Wikipedia:Landsbybrønden/Danmarks Radio
Danmarks Radio
[rediger kildetekst]Orientering på P1 (radioen) fortalte i dag om et nyt dansk leksikon, lex.dk. Det er selvfølgelig fint nok, åbenbart vil universiteterne bruge kræfter på en nyredigeret udgave af Den Store Danske. Det skal vi ikke beklage. Men radioen omtalte Wikipedia som engelsksproget og at artiklerne ikke var skrevet ud fra danske forhold. Det er da lidt underligt, at journalisterne på P1 ikke kender til den danske udgave af Wikipedia. Det er lidt svært at benytte f.eks. Google uden at blive præsenteret for uddrag fra eller links til artikler også fra den danske Wikipedia. Ditlev Petersen (diskussion) 23. maj 2020, 00:00 (CEST)
- Det her er selvfølgelig anekdotisk men de par gange jeg har set journalister omtale Wikipedia har de mere eller mindre altid anvendt det synonymt med "engelsksproget Wikipedia" (et par gange har de sågar nævnt "Lad være med at bruge den dansksprogede Wikipedia, den er elendig"). Det er selvfølgelig lidt demotiverende, men egentlig ikke overraskende, for den danske Wikipedia har været udsat for ekstraordinært meget ævl og kævl i årenes løb således at nybegyndere blev skræmt væk og veteranbrugere lå i nærmest konstante skyttegravskrige med hinanden. Vi har en massiv mængde artikler med forskellige grader af problemer, og kun ret få artikler, der formår at hæve sig over stubniveau - og de fleste af disse skal man i arkiverne for at finde, fordi vores projekter, der havde til formål at fremhæve det bedste den danske Wikipedia kunne tilbyde (WP:LA, WP:GA og WP:FA) er gået i stå på grund af manglende brugerdeltagelse. Et andet problem er at de af os, der rent faktisk bidrager med artikler i stedet for kun at diskutere ofte har en tendens til at bruge kræfter på artikler om niche-emner, som kun mikroskopisk få læsere interesserer sig for (<-- eksempel fra min egen fortid), mens opslag om alment relevante emner ofte blot er stubbe. Denne sidstnævnte problematik har fået mig selv til at sadle om og prøve at bidrage mere til artikler om emner på en:WP:VITAL (den danske pendant, WP:BØR, har - meget symptomatisk - ikke været opdateret siden 2010, hvor det i øvrigt også var mig der opdaterede den). Nogle år senere fokuserede vi i stedet på at forbedre artikler, som vi kan se folk besøger meget, men det projekt er også blevet efterladt og opdateres ikke længere. Alle tre tilgange - fremhævet indhold, encyklopædisk vitale artikler og mest læste artikler - virker for mig som gode steder at starte hvis man vil have dansk Wikipedia til at virke som et seriøst opslagsværk og ikke bare som en hyggeterapeutisk fritidsbeskæftigelse for en lille gruppe indspiste autister (heriblandt mig selv). --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 23. maj 2020, 21:00 (CEST)
- Det noget triste indlæg af Metalindustrien A/S ovenfor matcher fint med mine tanker, når jeg er opgivende i forhold til at løse de mange opgaver, som vi står over for. Dog er der nogle tusinde artikler, vi kan være stolte af og fremhæve, når kritikken er værst. Så op på hesten igen, trods alt.--Ramloser (diskussion) 23. maj 2020, 21:28 (CEST)
- Jeg er meget enig med smeden fra Metalindustrien, var det så ikke en ide at lave månedens fokus om disse tre tilgange. Men da det er et større projekt skulle vi måske starte et års-projekt med det i stedet for, emnerne er meget spredte så der er sikkert noget til alle, i modsætning til denne månedes fokus. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 23. maj 2020, 21:31 (CEST)
- Det noget triste indlæg af Metalindustrien A/S ovenfor matcher fint med mine tanker, når jeg er opgivende i forhold til at løse de mange opgaver, som vi står over for. Dog er der nogle tusinde artikler, vi kan være stolte af og fremhæve, når kritikken er værst. Så op på hesten igen, trods alt.--Ramloser (diskussion) 23. maj 2020, 21:28 (CEST)
- Lidt blandede kommentarer: angående konflikterne så skyldes mange af dem nogle få brugere, der får alt for mange chancer. Øjnene bliver til stadighed lukket for adfærd, der burde medføre blokeringer og bandlysninger. Her bør administratorerne være væsentligt hurtigere til at gribe ind. I andre tilfælde skyldes det simpelthen, at folk har forskellige holdninger og interesser. Her kræver det nok mere generel erkendelse af, at andre faktisk har lov til mene noget andet, og at der også skal være plads til ting, som man ikke selv kan se det spændende i.
