Spring til indhold

Wikipedia:Landsbybrønden/Hvad folk vil læse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Hvad folk vil læse

[rediger kildetekst]

Jeg undrer mig ofte over hvilke artikler på Wikipedia der kan trække læsere til. Læsertallene på den danske Wikipedia er sammenlignet med den engelske Wikipedia ganske beskedne. På en.wiki er det bemærkelsesværdigt når en DYK-artikel (vidste du at...) på forsiden får mere en 5.000 hits i de få timer den vises på forsiden (en:WP:DYKSTATS). Det lykkedes dog at blive overrasket og samtidig glad, da jeg i dag tjekkede antal hits på artiklen Christian Bakkerud den første dag den var på forsiden - 1.800 hits - jeg anede slet ikke at danskere i motorsport kan trække så mange læsere til. Har I andre nogle lignende erfaringer? For dem vil jeg gerne læse om. Philaweb 13. sep 2011, 21:44 (CEST)

Jeg føler mig ret overbevist om, at det der i første omgang tiltrækker læsere er hvad medierne har fokus på. Eksempelvis var artiklen Søværnet ugens artikel i uge 16, 2010 og trak der 1358 sidevisninger (svarende til 194 visninger/dag mod knap 36 visninger/dag i den øvrige del af måneden). I august 2010 havde Søværnet 500 års jubilæum og fik i den forbindelse en del medieomtale, især d. 10. og 11. august. I jubilæumsugen var der i gennemsnit godt 240 visninger/dag mod knap 60 visninger/dag i den øvrige del af måneden. Den 11. august alene står for 837 visninger. På tilsvarende vis er Christian Bakkerud blevet nævnt en del gange i sportsdækningen i medierne. Folk hører om nogen og så bliver den hurtigt slået op for uddybende information. Det aktuelle folketingsvalg afspejler i nogen omfang også dette. Det blev udskrevet d. 26. august og dykker man ned i tre tilfældige politikere er trenden tydelig: Özlem Sara Cekic havde 1.-25. august i gennemsnit 7,8 sidevisninger/dag og i perioden 26.-31. august godt 22,3 sidevisninger/dag (~286% stigning). For Marion Pedersen er gennemsnit henholdsvis 1,6 og 5 sidevisninger/dag (~320% stigning) og Anders Samuelsen giver den rigtig meget gas, med henholdsvis 19,4 og 366,8 sidevisninger/dag (ca. 1.889% stigning). Så kort fortalt: Det der omtales i medierne. --Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 14. sep 2011, 11:33 (CEST)