Spring til indhold

Wikipedia:Landsbybrønden/Bagude med artikler og langsom Wiki

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Bagude med artikler og langsom Wiki

[rediger kildetekst]

Ja jeg ved godt det har været diskuteret før, men den danske Wiki er altså EKSTREMT langsom. Det har den været de sidste par uger i hvert fald, man kan næsten ikke skrive nye artikler fordi det går så langsomt. Er det et generelt problem eller?

Og igen, hvordan får vi flere til at skrive artikler, selvom vi nærmer os de 35000 er vi jo stadig langt bagude i forhold til Sverige og Norge. Er det fordi vi danskere bare er mindre nationalistiske og skriver flere engelske artikler? :-)

I toppen af alle Wikipedia-sider (lige under fanebladene) står der for tiden noget om at de er ved at lave noget med billedserverne, så mon ikke det er et midlertidigt problem. Det er naturligvis irriterende når man sidder og er i "skrivehumør", og ikke kan komme til at tjekke links og søge efter billeder, men så kan man jo tjekke sin tekst igennem for slåfejl og andre småtterier indtil en "langsom side" i et andet browservindue får snøvlet sig frem.
Med hensyn til antallet af artikler, så er det efter min ringe mening bedre at have 35000 gode, gedigne artikler, end at have 100.000 hvoraf halvdelen er korte stubbe. Der er flere der har norsk og svensk som modersmål end dansk, og der er sikkert en tilsvarende årsag bag det faktum at den engelske Wikipedia indenfor en overskuelig fremtid tordner igennem "1-million-artikler-muren".
Peo 22. nov 2005 kl. 14:27 (CET)
Generelt synes jeg, at vi skal lade være med at stresse over, at vi ikke har det samme antal artikler som andre wikier. De andre har en større brugerbase og dermed kan det være meget svært at konkurrere med dem. Det er meget irriterende når der er serverproblemer, men der sker i det mindste for alle wikier. Jeg vil foreslå til dem med skrivelyst at de evt. arbejder på en større artikel offline, som de så kan sætte ind når trafikken er til at klare. Det kunne f.eks. være en oversættelse af en god artikel på et andet sprog. --Maitch 22. nov 2005 kl. 19:02 (CET)
Jeg mener heller ikke vi bør stresse over artikelantallet. Forestil jer en Wiki på vendebomål eller bornholmsk. Her ville 200 artikler medføre et større komsammen med øl, fest og hornmusik.
Til gengæld ville jeg gerne vide hvor mange aktive brugere vi har i forhold til befolkningen, sammenlignet med en, no og sv. Desuden antal artikler oprettet pr. bruger og antal redigeringer pr. bruger i forhold til sammenligningssprogene?
Hvad angår hastigheden, så er det nævnt før at Wiki har problemer med dels at skaffe hardware i takt med efterspørgslen, dels at skaffe software når hardwaren er der G®iffen 23. nov 2005 kl. 18:16 (CET)

Jeg synes også, det går for langsomt med at få nye artikler. Ja vist er vi ikke så mange danskere som svenskere, men forskellen i indbyggertal er langt mindre end forskellen i bidrag. På den svenske Wikipedia blev der i går (den 10. december) oprettet 291 artikler. Til sammenligning blev der på den danske oprettet 34(!). Så selv om der er 3,6 millioner flere svenskere end danskere, skriver svenskerne – med korrektion for merbefolkning – stadig 5 gange så mange artikler som os. Såfremt lørdag er repræsentativ, altså.

Argumentet med, at kvalitet er bedre en kvantitet, jeg kan godt tilslutte mig. Men den danske Wikipedia har også (for)mange korte og dårlige artikler. Lige så mange som andre wikipeidaer, vil jeg tro. Det sker tit, at jeg læser en artikel, der er så mangelfuld, at jeg læser den engelske i stedet. Jeg tror det hænger sammen med en for lille skribentkreds (ja, det er vel indlysende), men jeg tror ikke at flere skribenter vil føre til dårligere artikler. Allerede nu oprettes der mange ’ordbogs-artikler’, og jeg kan ikke forestille mig, at andelen af dem bliver større, hvis der kommer flere skribenter til. Det vil også bevirke, at der er en større skribentskarer, der kan rette de mangelfulde eller dårlige artikler. En højnet kvalitet i artiklerne, vil også bevirke, at der kommer mere respekt om Wikipedia, og folk vil derfor være mindre tilbøjelige til at uploade dårlige eller ufuldstendige artikler, endsige spam.

Jeg har rejst debatten før. (Under Nye wiki-tiltag?, jeg glemte vist at signere indlægget), og jeg synes egentlig, der blev stilet mange brugbare forslag, til hvordan man kan få flere kvalitetsskribenter. Jeg ved bare ikke om der er nogen, som har fuldt op på dem(?). --B.A.C. 11. dec 2005 kl. 08:46 (CET)