Spring til indhold

Wikipedia:Landsbybrønden/Fiktive universer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Fiktive universer

[rediger kildetekst]

Kære medredaktører. Jeg har stødt på et par artikler fra Kategori:Figurer fra Warcraft, fx Malfurion Stormrage. Når jeg kommer ind på sådan en side som lægmand, tænker jeg bare "øh-bøh", og forstår ærlig talt ikke helt, hvad artiklen går ud på. Ganske givet, fordi jeg ikke kender universet. Det er den ene ting jeg påpeger - artiklerne må skrives til et opslagsværk, som kan læses og bliver læst af alle og enhver.

Min anden tanke går på notabilitet. Vi har vedtaget en række minimumskrav for rigtige mennesker - noget med genkendelighed og bredere indflydelse end lige ens hverdagsliv, hvis man kan skrive det sådan. Groft sagt, er der mange fiktive personer der kun har øvet indflydelse i deres egen verden, ikke i vores. Nu indrømmer jeg gerne, at jeg ikke ved noget som helst om Warcraft, men fx i Tolkien-personartiklerne, forstår jeg ikke at en fætter som Denethor 2. har sit eget opslag, og ville nok gerne sammenskrive ham - selvom det ville blive ret så lange artikler.

Altså ville jeg mene, at en type som Bilbo Sækker var notabel, fordi ordene Bilbo eller Frodo har kunnet anes flere steder i populærkulturen. Eller måske ligefrem at Emils søster Ida var notabel. Men indrømmet, det er fordi jeg har klare billeder af hende i en flagstang, og tænker hun da må have genkeldelighed deroppe.

Har umiddelbart ikke kunnet finde en generel debat (her på dansk) om fiktive universer. Jeg påpeger bare et modsætningsforhold mellem en ret inklusionistisk tilgang til meget af det fiktive, når det ikke nødvendigvis ses i alle andre sammenhænge her på vores side. --Andreas Müller (diskussion) 8. sep 2014, 20:15 (CEST)

Generelt gælder for alle artikler, at de skal have en indledning, der opridser de vigtigste ting, og skrevet så almindelige mennesker også kan forstå det. For fiktive personer skal selvfølgelig fremgå, at der netop er tale om fiktive personer, og hvilket univers de stammer fra. Nøjagtig ligesom det ved en artikel om en blomst skal fremgå, at det er en blomst, og hvilken slægt den tilhører. Men derefter gælder i mange tilfælde, at de interesserede læsere må have visse forudsætninger. En artikel om f.eks. en figur fra Ringenes herre skal jo i sagens natur primært fokusere på denne og ikke referere hele trilogien. Her må folk, der vil kende den overordnede historie, henvises til artiklen om denne, mens artiklen om figuren nøjes med det mest relevante. Nøjagtig ligesom en artikel om en specifik roseart ikke først skal gøre rede for hvad en rose er.
Angående notabilitet: en tommelfingerregel kunne måske være, at en figur som minimum skal have en reel rolle i mere end en enkelt roman, film, spil, tv-julekalender eller tilsvarende før vedkommende kan være notabel. Det vil f.eks. sige, at de gennemgående figurer i James Bond-bøgerne og -filmene som M, Q og Miss Moneypenny er notable, mens de mange skurke som regel ikke er, da de med enkelte undtagelser kun optræder i en bog og/eller film hver. Men der kan selvfølgelig gøres undtagelser, hvis en figur er blevet væsentligt kendt udover sit ophav, eller hvis et værk er blevet gennemanalyseret, som f.eks. Kategori:1984 (roman).
Angående sammenskrivning: Tolkien siger mig ikke ret meget, men hvis der er mange artikler på en-tre linier, så vil sammenskrivning nok være at foretrække. Jeg har i hvert fald bemærket en del artikler om Star Wars-figurer, der er meget korte til trods for, at figurerne har optrådt i en mængde bøger. Her kunne en enkelt samleartikel nok dække det meste. --Dannebrog Spy (diskussion) 8. sep 2014, 21:22 (CEST)
Som Dannebrog Spy skriver, så bør de alle have en indledning, så man er klar over hvad artiklen handler om. Der er givetvis en del af dem, der mangler. Lige præcis Denethor 2. har faktisk en ret omfattende artikel på en:wiki, og jeg tror at mange små artikler på da:wiki har et væsentligt større modstykke på en:wiki eller andre wiki-projekter, så jeg synes man skal passe på med at skrive det hele sammen. Mange artikler om golfspillere eller sangere er jo også blot nogle korte artikler på da:wiki selvom der er masser af materiale om vedkommende. Toxophilus (diskussion) 9. sep 2014, 13:09 (CEST)
Jeg er enig med Toxophilus om at man ikke bare skal skrive det hele sammen, fordi man måske ikke lige kender emnet, og som der bliver påpeget så er der mange meget korte artikler om diverse personligheder. --Zoizit (diskussion) 9. sep 2014, 13:18 (CEST)

Warcraft universet har en omfattende historie (lore), som ikke kun består af de oplysninger som man møder i selve spillet, men der er noveller, tegneserier, manga serier, video med mere, som fortæller om historien, familie, personlighed, krige, altså hvem, hvad og hvorfor.

Den amerikanske forfatter Christie Golden, har skrevet en hav af bøger, ikke bare om Warcraft loren, men også StarCraft, Star Trek og Star Wars.

Og ganske som der i den virkelige verden, er der også i den fiktive verden af Warcraft, personligheder, som har større betydning end andre, altså ganske som Mikhail Kalinin, spiller en rolle i Sovjetunionens historie, spiller de fiktive figurere en rolle i warcrafts historie.

Nu for at tage Malfurion Stormrage, som er en fiktiv figur fra World of Warcraft fra Blizzard Entertainment, han en del er af warcraft historien, men han er også med i spillet hearthstone og Heroes of the Storm, begge fra Blizzard. ---Zoizit (diskussion) 9. sep 2014, 14:34 (CEST)