (diskussion) 22. aug 2019, 02:03 (CEST)
Jeg tror ikke du har læst ovenstående diskussion, med den kommentar Madglad. Og i stedet for kun at kritisere andre, så kom med et bedre forslag selv. mvh Tøndemageren (diskussion) 22. aug 2019, 08:04 (CEST)
@Clb: Nu handler det ikke om hvad den enkelte bruger opfatter som grunden - det handler om at undersøge bredt hvad grunden(e) er. Derfor er din kommentar en smule off-topic, men det er okay.
@Dannebrog Spy og Insane Hacker: Er konklusionen så, at der på næste møde i WMDK forsøges nedsat en arbejdsgruppe, der skal arbejde med at udforme en repræsentativ undersøgelse?
@Madglad: Ideen om repræsentivitet er netop grunden til at jeg opfordrer til et større forarbejde end der umiddelbart var lagt op til. Nøglen til en god undersøgelse er, at man aktivt opsøger de, der ikke kan fanges gennem de traditionelle kanaler.
@Tøndemageren: Det er i hvert fald min plan. Næste bestyrelsesmøde bliver med den nye bestyrelse, så det passer fint ift. at sikre kontinuitet. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 22. aug 2019, 10:08 (CEST)
@InsaneHacker: Det lyder rigtigt fint. Giv gerne en update her, når du/I kender til de fremtidige planer. mvh Tøndemageren (diskussion) 22. aug 2019, 10:30 (CEST)
Jeg synes det kunne være en rigtig god ide at få analyseret problemet. Om det bliver med eller uden spørgeskema er måske ikke så vigtigt. Var det ikke noget man kunne kontakte et universitet og formulere som en opgave for studerende? Jeg er ikke helt klar over hvilke studier der kunne være passende at kontakte, måske kan andre brugere byde ind. Ulempen er selvfølgelig at det tager noget tid og det er usikkert om de studrende i det hele taget har lyst. - Savfisk (diskussion) 22. aug 2019, 18:26 (CEST)
Havde selv tænkt tanken med at kontakte universiteter også. Spørgsmålet er hvordan opgaven skal udføres. En simpel undersøgelse vil kunne klares af studerende evt. på Aalborg Universitet grundet deres anderledes tilgang. Hvis undersøgelsen bliver kompleks skal vi nok ud i noget større, hvor ph.d. ikke er helt skudt ved siden af - men afhænger også at hvilket problem der stilles op. Men tænker IT og/eller kommunikationsuddannelser er de rette hvis det er. mvh Tøndemageren (diskussion) 22. aug 2019, 22:12 (CEST)
Universiteterne er vel de sidste, der skulle inddrages i en sådan undersøgelse. Må jeg erindre om, at netop universiteterne stod bag veritable hadkampagner rettet mod dawiki, hvor man påstod, at ingen brugte det, at fejl ikke blev rettede og så videre. Det er ikke til at sige, hvor meget dette har skadet dawikis rygte men det har i hvert fald ikke gavnet det. Ingen undersøgelse, der er foretaget af danske universiteter, vil have nogen som helst troværdighed - tværtimod er der grund til at frygte, at de snarere ville gøre situationen endnu værre. Når man sælger ud af sin troværdighed, så har man ikke gjort sig fortjent til at genvinde den, sålænge man ikke selv har demonstreret noget, der bare ligner objektivitet, og dette er ikke tilfældet til dato. Rmir2 (diskussion) 23. aug 2019, 06:46 (CEST)
At universiteterne måske synes at Wikipedia er noget vås ved jeg intet om (men hvis det er, er det rigtigt at det ikke kan bruges, på den måde som man henviser til information der) - men din kommentar efterlader et indtryk af at du ikke helt har forstået hvad vi ønsker at undersøge (for i den sammenhæng giver din kommentar absolut ingen mening) - dels en manglende forståelse for en videnskabelig proces. mvh Tøndemageren (diskussion) 23. aug 2019, 08:53 (CEST)

