Wikipedia:Evaluering/IC4-sagen

IC4-sagen

Se evt. nomineringen til GA i februar 2013.

Der ønskes generel feedback om, hvordan artiklen kan forbedres det sidste stykke til FA. De sidste IC4- og IC2-tog leveredes til DSB i september og oktober 2013. Ca. 60 IC4-tog er godkendt til passagerdrift, og 20-25 togsæt indgår dagligt i den almindelige drift. Tilbage udestår at få de resterende tog i drift i 2014 og 2015, herunder Rigsrevisionens tredje og sidste beretning om sagen. Overvej gerne følgende:

Er der nogle aspekter af sagen, der ikke er tilstrækkeligt beskrevet i artiklen?
Er objektiviteten på plads?
Bør sproget strammes op? --Morten Haagensen (diskussion) 27. jan 2014, 21:18 (CET)

Jeg savner noget uddybende om EU-udbudet, hvad var kriterierne i udbudet. Og kan det virkelig passe, at to fravalg var årsag til, at man valgte AnsaldoBreda. Jeg mener det må vel tilvalg, der var årsag til, at man valgte AnsaldoBreda. Hvorfor prøvede man ikke med en ny licitation, hvis fravalg var årsagen? --Patchfinder (diskussion) 2. feb 2014, 19:15 (CET)

Til Patchfinder: Du har ret i, at EU-udbuddet godt kunne tåle en uddybende beskrivelse. Når det ikke er beskrevet yderligere, kan det have noget at gøre med, at der ikke er ret mange kilder om selve udbudsprocessen tilbage i 1998-2000. Jeg vil tro, at de to kilder - der citeres - er nogle af de mest centrale. I hvert fald nogle af de mest informative. Dvs. to artikler fra Ingeniøren publiceret i juli og december 2000. Artiklen fra dec. nævner ordret, at "Adtranz blev valgt fra, fordi deres tog var for dyre." Almindeligvis udvælges leverandører i en udbudsproces først ud fra, om virksomheden er kvalificeret til at byde på ordren og dernæst ud fra en række tildelingskriterier (fx det økonomisk mest fordelagtige tilbud). I den forbindelse er der vel ret beset tale om, at de leverandører - der hverken var billigst eller bedst - fravalgtes, og den vindende leverandør valgtes til. DSB opstillede helt sikkert en lang række kriterier bl.a. om antal siddepladser, komfort, lavgulvsvogn mv. Dertil muligvis en lang række tekniske specifikationer, som jeg dog ikke er sikker på nogensinde er offentliggjort. --Morten Haagensen (diskussion) 3. feb 2014, 23:26 (CET)

Til Haagensen: Jeg mener, men det er kun efter min hukommelse, at der var nogle særlige krav til hastighed og emissioner, desuden nogle indretningsspecifikke krav. Ikke at det hele skal med, men var der nogle centrale obligatoriske krav til leverandøren, der har udelukket en del leverandører, så bør det fremgå. Kimen til sagen, blev jo lagt tilbage i udbudsprocessen. Hvad var det der gjorde at man stolede på AnsaldoBreda men ikke på Adtranz? --Patchfinder (diskussion) 4. feb 2014, 01:19 (CET)

Til Patchfinder: Jeg mener at have læst et sted, at udbudsprocessen faldt ud til italienernes fordel, bl.a. fordi de angiveligt kunne levere togene hurtigere end de andre leverandører. Adtranz kunne formentlig opfylde de fleste af kravene men blev siet fra, fordi de var for dyre (pga. danske/svenske lønninger?) Jeg vil gerne grave lidt mere i det. --Morten Haagensen (diskussion) 4. feb 2014, 06:53 (CET)

Til Haagensen: Det vil jeg sætte pris. Selve sagsforløbet efter der begyndte at opstå problemer, synes jeg er rigtig godt gennemarbejdet, så det er forløbet lige før problemerne opstod, jeg savner uddybet. Måske begyndte problemerne allerede der, som et led i DSB's måske utilstrækkelige håndtering af udbudsprocessen. --Patchfinder (diskussion) 6. feb 2014, 19:20 (CET)

Gjort--Morten Haagensen (diskussion) 9. feb 2014, 21:37 (CET)