- Dernæst er der rigtig meget, der skal ryddes op i. En del af de fremhævede artikler er forældede, lever ikke op til selv moderate krav til kildeangivelser eller har andre åbenlyse problemer. Her kan det være nødvendigt at fjerne status i større stil og/eller foretage hårdhændede indgreb, hvis ingen vil gøre noget. Tilsvarende bør mange projekter og de fleste portaler afvikles. Mange er gået døde eller har aldrig været aktive. Og der er slet ikke ressourcer til at tage sig af dem alle sammen. Artiklerne fra gamle opslagsværker har også brug for en hårdhændet gennemgang. For godt nok er emnerne relevante, men sprog og indhold er i mange tilfælde forældet. Andre oprydningskategorier kunne også bruge en lidt hårdere tilgang, for når artikler kan have kvalitetsskabeloner stående i otte-ti år, så er der altså noget galt.
- Angående generelt versus nicheemner så er det nok et problem, der også kan findes mange steder udenfor Wikipedia. For de nørder der faktisk undersøger og skriver i stedet for bare at diskutere er det simpelthen mere spændende at beskæftige sig med et eller andet specifikt emne end det mere overordnede. Det kan resultere i mange gode bøger og hjemmesider om lokale og specielle ting. Men beskrivelser af overordnede emner udover definitioner og simple beskrivelser kniber det mere med. Det er et problem her på dansk Wikipedia men kan altså også være det i de kilder, der gerne skulle lægges til grund. --Dannebrog Spy (diskussion) 23. maj 2020, 22:59 (CEST)
- Har nogen et link til indslaget? Jeg spolede igennem Orientering fra d. 23. maj, men jeg hørte ikke noget om Lex.dk.
- Det var den 22. maj. Jeg skrev min bemærkning lige før midnat, og så skiftede datoen, før den blev færdig. Sorry. Ditlev Petersen (diskussion) 24. maj 2020, 21:07 (CEST)
- For nu at give et mere positivt spin er Wikipedia jo netop et projekt, der aldrig bliver færdigt, men alle os, der er aktive, arbejder støt på at gøre Wikipedia bedre, og det kan man sagtens se. Så jeres arbejde gør skam en forskel :) I kan på Pageviews Analysis se hvor mange, der klikker ind på artiklerne.
- Det med at vi dækker en del niche-emener - såsom jernbaner (!) - kan jeg tildels godt se, men det er også en udfordring at skrive en fornuftig oversigtsartikel for et stort emne.
- Mht. Lex.dk er den en dansksproget og tilgængelig kilde skrevet af fagfolk, så det skal vi på Wikipedia kun være glade for, når vi nu taler om, at vores artikler mangler kilder. Når vi skriver artikler til WikiProjekt Fysik, mangler der tit gode kilder på dansk.
