Wikipedia:Kandidater til gode artikler/DNA

DNA

Afgøres 2. januar 2017

Stemmer

• Støtter --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 19. dec 2016, 23:28 (CET)
• Støtter --Morten1997 (diskussion) 20. dec 2016, 16:48 (CET)
• Støtter –-Zoizit (diskussion) 20. dec 2016, 17:03 (CET)
• Støtter --Toxophilus (diskussion) 21. dec 2016, 20:24 (CET)
• Støtter --Med venlig hilsen,  Rodejong  diskussion 22. dec 2016, 14:14 (CET)
• Støtter --Masz 23. dec 2016, 20:04 (CET)
• Støtter --Bob Collowân (diskussion) 25. dec 2016, 19:04 (CET)
• Støtter ikke --Rmir2 (diskussion) 28. dec 2016, 10:35 (CET)
• Støtter --Med venlig hilsen,  Rodejong  diskussion 28. dec 2016, 12:56 (CET)
• Støtter --Tøndemageren (diskussion) 28. dec 2016, 21:35 (CET)
• Støtter --Maunus (diskussion) 2. jan 2017, 13:05 (CET)

Kommentarer

Denne artikel er oprindeligt en oversættelse fra engelsk Wikipedia, men er efterfølgende blevet gennemlæst af en fagkyndig, så kvaliteten burde være i orden. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 19. dec 2016, 23:28 (CET)

Jf. den gode evaluering er der stadig nogle ting, der ikke er helt perfektioneret: Jeg synes også, det virker lidt overdrevet at forsøge at oversætte DNA-grooves til DNA-riller. Mange gange er de her danske oversættelser at skyde sin læser i foden – den engagerede, men usagkyndige, læser, der vil læse mere om DNA-riller finder intet (eller med kæmpe besvær noget) på nettet om, hvad denne rille er. Den sagkyndige læser bruger alligevel groove og får dermed intet ud af den danske version. Det er dog en diskussion, der er mere generel end artiklen, så det vil jeg ikke lade trække ned. Illustrationen om DNA-replikation har jeg tilladt mig at fjerne jf. diskussionen på Commons. Forhåbentlig kan nogen få billedet rettet, og jeg tilskynder nogen, hvis de har kendskab til billedudarbejdelse, at lave en illustration, der kan efterligne den flotte illustration 2b fra Alberts et al. og sætte termer på ved at anvende illustration 2a fra samme kilde som hjælp. Det er dog også en perfektioneringsopgave, som jeg ikke kan være bekendt skal trække ned. Tommelfinger op herfra for, at DNA bliver GA. --Masz 23. dec 2016, 20:04 (CET)

Hej @Masz:, hvilken evaluering henviser du til? Det med DNA-riller er jeg enig med dig i, og har også for længe siden noteret det som et punkt på huskelisten på diskussionssiden Bruger:Bob_Collowân har i øvrigt også på diskussionssiden lavet et indlæg om samme, hvori han foreslår "furer". Problemet med at lade det forblive 'grooves' er at det betyder ENDNU mindre for den gennemsnitlige lægmand, hvis man forklarer at der "er nogle grooves" på DNA'en, så det er lidt uklart hvordan man bedst ordner det. Personligt har jeg altid været tilhænger af at oversætte efter bedste evne og så lade fagfolkene fange evt. fagtermer - hvilket ser ud til at være sket her :-). Angående den ukorrekte fil havde jeg også bemærket det (jf. huskelisten), men gjorde ikke noget, da jeg ikke vidste nok om emnet. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 25. dec 2016, 16:46 (CET)

Nå ja, det var nok forkert valg af ord, der sneg sig ind der. Jeg mente huskelisten på diskussionssiden, ikke nogen evaluering som i Wikipedia:Evaluering. Det er også der, jeg har lagt mærke til diskussionen om furer/riller/grooves samt om illustrationen. Hvad angår Metalindustri-doktrinen om oversættelse efter bedste evne kan jeg som sådan godt følge dig i pointen, at det er vanskeligt for menigmand at forstå, hvad en groove er, men jeg er bange for, at det ikke bliver nemmere af at bruge rille. Det er jo lige abstrakt at bruge det engelske og det danske udtryk. Det kunne dog måske være bedre at give det overskriften Grooves og så i teksten omskrive 2. sætning til, at En anden dobbelthelix kan findes ved at følge rummene mellem strengene. Disse rum, der minder om riller i sukker-fofat-rygraden, betegnes almindeligvis med den engelske term, grooves, og sjældnere på dansk furer. Så kunne man på denne måde pointere, at anvendelsen af rille og fure ikke er almindelig kutyme, men samtidigt måske gøre det nemmere at forestille sig emnet. Hvad angår Bob Collowâns indlæg vil jeg lige pointere at Genesers histologi godt nok er et pragtværk i histologi, men ikke mig bekendt er særlig autoritativt, når vi snakker om molekylærbiologi. Formentlig har Geneser og kolleger gjort det samme som dig, nemlig at have oversat efter bedste evne, men netop fordi værket ikke er specielt autoritativt på det plan, har navnet ikke vundet indpas. Uanset hvad, synes jeg, at vi bør tage en principiel diskussion op på Landsbybrønden en dag, hvor folk er kølet ned efter projektskabelon-gate og før artiklen bliver indstillet til FA. --Masz 25. dec 2016, 17:48 (CET)

