Spring til indhold

Wikipedia:Landsbybrønden/Aktuelle begivenheder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Aktuelle begivenheder

[rediger kildetekst]

Kære Wikipedians! For nyligt er der kommet et par nye aktuelle begivenheder - og jeg er super glad for, at mange er interesserede i at holde DK Wiki aktuelt. Dog syntes jeg, at nogle af de aktuelle begivenheder er lidt for lange (det kan hurtigt skabe en for kludret forside). Boksen 'Aktuelle begivenheder' burde give et relativt kort overblik over -ja- aktuelle begivenheder. Eksempelvis syntes jeg, at den seneste aktuelle begivenhed ("Partileder for Socialdemokraterna Eva Magdalena Andersson (billedet) godkendes af Riksdagen som Sveriges statsminister, men kan ikke indsættes fordi Miljöpartiet forlader den kommende regering få timer senere.") er for langt.

Hvordan tænker I, at man måske kan forkorte opdateringerne? Kan man fx indsætte en slags "max tegn" eller lignende, så formen bliver holdt en anelse?

MVH Frederik Glerup Christensen (diskussion) 25. nov. 2021, 15:57 (CET)[svar]

Ja, den konkrete tekst er lang, men vel også lidt ekstraordinær. Den kan dog nok kortes ned. Generelt tror jeg ikke der kommer noget godt ud at opsætte eksempelvis max antal karakterer etc. --Pugilist (diskussion) 25. nov. 2021, 16:38 (CET)[svar]
Sagen blev kompliceret fordi der foregik flere forskellige ting næsten samtidigt: 1) Andersson godkendtes som leder af en koalitionsregering, 2) oppositionens finanslov blev vedtaget, 3) Miljöpartiet forlod derfor regeringen, 4) Andersson var tvunget til at aflyse indsættelsen da præmissen for godkendelsen ikke holdt, 5) Andersson bad Riksdagen om en ny godkendelse til en ren socialdemokratisk regering, 6) Riksdagens formand har indvilget heri så Riksdagen skal stemme igen på mandag. Det er svært at beskrive dette kort uden at det bliver misvisende. Set bagefter ville det nok have været bedst at vente med nyheden til Andersson var udnævnt til statsminister, men sagen så meget mere simpel ud da nyheden blev lavet. Men forløbet kan måske tjene til advarsel om at passe på med nyheder som ikke officielt er indtrufne endnu. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 25. nov. 2021, 17:22 (CET)[svar]
Endelig kan begivenhedsforløbet tjene til illustration af, at det nogle gange kan være en fordel at vente en lille smule med at opdatere forsiden, bl.a. inden for politik. —Arne (Amjaabc) (diskussion) 27. nov. 2021, 23:18 (CET)[svar]
Nu er det jo netop det, der kendetegner “Aktuelle begivenheder” … --Pugilist (diskussion) 14. dec. 2021, 20:52 (CET)[svar]