Wikipedia:Landsbybrønden/Henvisning eller lænke (eller Links)
Henvisning eller lænke (eller Links)
[rediger kildetekst]What shall it be? - idet jeg erkender, at en del engelske ord har sneget sig ind i sproget og nu betragtes som en del af det danske sprog. Mine børn siger impulsivt, at et 'site' er dansk, at en 'link' er dansk - hvorefter jeg råber: Hvad så med links'ene og dogs'ene - synes I det lyder pænt? Næh - men det er svært at vænne sig af med, når man én gang har sagt det nogle gange. Mit oprop her er, at vi dog kan forsøge at finde danske ord - just-in-case - vi får lyst til at genbruge dem. Og direkte oversat er 'link' altså lænke eller henvisning. Så det vil jeg vælge - frem for links'ene eller hvordan de nu gradbøjes. Jeg foretrækker lænke - fordi det er meget generelt, men kan godt acceptere henvisning. - --hansjorn 13. apr 2004 kl. 18:06 (CEST)
- Der er gode argumenter for at beholde link:
- Linkning i elektroniske dokumenter er en ny og særegen form for henvisning, som fortjener sin egen betegnelse. En overfladisk oversættelse er en amputation af betegnelsens indholdsmæssige betydning.
- Link er det sprognævnet anbefaler og anviser bøjnings (dog ikke gradbøjnings-)mønstre for.
- Link er det almindeligt udbredte; formentlig det flest vil kunne forstå ret umiddelbart.
- Argumenter mod lænke:
- Det vil ikke mindske forvirringen at introducere en helt ny måde at benævne henvisning i elektronisk dokumenter.
- Eftersom lænke vil være de fleste fremmed som betegnelse for link vil det sandsynligvis forstyrre læsningen; fjerne fokus fra indholdet.
- Skulle man have en personlig mission om at udbrede en bestemt måde at benævne link på, så er wikipedia ikke stedet at dyrke sådan en mission eftersom det er konsensus og ikke særegenhed, der er hovedmålet her.
- Argumenter for at enes om henvisning:
- Vi skal enes om et eller andet.
- Det er ikke helt dækkende, men det er bestemt heller ikke helt ved siden af.
- Den interne linkning i wikipedia (og det er benævnelsen af den, vi snakker om her) har rent faktisk (hoved)karakter af en elektronificeret udgave af den gammelkendte henvisning.
- Så:
- Personligt mener jeg i princippet, at vi skal bruge link, jeg kan ikke acceptere lænke, og jeg vil gerne gå med til henvisning. Jwinther 13. apr 2004 kl. 20:39 (CEST)
- Jeg synes at henvisning, er det bedste valg (men det jo er også dét ord, jeg er fortaler for). "Lænke" kan jeg heller ikke acceptere og tilslutter mig Jwinters argumenter imod brugen - desuden har ordet på dansk ikke det engelske ords betydning i denne sammenhæng, hvorfor det i mine øren lyder helt forkert (man kan dog vænne sig til meget).
- For mig beskriver henvisning præcis hvad der er tale om i Wikipedia-sammenhæng; vi henviser til interne artikler og eksterne ressourcer, da man også kan henvise til et andet medie end Internet, fx en bog - og hér kan vi vel alle blive enige om, at link eller lænke lyder forkert? Vi skal også huske på, at Wikipedia en dag kunne blive udgivet i bogform, her ville henvisning jf. forrige argument også fungere bedre (men derimod næppe ordet ekstern i overskriften "Ekstern henvisning").
- I øvrigt ser jeg ikke noget i vejen for, at omtale sådanne henvisninger som links (ej lænker) i vejledningerne, så længe det fremgår, at henvisning (ifald vi bliver enige om det), er ordet. Det jeg er mest interesseret i, er vi bliver enige om en enslydende standard i tekst og overskrifter - eksempelvis overskriften til "eksterne henvisninger", hvor der er flere varianter ud over de nævnte (fx adresser, webadresser, weblinks). Faktisk er det lige før jeg kan gå med til at bruge link alle andre steder end i disse overskrifter (og evt. tilsvarende sammenhænge).
- - Kåre Thor Olsen (Kaare) 19. apr 2004 kl. 20:47 (CEST)
- Jeg synes ikke, vi skal holde krampagtigt fast i konstruerede danske udtryk på områder, hvor der råder en international teminologi. At bruge ordet lænke er i mine øjne ret misvisende, da link aldrig har betydet lænke, allerhøjst kædeled. I disse sammenhænge har link betydningen forbindelse. Men hvorfor ikke bruge link som alle kender og som sandsynligvis er med i næste udgave af RO.
- - Jørgen 19. apr 2004 kl. 21:30 (CEST)
- Henvisning i overskrifter o.lign. (det vil i praksis komme til at sige al snak om linkning i selve artiklerne, ikke?) og så link i diverse vejledninger synes jeg lyder som en god løsning.
- Jwinther 22. apr 2004 kl. 09:05 (CEST)