Til Patchfinder: Jeg har nu udbygget 'Baggrundsafsnittet' med DSB's håndtering af udbudsprocessen baseret på Rigsrevisionens første beretning fra 2006. Mht. udbudsbetingelserne vil jeg tilføje lidt om disse på baggrund af aktstykke 113 af 28. november 2000. --Morten Haagensen (diskussion) 8. feb 2014, 01:46 (CET)

Gjort. Jeg har nu tilføjet de oplysninger om udbudsbetingelserne/togets specifikationer, der var at finde i aktstykke 113. --Morten Haagensen (diskussion) 18. feb 2014, 20:57 (CET)

Det ser godt ud og detaljeringsgraden er meget passende :-) Jeg har ikke yderligere bemærkninger. --Patchfinder (diskussion) 18. feb 2014, 21:25 (CET)

Hej. Morten. Der er nogle gode muligheder i denne artikel og jeg synes det meste er med. Men jeg nogle forslag.

Indledning - Afsnit om Arkins rapport fylder meget og kunne kortes ned, mens forliget af 2009 og de tiltag, som DSB gjorde der efter kunne udbygges. Jeg synes at man kan godt fremhæve at DSB reelt gik DSB fra være kunde til at være de faktor at være togproducent (det har trafikstyrelsen skrevet i et notat), ved at påtage sig opgaven med at ombygget toget, så det var mulig at bruge toget til drift.

Gjort Den 26. januar 2014 afkortede jeg indledningen med ca. 1200 anslag. Afsnittet om Atkins-rapporten fylder blot ca. 3 linjer, hvilket jeg ikke synes er meget. Det er en kompliceret sag, og jeg tror, at nogle af nuancerne går tabt i indledningen, hvis den afkortes yderligere. Dermed ikke sagt at det er umuligt. Jeg har dog tilføjet, at DSB de facto blev togproducent. --Morten Haagensen (diskussion) 2. mar 2014, 14:03 (CET)

Kapitel med “IC4-sagen år for år” trækkes frem som ledning til sagen. Evt efter baggrund. Gjort--Morten Haagensen (diskussion) 9. feb 2014, 21:37 (CET)
Sammenkobling af togsæt har været et problem allerede de første statusrapporter til Folketingets transportudvalg - dvs også før 2009

Gjort Jeg har nu præciseret, at problemerne startede i 2007 - de startede muligvis tidligere - og jeg har indledningsvist beskrevet perioden 2007-2009. --Morten Haagensen (diskussion) 18. feb 2014, 21:50 (CET)

levering af reservedele - der var i før jul i Ingeniør artikel om at levering af reservedele er blevet bedre efter at DSB har fået direkte kontakt med leverandørne. Det kunne medtages… (dvs ajourføring med det nyeste status) Gjort --Morten Haagensen (diskussion) 18. feb 2014, 21:50 (CET)
afsnit om Atkins - der mangler info om hvad Markus Hecht havde af kritikpunkter. Til det og Frøkjær kritik mangler ref til kilder. Gjort Jeg har nu udbygget teksten med et selvstændigt afsnit om kritikken af Atkins-rapporten og tilføjet flere kilder. --Morten Haagensen (diskussion) 2. mar 2014, 14:03 (CET)

Så er lidt at kigge på. --Steen Th (diskussion) 7. feb 2014, 22:34 (CET)

Hej Morten. I småtingsafdelingen har følgende kommentarer: Billedet af DSB's filialværksted kunne med fordel flyttes til højre side, da formateringen gør, at der er et stort mellemrum lige under billedet, der ikke er så æstetisk. Sådan ser det i hvert fald ud på min skærm, men jeg ved ikke, om det vil hjælpe. Beskrivelser på billederne af Flemming Hansen og Kristian Pihl Lorentzen. Hvad har de med sagen at gøre? Navnet alene giver ikke så mange oplysninger, synes jeg. Henrik Dam Kristensen er fin synes jeg. Derudover er det en meget flot og omfangsrig artikel med mange uddybende artikler. Toxophilus (diskussion) 18. feb 2014, 21:40 (CET) Gjort Kære Toxophilus. Gode pointer. Hermed indarbejdet. --Morten Haagensen (diskussion) 18. feb 2014, 22:06 (CET)