Spring til indhold

Wikipedia:Kandidater til gode artikler/Saudi-Arabien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Afgøres 12. april 2015

Kommentarer

[rediger kildetekst]

Ligesom det er nævnt oven for om Manchester United, plejer vi ikke at skrive kildeangivelser i indledningen. De skal i stedet flyttes ned i de relevante underafsnit. Ellers en meget flot og omfangsrig artikel. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 30. mar 2015, 00:48 (CEST)

Kilder er nu fjernet i indledningen. --Morten1997 (diskussion) 30. mar 2015, 01:05 (CEST)
Nå, det var der jeg så det:-) @Morten Haagensen: Du skriver "plejer vi ikke" - hvor står det henne? Ikke i Stilmanualen, i hvert fald. Det kan godt være, det giver mening, men der er hundredvis af artikler, hvor der ér kilder i indledningen. Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 30. mar 2015, 18:01 (CEST)
Jeg mener ikke, at der gælder nogen regel om at "vi" ikke angiver kilder i indledningen. --Pugilist (diskussion) 30. mar 2015, 18:04 (CEST)

Alt, alt for lang, men samtidig formår artiklen at hævde at der er en "velfærdsstat", samtidig med at den problematiske menneskerettighedssituation beskrives - men ingen beskrivelse af hvordan denne modsætning påvirker landet. --Palnatoke (diskussion) 31. mar 2015, 15:39 (CEST)