Derfor nej:

1. Der er alt for mange "røde" links for en "god" artikel.
2. Desuden er det et problem, at der anvendes et fagligt indforstået sprog, som er vanskeligt forståeligt for ikke-fagfolk. Begreberne må kunne forklares og uddybes evt. i supplerende noter.

venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 28. dec 2016, 10:35 (CET)

@Rmir2: Mht. dit første punkt er der, så vidt jeg er orienteret, en generel konsensus om denne udlægning af kriterierne til LA/GA - og at røde links først bliver et problem ved FA-nominering. Med hensyn til dit andet punkt så må du meget gerne pointere mere specifikt hvilke termer der er for indforstået og så vil jeg se nærmere på det. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 28. dec 2016, 10:56 (CET)

Tak for din henvendelse. Listen er lang. Nogle eksempler i flæng: interagerer, nukleobasernes konjugerede π-bindinger, terminal fosfatgruppe, pyrimidinnukleobase, stafylokokkerfag, prokaryoter, eukaryoter, A-DNA-røntgendiffraktionsmønstre, methylering, solvatiseringsskallen, aromatiske nukleobaser. Dette er ikke udtryk, som en læser, der ikke har en kemisk-biologisk studentereksamen eller højere biokemisk uddannelse kan forventes at forstå. Jeg forstår udmærket behovet for at fastholde det høje faglige niveau, men vi skal huske, at wikipedia henvender sig til alle mennesker. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 28. dec 2016, 11:26 (CET)

De termer du nævner er wikilinket til deres egne artikler, da idéen her (som på resten af Wikipedia) er at man så kan klikke derind og læse om dem hvis man ikke ved hvad de er. At de pågældende artikler så, for størstedelens vedkommende, ikke er skrevet endnu er selvfølgelig beklageligt, men, jf. ovenfor, er det ikke noget der har med DNA-artiklen at gøre. Hvis der er steder hvor der i flæng nævnes avancerede fagbegreber uden at wikilinke begrebet kan vi måske have et problem, da der så formodes at læseren ved hvad der snakkes om. Men så længe der wikilinkes er det, for mig at se, det samme som at sige "hvis du ikke ved hvad dette er, så kan du læse mere om det her". I øvrigt er det ikke mit indtryk at artiklen anvender unødvendigt kompliceret sprog - det er blot, som du selv nævner, svært at behandle molekylærbiologi uden at komme til at anvende molekylærbiologiske fagtermer. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 28. dec 2016, 11:33 (CET)

Jeg skal lige skynde mig at tilføje at jeg ikke er sikker på om der er konsensus om min opfattelse på dette punkt. Andres input modtages gerne. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 28. dec 2016, 11:35 (CET)

(tredje tilføjelse) Sammenlign i øvrigt med vores to andre GA'er Enzym og Mitokondrie -Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 28. dec 2016, 11:36 (CET)

Du er naturligvis i din gode ret til at være uenig med mig, men jeg synes altså ikke, at vi har gjort det godt nok med sådanne problemer. Oprettelsen af specialartikler er naturligvis en løsning, men brugere bør fortsat kunne læse artikler uden specielle forkundskaber. Jeg ved af egen erfaring, at det er svært at skrive artikler om kemiske emner for folk, der ikke kender til de mest elementære kemiske begreber, men en artikel i indforstået fagsprog er for langt fra, hvad jeg kan støtte. Beklager. Rmir2 (diskussion) 28. dec 2016, 12:00 (CET)

Er ikke helt uenig med Rmir2. nogle kan godt forenkles lidt i fremtiden så at artiklen kan blive en FA. På den anden side ... Ord som "interagerer" er normal dansk ordbrug som man skulle have i sin ordforråd. Andre ting kan man bedre forstå når man skiller ordene fra hinanden (fx stafylokokkerfag)

Hvis der er et ord jeg ikke forstår, så kigger jeg på interwikilinket. Så jeg ser ikke det store problem. Dette er et artikel der fåske i fremtiden kan deles i 2 sektioner. Et kortfattet indledning i mere enkelt sprog hvad DNA er og hvordan den er opbygget, hvorefter man kan gå i dybten med de mere faglige udtryk. For nu er jeg dog tilfreds hvordan artiklen er opbygget. Med venlig hilsen,  Rodejong  diskussion 28. dec 2016, 13:05 (CET)

Konklusion: Med 9 støtter (90%) og 1 ikke-støtte (10%) betegnes artiklen nu i henhold til reglerne som god. --Masz 3. jan 2017, 15:49 (CET)