Spring til indhold

Wikipedia:Evaluering/Nuværende suveræne monarker

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Hejsa! Jeg har oversat denne artikel fra engelsk, og ønsker at få den til FL-status. Et skridt på denne vej er en evaluering. Jeg er især interesseret i, om jeg har lavet dårlige oversættelser, måske helt udeladt at oversætte noget, og generel kvalitetssikring. Jeg er på ferie fra torsdag til torsdag, men skal nok følge op på alle punkter når jeg kommer hjem! --Hockeyindustrien 3. aug 2011, 13:13 (CEST)

Jeg synes sproget er godt og dermed at oversættelsen er god, konstitution skal dog nok være grundlov. Derudover synes jeg titlerne skal laves til links (kong, fyrst og ligeledes at der skal laves link i "Valg- og arvekongedømme". --Santac 3. aug 2011, 16:40 (CEST)
Jeg takker for dine kommentarer - de er alle blevet indført i listen. --Hockeyindustrien 14. aug 2011, 00:58 (CEST)
Det ser fint ud. Jeg må dog indrømme at oversættelsen til "Statsamfundslande" i fodnote 1 undrer mig noget. Jeg har aldrig hørt begrebet før. Ville det være en fordel at gå på en oversættelse, der minder mere om norsk og svensk a la samvælderige eller som på tysk bare holde sig til Commonwealth realm? --Sabbe 16. aug 2011, 08:25 (CEST)
Jeg har personligt aldrig hørt om andet end Commonwealth, så det har jeg rettet det til - jeg var også meget utilfreds med oversættelsen da jeg skrev det :) Tak for din evaluering! :) --Hockeyindustrien 16. aug 2011, 12:55 (CEST)
Det er direkte forkert at monarker "typisk arver tronen ved fødslen" - det gør de først, når deres forgængere dør eller abdicerer. Den engelske tekst er "typically inherits the throne by birth", og pointen er at de bliver arveberettigede ved fødslen. Det kan uden tvivl formuleres bedre. --Palnatoke 16. aug 2011, 13:22 (CEST)
Hermed rettet til bliver arveberettiget ved fødslen. Hvis du har et endnu bedre forslag til ordlyden, er du meget velkommen til at indføre det - tak for evalueringen! --Hockeyindustrien 16. aug 2011, 13:25 (CEST)