- For at komme med et konkret forslag synes jeg, at vi skulle gøre mere ud af rekruttering af nye brugere. --Inc (diskussion) 24. maj 2020, 00:23 (CEST)
- Interessant link. Kan det også vise hvilke artikler, der er de mest læste i en given periode? For det tool der tidligere blev anvendt på Wikipedia:QA/Mest viste artikler virker ikke længere. I øvrigt er jeg enig i at rekruttering af nye brugere også kunne være et godt tiltag. Det bliver dog svært så længe deres første få (uundgåelige) fejltrin bliver straffet med 4-5 forskellige sletningsskabeloner på en gang og streng irettesættelse - dér kunne nogle brugere godt trænge til en lidt roligere attitude. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 24. maj 2020, 10:08 (CEST)
Mest viste artikler i kategorien "Matematik" : https://tools.wmflabs.org/massviews/?platform=all-access&agent=user&source=category&range=latest-20&subjectpage=0&subcategories=0&sort=views&direction=1&view=list&target=https://da.wikipedia.org/wiki/Kategori:Matematik --Villy Fink Isaksen (diskussion) 24. maj 2020, 10:14 (CEST)
- @Villy Fink Isaksen: Jep, den kender jeg godt. Jeg er bare mere interesseret i de mest besøgte artikler på dansk Wikipedia i det hele taget, altså ikke begrænset til undersider af en bestemt kategori. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 24. maj 2020, 11:17 (CEST)
@Inc: Her er et link til radioindslaget: Nyt dansk onlineleksikon skal sikre troværdig folkeoplysning. Jeg har tænkt på, at man kunne få fat i nye bidragydere vha vores sitenotice. Det kunne måske indstilles så der hver dag vises et nyt konkret forslag til en lille nem ting, man kunne hjælpe med. F.eks. en af tingene i WP:Oprydning.--Weblars (diskussion) 24. maj 2020, 11:22 (CEST)
- @Weblars: Tak :) Uh ja, det lyder godt. Eller måske "Mangler vi et emne? Skriv nogle linjer om det." --Inc (diskussion) 24. maj 2020, 11:29 (CEST)
- [redigeringskonflikt] @Metalindustrien: Det samlede tal kan ses her - Et gennemsnit på 935.052 sidevisninger pr. dag i de sidste 20 dage, det er da ret godt :-) - Nico (diskussion) 24. maj 2020, 11:33 (CEST)
- Mes vistge sider er her - Nico (diskussion) 24. maj 2020, 11:35 (CEST)
- I denne sammenhæng er det nok en ide at opsummerer over længere tid en en måned feks. et år mest besøgte over et år. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 24. maj 2020, 12:02 (CEST)
- De mest viste har jo en overvægt af meget aktuelle personer/begivenheder. Især Søren Brostrøm, Phillip Faber og Liberalt erhverv trænger til en større udvidelse/opdatering. Så hvis vi skal please brugerne, er det vel der, vi skal sætte ind.--Ramloser (diskussion) 24. maj 2020, 23:08 (CEST)
- Umiddelbart vil jeg mene det er den forkerte vej at gå, da vi jo altid vil halse efter aktuelle begivenheder, så når vi endelig får en god artikel om Phillip Faber så er han forlængst gået i glemmebogen. Der hælder jeg personligt mere til at fokusere på WP:BØR, men det skal naturligvis ikke afholde andre i at gøre ovenstående :-) --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 24. maj 2020, 23:26 (CEST)
- Det nemmeste er nok en redigeret oversættelse af gode artikler fra de andre Wikipediaer. Så man kan evt. tilføje noget særligt for de danske sprogområde (eller andre kan være provokerede til det) og udelade nogle af de mere specielle eller tunge dele. Eller lade det være op til andre at oversætte eller skrive dem senere. Det er altid sværest at begynde på en artikel (derfor bliver de meget kortfattede?), til gengæld vil mange tænke, at det der kan jeg altså gøre bedre, når de ser en artikel (som de ved noget om). Sådan virker det i teorien, men der er vist ret mange "stubbe" tilbage. Er en stub bedre end ingenting eller er den en sovepude? Man kan også gå og pudse om en artikel uden at lægge den op, fordi den ikke er god nok endnu. Så hellere oversætte, så er man i gang. Jeg har indtryk af, at vi står meget svagt på emner som biologi og geologi, åbenbart har vi ikke mange kæphesteryttere her. Biologi er også svært, fordi systematikken er ret flydende. At folk har deres kæpheste, gør ikke så meget, hvis bare artiklerne er gode nok. Det er hullerne og de få skribenter, der er et større problem. Selv hvis jeg parkerede mine kæpheste, så ville jeg ikke begynde at skrive om fransk litteratur eller psykologi, for det kan jeg ikke gøre fornuftigt.Ditlev Petersen (diskussion) 25. maj 2020, 20:49 (CEST)
