Wikipedia:Landsbybrønden/Flertydig-sider og parentesbemærkninger
Flertydig-sider og parentesbemærkninger
[rediger kildetekst]Hej alle!
Jeg synes selv jeg er godt i gang med at rydde op i links til flertydig-sider, men her kommer et spørgsmål:
Hvordan afgør man om én betydning af et ord er så hyppigt brugt, at den skal have lov til at erobre titlen uden parentesbemærkning, og flertydig-siden skal kaldes "Opslagsord (flertydig)", eller om flertydig-siden skal kaldes "Opslagsord" og de almindelige artikler alle skal have parentesbemærkning i titlen?
mvh Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 21. jul 2010, 17:50 (CEST)
- Der må ikke være tvivl om, hvad der har primærbetydning. Er man i tvivl er det enten fordi der ikke er primærbetydning, eller fordi man savner general viden på området til at afgøre det, og så er det bedst at lade andre med mere viden på området afgøre om der skal være primærbetydning. --Patchfinder 21. jul 2010, 20:32 (CEST)
- Kan jeg bede om nogle eksempler? Mvh Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 22. jul 2010, 16:38 (CEST)
- Her er et par eksempler hvor jeg tør sige at de fleste er enige: Danmark, Hitler (vi har dog ikke en flertydighedsside endnu, men se w:Hitler (disambiguation) for eksempler på hvad Hitler artiklen ville konkurrere med)), Dannebrog, sko og Arne Jacobsen. Der er dog en tendens på dawiki mod at artikler skal være flertydige - og der er også en tendens til gøre de flertydige artikler til en form for liste-artikler med masser af røde links. Der lader heller ikke helt til at være enighed om flertydighedssidernes funktion - fx er Africa en flertydighedsside, selvom der kun er et blåt link til en artikel med navn Africa, således at siden bliver en form for et ordbogsopslag. -- Christian75 22. jul 2010, 18:47 (CEST)
- Det er også beskrevet i stilmanualen [1], dog ganske kort. Ellers synes jeg Christian75's eksempler rammer meget godt. I det sidstnævnte Africa eksempel tages der hensyn til at nogle staver Afrika forkert med c, de hjælpes så med en flertydig artikel. Det er her der ofte er ueninghed om man skal tage hensyn til om folk staver forkert, fx om artikelens navn er med Å eller Aa se fx Årup, hvor folk hjælpes til at finde Aarup med Aa. (Skrev Patchfinder (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)
- Som eksempel på et klart tvivlstilfælde kan nævnes is. Det kan både være noget man spiser, noget vand bliver til, når det bliver koldt, og en selskabsform, der retteligt forkortes I/S. Alle tre former er udbredte, og ingen kan siges at have klar hovedbetydning.
- Omvendt er der så eksempler, hvor en betydning klart dominerer, men hvor nogle har svært ved at forstå og acceptere, at den sekundære betydning, der er relevant for dem, ikke har helt så stor betydning for de fleste andre. Danske gadenavne er et oplagt eksempel her. For ser vi bort fra dem, der tilfældigvis har adresse på de forskellige gader, vil det i reglen ni ud af ti gange være den i København, der menes. Såre naturligt men alligevel insisteres på at gaderne i andre byer er lige så gode, selv om langt de fleste af dem formentlig aldrig nogensinde får en artikel.
- Og endelig kan der vel så findes nogle eksempler, hvor den artikel, der tilfældigvis kom først, er blevet gjort til hovedbetydning. Så sparer man selvfølgelig umiddelbare diskussioner og slipper for at rette links. Men når der så faktisk begynder at komme flere artikler, er det måske knap så praktisk.
- Så nej der er desværre ikke noget entydigt svar. Selv om det unægteligt ville hjælpe, hvis det i almindelighed kunne accepteres, at nogle betydninger faktisk er hovedbetydninger. --Dannebrog Spy 22. jul 2010, 22:22 (CEST)
- Lad mig lige anholde dit "unægteligt" - jeg ser ophøjelsen af en betydning til hovedbetydning som en form for POV-ytring; en ytring på et mere abstrakt niveau end de sædvanlige POV-ytringer - men samtidig en ytring, som langt hen ad vejen kan være en simpel anerkendelse af virkeligheden. Det forekommer lidt vel meta-agtigt at sætte {{km}} på indledningen i artikler, hvor det potentielt problematiske er en fraværende parentes i titlen, men det er jo nærmest det, der er situationen her. --Palnatoke 25. jul 2010, 20:26 (CEST)
- Angående udsagnet: "Som eksempel på et klart tvivlstilfælde kan nævnes is" fra Dannebrog Spy. Jeg er stærkt uenig i at du kalder det et klart tvivlstilfælde. Is er en frossen væske oftest vand, men fx også fløde som Is (mad), Is (mad) kunne derfor i princippet blot være en del af hovedartiklen Is, men da indholdet er omfangsrigt giver det god mening i en selvstændig artikel. I/S er en forkortelse for Interessent Selskab, og kan derfor ikke være primær betydning. Så frossen væske er primærbetydning af is, men om betydningen er tydelig nok, til at være primær side er en anden sag og det kan diskuteres og er ganske rigtigt et tvivlstilfælde. --Patchfinder 25. jul 2010, 22:55 (CEST)
- Lad mig lige anholde dit "unægteligt" - jeg ser ophøjelsen af en betydning til hovedbetydning som en form for POV-ytring; en ytring på et mere abstrakt niveau end de sædvanlige POV-ytringer - men samtidig en ytring, som langt hen ad vejen kan være en simpel anerkendelse af virkeligheden. Det forekommer lidt vel meta-agtigt at sætte {{km}} på indledningen i artikler, hvor det potentielt problematiske er en fraværende parentes i titlen, men det er jo nærmest det, der er situationen her. --Palnatoke 25. jul 2010, 20:26 (CEST)
- Og herved har Patchfinder meget belejligt illustreret problemstillingen i Palnatokes indlæg: en bestemt betydning ophøjes til hovedbetydning, men valget, uanset hvor velbegrundet det måtte være, opfattes så af nogle som POV. Nuvel, ethvert valg (med reelle valgmuligheder) er naturligvis i sidste ende subjektivt. Men inden man kommer så langt, er der en række andre faktorer der spiller ind, de være sig praktiske, formelle, faktuelle eller principielle. Ting der nogle gange godt kan kollidere. Hvis flere ting f.eks. er af samme type, er de i princippet ligestillede, men hvis en af dem dominerer i almindelig interesse, vil det være mest praktisk at give den titlen uden parentes, da det er den flest læsere vil være interesseret i. Tilsvarende kan et ord have en klar betydning for fagmanden men have flere for lægmanden eller omvendt.
- Spørgsmålet, som Christian Giersing kom med i indledningen, er så hvor meget en enkelt betydning skal fylde, før den kan få titlen uden parentes, og hvor meget hensyn der skal tages. Skal den f.eks. have ca. 80 % eller mere af de dansksprogede træffere på søgemaskinerne? Tæller fagmandens opfattelse mere end lægmandens? Eller skal alle betydninger simpelthen betragtes som lige gode?
- Til slut lige for en ordens skyld: eksemplet med is var hentet fra Brugerdiskussion:Sir48#Spørgsmål om "linkret". --Dannebrog Spy 26. jul 2010, 00:02 (CEST)