Undskyld, at jeg siger det, Palnatoke, men du vrøvler. Velfærd er økonomisk, menneskerettigheder er politiske. Der er ikke nødvendigvis en overensstemmelse mellem de to. Du kan sagtens fx have et gratis sundhedsvæsen og samtidig fx krænke ytringsfriheden. hilsen Rmir2 (diskussion) 31. mar 2015, 18:34 (CEST)
Jeg må erklære mig enig med Rmir2 her, og jeg kan heller ikke rigtig se, hvordan denne artikels længde skulle påvirke kandidaturen negativt. Ikke desto mindre synes jeg, at det er en kæmpe mangel, at artiklen ikke indeholder en uddybning af landets administrative forhold – afsnittet om den administrative inddeling lader meget tilbage at ønske. På den engelske wikipedia, som jeg kan se, at en stor del af artiklen er en oversættelse fra, er der underartikler, der uddyber systemet med regioner og guvernorater (eller hvad de nu skal oversættes til), omend disse heller ikke er særlig uddybende. I den danske artikel er disse regioner/guvernoraters (?) administration slet ikke omtalt. For at jeg kan støtte artiklens kandidatur vil det derfor være essentielt, at systemet enten uddybes i artiklen eller i en uddybende artikel. --Masz 1. apr 2015, 00:55 (CEST)
Som en tilføjelse vil jeg også bemærke, at jeg langt hen ad vejen synes, at det er en super fin artikel, der er meget uddybende i sin redegørelse for landets forhold, så der skal ikke meget til, før den efter min mening bør få stemplet "GA". --Masz 1. apr 2015, 00:59 (CEST)
Rmir2: "Velfærd" er økonomisk, "en velfærdsstat" er en måde at organisere velfærd på - og dermed politisk. --Palnatoke (diskussion) 1. apr 2015, 10:09 (CEST)
Naturligvis, men det ændrer ikke noget. Hvis du læser definitionen af en velfærdsstat (og også velfærdsmodel), vil du se, at politiske rettigheder ikke indgår i denne. citat: "varianter af velfærdsstaten er blevet brugt af regimer knyttet til de fleste ideologier". Rmir2 (diskussion) 1. apr 2015, 10:35 (CEST)
Husk at læse hele "Definitioner"-afsnittet. Der er fire punkter til sidst. Lige efter dit citat. Men uanset definition bør artiklen om Saudi-Arabien uddybes på dette punkt. Og i øvrigt bør adskillige underartikler udskilles, så hovedartiklen kan få en mere rimelig længde. --Palnatoke (diskussion) 1. apr 2015, 10:47 (CEST)
Jeg kan ikke følge dig. Hvilke afsnit bør udskilles? For mig at se er hvert emne behandlet rimeligt kortfattet i denne oversigtsartikel. Med hensyn til uddybningen synes jeg, at artiklen giver et godt billede: den materielle velfærd (uddannelses- og sundhedsvæsen, veje mm) er sikret, de politiske rettigheder er begrænsede, forøvrigt lige som i mange andre lande, hvor det blot er det ideologiske grundlag for begrænsningerne, der varierer fra land til land. Udgrænsning og undertrykkelse af politiske oppositionsgrupper ved hjælp af propaganda, skueprocesser, gummiparagraffer og regulært magtmisbrug er sørgeligt udbredt i vor tid (ingen stater nævnt, ingen glemt). Problemet er, at den danske velfærdsstat blev bygget på demokratisk grundlag, men i mange andre lande forholder det sig ikke således, og ikke få steder er magthavere parate til at give køb på demokratiske rettigheder for at fastholde deres magt (EUs forfatning er et sørgeligt men stadig aktuelt eksempel). Rmir2 (diskussion) 1. apr 2015, 11:30 (CEST)
Nu er en meget stor del af artiklen jo skrevet af mig, og som jeg nævnte på dens diskussionsside, er jeg interesseret i yderligere forbedringer. Jeg skal ikke gå ind på problematikken om velfærdsstat eller ej; lige præcis det udtryk har jeg ikke tilføjet (men på den anden side heller ikke specielt studset over). Og jeg vil også godt anerkende, at artiklen er lang. Men jeg kan nu ikke ud af kriterierne se, at længden (alene) skulle hindre den i at blive GA. Jeg vil ikke lægge skjul på, at der nok er lidt redundans (fx mellem historie, politik, religion og kultur), som kunne tunes lidt, selv om religionens betydning er så gennemgribende i landets forhold, at den gennemsyrer alle disse emner.
Det er også korrekt, at artiklen er skrevet med udgangspunkt i en-wiki, men jeg har fundet mere i denne (ikke fantastisk gode) artikels underafsnit (med eller uden links) og tilføjet herfra i hovedartiklen, da jeg ellers fandt, at den havde nogle slagsider (fx har en-wiki's udgave meget lidt om kulturen). Jeg har i øvrigt initieret en diskussion på Wikipedia-diskussion:WikiProjekt Verdens lande om de anbefalede afsnit til landeartikler; måske kan udfaldet af den diskussion få betydning for omfanget af fx Saudi-Arabien - flere indspark er velkomne.
Eller måske skriver jeg også bare lidt omstændeligt. Jeg kan godt se, at artiklen er længere end de øvrige landeartikler, der er blevet GA (fx Island, Sverige), selv om sidstnævnte nærmer sig noget (byte-mæssigt).
@Masz's indvending om afsnittet om administrativ opdeling, så må jeg konstatere, at de engelske uddybende artikler næsten kun er listeartikler. Jeg har nævnt både regionerne og guvernementerne, lavet en tabel med regionerne, men undladt at nævne alle guvernementerne, da der er rigeligt med lister i forvejen. Med mindre du efterlyser en sådan liste, så vil man formodentlig kunne uddybe afsnittet med to-tre sætninger, og det skal jeg da gerne gøre (eller du kunne selv gøre det!), hvis det kunne ændre din holdning. Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 1. apr 2015, 18:28 (CEST)
PS. Jeg har lige tjekket det: Den omfattende referenceliste udgør byte-mæssigt over 40 % af artiklens størrelse. Vi kunne jo beskære den for at få størrelsen ned.... --Arne (Amjaabc) (diskussion) 1. apr 2015, 18:53 (CEST)
Det vil jeg bestemt fraråde. Kildedokumentationen skal altid være i orden. Det er blevet en vigtig målsætning på dansk wiki. Rmir2 (diskussion) 1. apr 2015, 18:57 (CEST)
