Spring til indhold

Wikipedia:Landsbybrønden/Dokumentariske optagelser: notabilitet og ophavsret

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Dokumentariske optagelser: notabilitet og ophavsret

[rediger kildetekst]

Nu er Steenthbot (ping til Bruger:Steenth) ved at importere "dokumentariske optagelser" fra Det Danske Filminstituts filmdatabase. Jeg har svært ved at se notabiliteten af disse. Et af mange eksempler er 1000 engelske Skolebørn besøger Carlsberg d. 19. August 1933, en fire-minutters virksomhedsfilm. Hvilken relevans har denne filmoptagelse?

Desuden bruges stadig tekster fra DFI, som ikke er kompatible med Wikipedias CC BY-SA 3.0-licens. DFI skriver nemlig på https://www.dfi.dk/omdfi/om-websitet: "DFI forbeholder sig retten til at kræve en given anvendelse bragt til ophør." Jeg mener at det har været bragt op før, hvor det blev påstået at DFI har givet tilladelse til offentliggørelse under CC BY-SA 3.0. Men denne tilladelse er mig bekendt aldrig fremvist. Hvis den eksisterer, bør der henvises til den fra alle sider som har tekst kopieret fra DFI. Ophavsret bør tages alvorligt, også i dette tilfælde. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 15. okt 2020, 21:47 (CEST)

Dokumentariske optagelser fungerer som historisk dokumentation af steder og begivenheder. De er dermed lige så relevante som alle andre typer film, også selvom de ikke interesser alle. --Dannebrog Spy (diskussion) 15. okt 2020, 22:01 (CEST)
Wikipedia er ikke en forskningsdatabase for historikere. 19 Wikipediaer har en side med notabilitetskriterier for film (liste på wikidata:Q11888851), så de mener næppe at enhver film er notabel. Det gør jeg heller ikke. Hvis noget, herunder film, ikke er omtalt i uafhængige pålidelige kilder, er det efter min opfattelse generelt ikke notabelt. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 15. okt 2020, 22:24 (CEST)
Er tilbøjelig til at give Kartebolle ret. Dannebrog Spy: Hvis Anders Pedersens film med stemningsbilleder fra Sdr. Udby landsby 1919 er Rasmus Larsens film med stemningsbilleder fra Nr. Udby landsby 2019 det vel også? Eller hvor går grænsen og hvorfor? --Madglad (diskussion) 15. okt 2020, 22:39 (CEST)
Dipsacus fullonum: Historie interesserer en del andre end historikere, for eksempel folk der gerne vil vide noget om deres lokalområde, fagområde eller hvad de nu interesserer sig for. Eller man kan sammenligne med eksperimentalfilmene, der har en vis betydning for filmenes udvikling, selvom der utvivlsomt er en del bras imellem. Men uanset hvad så betyder importen fra databasen, at vi får dækket alle film, ikke kun dem som journalisterne har fået øje på.
Madglad: der må vel gælde en vis grad af professionalisme. De gamle optagelser stammer åbenlyst fra professionelle fotografer og lignende, selvom en del af dem nu er ukendte. Efter at smalfilms- og senere videokameraer blev udbredt, har hvem som helst imidlertid kunne lave ligegyldige optagelser af ferier og familiefester. Men de sidste kommer selvfølgelig ikke med i DFI's database. --Dannebrog Spy (diskussion) 15. okt 2020, 22:55 (CEST)
Jeg må erkklære mig enig med Kartebolle. Jeg har svært ved at se notabiliteten i 4 minutters klip af skolebørn for 90 år siden (og lignende). I forvejen er det mit indtryk at der er rigtig mange artikler om fuldstændigt ukendte film. Bare fordi den findes i DFI's database mener jeg ikke nødvendigvis, at et giver notabilitet, for der er tydeligvis inkluderet alle film. Hvad så når der pludselig er en over danske reklamefilm? Skal de så også med? For filmnørder eller historieinteresserede der vil vide noget om skolebørn i 1930'erne er jeg sikker på, at de nok skal fine frem til DFI's database og kan få fat i de relevant informationer. Ligesom vi ikke skal have alle film, skuespillere osv. fra IMDb så mener jeg, at det samme gælder for DFI. Derudover er der problemet med ophavsret... Toxophilus (diskussion) 16. okt 2020, 08:21 (CEST)
Der diskuteres to ting; (1) skal alle film fra DFI med og (2) ophavsret til de korte referater. Jeg ser intet problem i at have beskrivelserne af de mange film, der er optaget i DFI's database. Fsv. den ophavsretlige status er det noget,der kan afklares. --Pugilist (diskussion) 16. okt 2020, 09:37 (CEST)