- Der har været en artikel i folkeskolen.dk om lex.dk, den er kommenteret af bruger:Peterleth, hans kommentar er lidt "gemt" i bunden af artiklen, her er der flere gode pointer bla. om ophavsret. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 25. maj 2020, 21:09 (CEST)
- @Ditlev Petersen: Kort bemærkning: Jeg skal ikke kunne sige om en stub er en sovepude eller ej, men der er en hel del brugere der mener at selv for en velskrevet og omfattende artikel "trækker det ned" hvis der er mange røde links, så i sådanne tilfælde er den enkle måde at gøre en velskrevet og omfattende artikel god i deres øjne at oprette en masse stubbe for alle de røde links. Det er i hvert fald sådan jeg selv opererer (selvom jeg personligt synes argumentet "Artiklen er dårlig fordi den har for mange røde links" er åndssvagt). Selv foretrækker jeg dog også en stub, der indeholder en kort og koncis definition, frem for et decideret rød link. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 25. maj 2020, 21:27 (CEST)
- Det nemmeste er nok en redigeret oversættelse af gode artikler fra de andre Wikipediaer. Så man kan evt. tilføje noget særligt for de danske sprogområde (eller andre kan være provokerede til det) og udelade nogle af de mere specielle eller tunge dele. Eller lade det være op til andre at oversætte eller skrive dem senere. Det er altid sværest at begynde på en artikel (derfor bliver de meget kortfattede?), til gengæld vil mange tænke, at det der kan jeg altså gøre bedre, når de ser en artikel (som de ved noget om). Sådan virker det i teorien, men der er vist ret mange "stubbe" tilbage. Er en stub bedre end ingenting eller er den en sovepude? Man kan også gå og pudse om en artikel uden at lægge den op, fordi den ikke er god nok endnu. Så hellere oversætte, så er man i gang. Jeg har indtryk af, at vi står meget svagt på emner som biologi og geologi, åbenbart har vi ikke mange kæphesteryttere her. Biologi er også svært, fordi systematikken er ret flydende. At folk har deres kæpheste, gør ikke så meget, hvis bare artiklerne er gode nok. Det er hullerne og de få skribenter, der er et større problem. Selv hvis jeg parkerede mine kæpheste, så ville jeg ikke begynde at skrive om fransk litteratur eller psykologi, for det kan jeg ikke gøre fornuftigt.Ditlev Petersen (diskussion) 25. maj 2020, 20:49 (CEST)
- Umiddelbart vil jeg mene det er den forkerte vej at gå, da vi jo altid vil halse efter aktuelle begivenheder, så når vi endelig får en god artikel om Phillip Faber så er han forlængst gået i glemmebogen. Der hælder jeg personligt mere til at fokusere på WP:BØR, men det skal naturligvis ikke afholde andre i at gøre ovenstående :-) --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 24. maj 2020, 23:26 (CEST)
- Jeg er helt enig med Metalindustrien A/S i at nogle artikler her bredere interesse end andre. Men modsat så mener jeg også, at netop artikler om emner, som en bruger brænder for kan være nogle af de bedste. Dem har Metalindustrien A/S fx leveret nogle af.
- Jeg kan sagtens komme med bud på hvad jeg mener, at "vi" bør bruge tid på. Men jeg tror ikke der kommer noget godt ud af at bestemme hvad andre skal/bør bruge tiden på. I alt fald så længe, det er konstruktive bidrag.
- Vi har ganske rigtigt tusinde vis af artikler, der kan og bør forbedres. Hvis nogen har lyst til det, så skal de være velkomne. Jeg synes dog det kunne være spændende, hvis vi kunne lokke flere til at bruge tid på de mest læste/ønskede artikler. Så lokke men ikke "bestemme" :-) --MGA73 (diskussion) 26. maj 2020, 12:35 (CEST)
- Der skal vel være plads til både det vigtige, det populære og til det mere smalle. Traditionelt leksikonstof som lande, grundstoffer og kendte kunstnere skal vi selvfølgelig have, ligesom der også gerne skulle være plads til den sidste nye spillefilm. Mens en god behandling af det smalle kan give folk de oplysninger, der måske kan være svære at finde andre steder.