Amjaabc, det er netop det, jeg ikke synes vil være tilstrækkeligt – en liste er jo ikke i sig selv målsætningen efter min mening. Det ville være målsætningen, at det blev forklaret, hvilke ressortområder disse regioner og guvernementer har, hvordan lederne udpeges/vælges til dem osv. Jeg forventer ikke et 10 000 bytes afsnit, men bare det at nævne det. Jeg er enig i, at de uddybende engelske artikler om disse ikke gør det særlig godt, men læg mærke mærke til, at Saudi-Arabien heller ikke er en GA på enwiki. Desuden må jeg konstatere, at jeg ikke lige har bøger om Saudi-Arabien liggende, og jeg kan ikke rigtig finde information på nettet om det, så det er nok en sværere opgave for mig selv at uddybe afsnittet. Det kan være, at den arwiki på ar:ملحق:قائمة المناطق الإدارية السعودية har noget fornuftigt, som kunne oversættes, men desværre ser den føromtalte artikel for mig blot ud som en stor, utydelig tegning, og det ville være lidt farligt med Google Translates oversættelse! (jeg kan dog se, at der står et eller andet med bl.a. sikkerheds- og miljømæssige områder osv., men meget mere kan jeg ikke helt tyde, så det ville være lidt farligt at udvide på baggrund heraf. --Masz 2. apr 2015, 20:55 (CEST)
Det er sådan set en meget fin, akademisk diskussion, I har kørende. Og det er dejligt, at I kommer med gode ideer til at forbedre artiklen. Men jeg synes, artiklen aktuelt er rigtig, rigtig flot og selvfølgelig er en oplagt god artikel. Diskussionen oven for hører mere til i forbindelse med en evt. FA-nominering. Det er temmelig grotesk, at vi igen-igen står med en bragende flot artikel, som af Wiki-intelligentsiaen kun kan bedømmes som lovende. Øv! Man kan med fordel lave flere uddybende artikler, men i min optik bør dette ikke stå i vejen for GA. Til Amjaabc: Rigtig flot arbejde! Hold humøret højt. Jeg beklager inderligt - på vegne af mine med-wikipedianere - at det indtil videre ikke kan blive til mere end en LA. De bedste hilsner --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 2. apr 2015, 21:49 (CEST)
  • Mht. velfærdsstat ctr. menneskerettigheder. Palnatokes betragtninger om, at en velfærdsstat er politisk - fordi der er tale om hvordan, man fordeler velfærd - er sådan set rigtige nok, men netop fordi 'velfærdsstat' og 'krænkede menneskerettigheder' ikke nødvendigvis er modsætninger, kan jeg ikke få øje på, hvorfor sondringen mellem hhv. velfærd/velfærdsstat = politisk/økonomisk skulle være relevant mht. Saudi-Arabien. Cuba har et meget velfungerende sundhedsvæsen, uden at landets samfundsmodel er noget særligt forbillede i Vesten. Et paradoks? Ja, men ikke nødvendigvis en modsætning. Og i øvrigt ikke et paradoks, der er nødvendigt at udpensle. Den blotte konstatering er vel sådan set rigeligt. Så må læseren selv - og ikke Wikipedia - bedømme paradokset el. modsætningen.
  • Mht. betragtningerne om, at artiklen er for lang, kan jeg følge dette mht., at en række uddybende artikler med fordel kunne korte den ned. Men en del af FA'erne er temmelig lange, og det er ubegribeligt, at man kan anfægte et GA-kandidatur, fordi artiklen er for omfattende. Det er næppe set før i dansk Wikipedias historie. I øvrigt har vi tidligere været enige om, at artikler sådan set bør have det omfang, der nu skønnes passende. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 3. apr 2015, 09:37 (CEST)
Tak for de pæne ord, Morten. Det er for mig ikke et mål i sig selv, at artiklen bliver GA; i arbejdsprocessen bliver jeg selv meget klogere, og mange af kommentarerne kan jeg også fint bruge. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 3. apr 2015, 17:59 (CEST)
Arne skriver, at det ikke er et mål i sig selv, at artiklen bliver GA. Det kan jeg ikke være enig i, men det skyldes ikke artiklen i sig, selv derimod at vi må have nogle rimeligt faste kriterier for geografiske GA-artikler. Efter min vurdering opfylder artiklen om Saudi-Arabien netop sådanne kriterier. En uddybende redegørelse for den administrative inddeling hører netop hjemme i en specialartikel og ikke i en oversigtsartikel, hvor vi kan "nøjes" med at opliste og på et kort vise denne inddeling. Argumentet med, at artiklen er for "lang" giver jeg ikke noget for. En artikel kan ikke bedømmes på dens længde men på, om den giver fyldestgørende oplysning om sit emne. Hvis det kræver en stor artikel, så må der en stor artikel til, anderledes kan det ikke være. Sandt at sige synes jeg, at begge nej-stemmer i afstemningen hviler på et "tyndt" grundlag. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 4. apr 2015, 09:19 (CEST)
Jeg vil lige understrege, at jeg personligt ikke havde en GA-udnævnelse som mål, da jeg arbejdede med at udvide artiklen. Naturligvis er det et mere bredt mål, når nogen nominerer og støtter denne udnævnelse. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 4. apr 2015, 19:13 (CEST)
Jeg har nu fjernet ordet "velfærdsstat" i indledningen og i stedet skrevet, at levestandarden er markant steget gennem de seneste 50 år. Jeg ved ikke, om det er nok til at imødekomme Palnatokes indvending på det punkt. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 7. apr 2015, 17:05 (CEST)
@Masz: Jeg har nu fundet noget om regionernes ledelse og opgaver, som jeg har tilføjet et par linjer om. Jeg kan desværre ikke finde noget tilsvarende om guvernementerne. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 7. apr 2015, 18:03 (CEST)
Jeg vil stadig foretrække at der trækkes mere ud til underartikler, men det behøver ikke være nu. Og det kunne være spændende at få beskrevet, hvori den omtalte "velfærdsstat" består, men også det kan vi have til gode. Jeg har streget min "støtter ikke". --Palnatoke (diskussion) 7. apr 2015, 20:29 (CEST)
@Amjaabc, det er indtil videre super, synes jeg. Jeg har skrevet for nogle dage siden til SA's udenrigsministeriums borgerservice for at bede dem om at uddybe rollen, og jeg uddyber så afsnittet, hvis de svarer. Hvis ikke, så mener jeg også, at det er tilstrækkeligt til en GA, og derfor er min ikke-støtte nu en støtte. --Masz 8. apr 2015, 09:23 (CEST)
Konklusion:
Fuld enighed. Artiklen udnævnes til GA. --|EPO| COM: 23. apr 2015, 11:53 (CEST)