Jeg har udmærket forstået, hvad det er, der skal undersøges. Jeg stiller mig tvivlende om brugbarheden af en undersøgelse, hvis den så efterfølgende ikke kan omsættes i handling (fx hvis forklaringen er manglende tid), men det er ikke min pointe her. Min pointe er, at det, dawiki har været udsat for i de forgangne ti år, ikke styrker troværdigheden til de institutioner, som den gang stod bag disse gentagne kampagner, især men ikke kun Sydjysk Universitetscenter. Der er aldrig blevet givet en undskyldning for den gang intellektuelle uhæderlighed, som blev udvist af ansatte ved disse institutioner, så der er grund til at formode, at resultatet af en undersøgelse ville vise tilsvarende fordomme mod projektet som dengang. Kald det bare manglende troværdighed.
Med hensyn til at starte på projektet behøver vi såmænd ikke spørge andre end hinanden: hvorfor startede vi? (jeg gav min forklaring i et tidligere indlæg). Med hensyn til korttidsdeltagelse ville det nok være klogere at lave en pilotundersøgelse blandt forårets feminisme-bidragydere og se, om der er grundlag for en udvidet undersøgelse. Med hensyn til at stoppe efter længere tid tror jeg, at jeg har givet en (stor) del af svaret i et tidligere indlæg. Hvad en meget bred undersøgelse vil give, ved jeg ikke. Formodentlig vil vi kun kunne konstatere at en marginal del af befolkningen overhovedet har bidraget og at resten ikke er særligt interesserede heri, men det fører os jo ikke meget videre.
Noget andet er, at du efter min opfattelse tager fejl mht. brugbarheden. Dawiki er et elektronisk supplement til folkebibliotekerne og kan bruges til at søge dels her-og-nu information, dels kilder at gå videre med for fordybelse. Ideelt set burde dawiki kunne give interesserede en litteraturfortegnelse modsvarende den, man finder i faglige artikler og bøger, men det er en anden diskussion. Rmir2 (diskussion) 23. aug 2019, 10:55 (CEST)

Igen efterlader dit indlæg et indtryk af du ikke har forstået hvad vi ønsker at undersøge, samt en manglende forståelse for den videnskabelige proces (en proces der er meget relevant, såfremt universiteterne inddrages). At du ikke stoler på universiteterne, har absolut ingen betydning for en videnskabelig proces, som universiteterne skal følge såfremt de inddrages. Og så handler undersøgelsen jo ikke om Wikipedias indhold, som formentligt er det der er blevet kritiseret dengang (ikke af SUC som forsvandt i 1998), men om hvad der får folk til/til ikke at bidrage til Wikipedia - det er noget helt andet. Bemærk desuden at ønsker vi at undersøge danskernes bidragslyst til Wikipedia, så kan vi ikke udelukkende holde os til en mindre lukket gruppe som du foreslår - et sådan resultat vil ikke kunne give brugbare resultater (de vil blandt andet ikke være repræsentative) - og derfor vil det være spild af tid. Sidst, så vær opmærksom på at WMDK vil tage emnet op på næste bestyrelsesmøde. Så lad os lade dette ligge nu, og afvente hvad der sker hos WMDK. mvh Tøndemageren (diskussion) 23. aug 2019, 11:39 (CEST)

Lige en hurtig opdatering: Jeg havde overset, at vi havde et til bestyrelsesmøde, før den nye bestyrelse tiltræder. Det giver mest mening rent praktisk at igangsætte processen med en ny bestyrelse, der kan varetage projektet henover det næste år, så jeg har nyt den 14. september efter det konstituerende møde. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 2. sep 2019, 18:20 (CEST)

Opdatering: Status er, at jeg, Twdk og Asger har påtaget os projektet, og går igang med den konkrete planlægning i det næste stykke tid. Måden jeg umiddelbart regner med det kommer til at foregå er følgende:

  1. Et forslag til hvordan undersøgelsen afvikles (overordnet spørgsmål, målgrupper, undersøgelsesmetode) fremlægges og modificeres evt. efter input.
  2. Konkrete spørgsmål til de forskellige målgrupper fastsættes med input fra communityet.
  3. Undersøgelsen afvikles.
  4. Data udgives med konklusioner mv.

Dette er en grov skitse af forløbet, og de nærmere detaljer skal fastsættes, men vi arbejder på det. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 4. okt 2019, 18:57 (CEST)

Det lyder rigtigt godt InsaneHacker. Er der tænkt over der skal søges hjælp fra udefrakommende i forhold til udbredelse af undersøgelsen? mvh Tøndemageren (diskussion) 4. okt 2019, 23:57 (CEST)
  1. ^ Dette var ikke meningen at de problemer jeg nævnte, skulle starte en debat