Spring til indhold

Wikipedia:Landsbybrønden/Fjernelse af patruljant-gruppen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Fjernelse af patruljant-gruppen

[rediger kildetekst]

Jeg vil gerne rejse en diskussion om, hvorvidt vi skal genoverveje måden, vi håndterer fjernelse af patruljantrettigheder, især i lyset af ændring i reglen om tildeling.

Med denne ændring i tildelingsprocessen synes jeg, det er oplagt at genoverveje, om vi skal indføre en inaktivitetsregel for patruljanter. Som I ved, har vi gjort det noget nemmere at tildele patruljantrettigheden.Det vil gøre det nemmere at tildele igen skulle personen i så fald blive aktiv, og ønske at fortsætte arbejdet. For eksempel kunne vi beslutte, at hvis en bruger ikke har udført nogen patruljering (eller redigering, som vi har ligende) i en given periode (f.eks. 6 eller 12 måneder), mister vedkommende rettigheden. Hvis de senere ønsker at genoptage deres aktivitet, kan rettigheden hurtigt tildeles igen, som vores nuværende proces tillader.

Denne ændring ville sikre, at patruljantstatus afspejler den aktuelle aktivitet og engagement på projektet. Det ville også hjælpe med at holde en mere opdateret og relevant liste over aktive patruljanter.

Vi har flere brugere med patruljantstatus, som ikke har været aktive i mange år. I mellemtiden har både regler og normer på Wikipedia udviklet sig. En patruljant, der vender tilbage efter lang tids inaktivitet, vil derfor ikke nødvendigvis være opdateret på de gældende standarder og retningslinjer.

Dette kan føre til utilsigtede fejl eller konflikter i patruljeringen. Ved at fjerne rettigheden fra inaktive brugere og kræve, at de genansøger (eller efterspørger hos en administrator), kan vi sikre, at alle patruljanter er bekendt med de nyeste normer, når de påtager sig opgaven igen.

Jeg mener, at dette er endnu et argument for at overveje en inaktivitetsregel for patruljanter.

Hvad tænker I om denne dette? --SimmeD (diskussion, bidrag) 23. dec. 2024, 22:05 (CET)[svar]

De norske Wikipedia'er har lavet regler om det efter en diskussion på no:Wikipedia:Administratorenes oppslagstavle/Arkiv 36#Rettighetsfjerning fra inaktive patruljørbrukere og en afstemning no:Wikipedia:Tinget/Arkiv/2023/juli#Avstemning for forslag rundt fjerning av patruljørrettigheter tydelig inaktive brukere. De har sat grænsen ved 2 år inaktivitet. Min tanke er også at vi skal op på flere år. Rettigheden er ikke en af dem, hvor der er den store risiko, at have. Og min formål er mere et mere at få aktuelt billede af hvornår mange, som har rollen og reelt bruger den. Steen Th (diskussion) 24. dec. 2024, 00:19 (CET)[svar]
Man har ikke brug for rettigheden, hvis man ikke er aktiv, så lad os bare fjerne den efter et stykke tid. Spørgsmålet er, om vi behøver at advare først. Det er mere eller mindre en rettighed, man kan få tilbage i en håndevending - medmindre vi skal kræve en vis aktivitet i et stykke tid først, ligesom ved brugerfladeredaktører, men det er vel ikke nødvendigt for patruljanter? Jeg har selv fået fjernet tilbagerulningsrettigheden på svwiki uden varsel pga. inaktivitet (grænsen der er et år). Lad os bare sige to år. Det er ikke en rettighed, der så farlig.
- Sarrus (db), 24. dec. 2024, 06:56 (CET)[svar]