- Hvad angår oprettelse af stubbe for at slippe for de røde links så kan det være fristende, og det bidrager jo under alle omstændigheder med information. Risikoen er bare, at de forbliver stubbe, fordi emnerne falder udenfor opretterens primære interessefelt. Og tilsvarende ved aktuelle emner hvor stubbe oprettes for at dække et behov blandt læserne, men hvor interessen svinder med tiden, selvom emnerne stadig er relevante. Det står selvfølgelig stadig andre frit for at udvide og opdatere stubbene. Nogle gange sker det da heldigvis også. Men ikke alle føler, at det er deres ansvar at hjælpe til med, hvad andre laver. Og det er måske ikke alle udenforstående, der er klar over, at de gerne må tilføje oplysninger i artiklerne. --Dannebrog Spy (diskussion) 26. maj 2020, 22:57 (CEST)
- @Dannebrog Spy: jeg mener helt klart, at der skal være plads til både bredt og smalt. Mht. om udenforstående kan/vil/må rette artikler, så tror jeg ikke vi kan gøre meget andet end at tage godt imod nye brugere. Også selvom deres bidrag ikke er så gode i starten. --MGA73 (diskussion) 27. maj 2020, 07:45 (CEST)
@Fnielsen: Hvordan går det egentlig med rekrutteringen fra Wikimedia Danmarks side? Jeg ved godt, at I bl.a. arrangerer Wiki Labs Kultur, men jeg ved ikke, hvor stor en effekt det har. --Inc (diskussion) 27. maj 2020, 12:52 (CEST)
En kommentar herfra også. Jeg har ligesom flere af de øvrige bidragsydere været med i flere år og set initiativer komme og gå. :-)
Som jeg ser det er det klart største problem for da:wp at der er for få almindelige bidragsydere, der bidrager til helt almindelige artikler og som ikke stikker ret meget til den ene eller anden siden, gennemsnitsborgeren med 1,8 børn og et mindre parcelhus i Slagelse eller Viborg. Det er fantastisk med de bidragsydere, der skriver inkarneret om et eller andet specialemne og det får også da:wp til at vokse og kan måske lokke nogen herind, som ellers ikke ville være kommet herind, da det kan være svært at finde struktureret information om specialemner. Der er bare også brug for gode artikler om Bruuns Galleri, Forfatning og Detektiv Monk, som er lidt mere mainstream-emner. Ligeledes er der brug for dem der strukturerer og finder systemer i de mange artikler.
Grundlæggende tror jeg der er brug for det hele:
- Nye bidragsydere
- Skribenter om specialemner
- Skribenter om generelle emner
- Folk der rydder op og skaber struktur og ensretning
- Folk der holder styr på uregerlige elementer
Hvis der ikke kommer nogen nye bidragsydere kan der dog heller ikke komme nogen af de andre. Så I min verden er det kritisk vigtigt at få nye bidragsydere, da projektet ellers dør.
Hvordan sikrer da:wp så at da:wp udvikler sig og der kommer personer ind på de forskellige niveauer? Det er det helt store spørgsmål.
- Fokus på her og nu artikler, fx Phillip Faber
- Fokus på basisartikler, fx Sjælland
- Fokus på ensretning og struktur, Kategori:Kvalitetsoffensiven
- Fokus på design/markedsføring, er der nogen der fokuserer på det?
Jeg tror sådan set at der er brug for det hele og der er sandsynligvis brug for mindre justeringer af alle vores initiativer. Lige nu er der diverse initiativer der forsøger at ramme nogle af ovenstående punkter. Der hvor jeg ser det største behov for at da:wp særligt forbedrer sig er at 1) skaffe nye bidragsydere, 2) her og nu artikler og 3) design/markedsføring
- Nye bidragsydere: Er der reelt nogen der arbejder målrettet med det?
- Her og nu artikler: ligeledes heller ikke noget fokus. Et forslag - som jeg selv synes er ret godt - kunne være at lave hver anden ugens artikel til en her og nu artikel. Artiklen skal på en eller anden måde kunne relateres til noget der sker eller er sket de sidste uger, fx Phillip Faber, USA, Martin Luther King, Tyskland, Hong Kong, Wuhan, sommerhus, Hvidvask, EU, Fredericia teater, Radio Loud og så videre.
- design/markedsføring: Er der reelt nogen der arbejder målrettet med det? Det er da frustrerende hvis det er tilfældet at den generelle holdning er at da:wp er ubrugeligt og misvisende.
--Santac (diskussion) 4. jun 2020, 10:54 (CEST)