Wikipedia:Eksterne henvisninger

Denne side betragtes som en norm på Wikipedia – den illustrerer standardopførsel, som mange bidragsydere anser for korrekt og benytter sig af. Selvom det kan være anbefalelsesværdigt at følge den, så er det ikke en politik. Du skal derfor være velkommen til at rette sidens indhold, men det foretrækkes, at du konsulterer sidens diskussion inden større ændringer.

Wikipedia-artikler kan indeholde eksterne henvisninger eller eksterne links til websider uden for Wikipedia. Sådanne sider kan indeholde yderligere oplysninger, som er præcise og behandler emnet; oplysninger der ikke kan føjes til artiklen på grund af eksempelvis ophavsret eller detaljeringsgrad (fx statistiske oplysninger om professionelle sportsudøvere, rulletekster i film eller tv-serier, nedskrevne interviews eller online-lærebøger); eller andet meningsfyldt, relevant indhold der ikke er egnet til at blive føjet til en artikel af årsager uafhængige af troværdighed (så som anmeldelser eller interview).

Nogle eksterne henvisninger er velkomne (se "Hvad man bør henvise til" herunder), men Wikipedias formål er ikke at indeholde en udtømmende liste over eksterne henvisninger til ethvert emne. Man bør ikke linke til en hjemmeside fra en Wikipedia-artikel, uden at kunne argumentere for relevansen.

Emnet for disse retningslinjer er eksterne henvisninger/links, der ikke er kildehenvisninger. Hvis webstedet eller websiden, som du ønsker at henvise til indeholder oplysninger, som endnu ikke er indeholdt i artiklen, så overvej at bruge det som en kilde i artiklen, og indsæt en kildehenvisning.

Punkter der er vigtige at være opmærksom på

1. Disse retningslinjer gælder ikke kildehenvisninger; sådanne findes ofte i afsnit benævnt "Referencer", "Kilder" eller "Noter".
2. Disse retningslinjer gælder ikke henvisninger til andre sprogudgaver af en Wikipedia-artikel; det varetages af Wikipedias søsterprojekt Wikidata. For henvisninger til andre søsterprojekter, se afsnittet længere nede på siden.
3. Eksterne henvisninger må ikke anvendes i selve artikelteksten; dette gælder også listeartikler. Anvend i stedet passende eksterne henvisninger i afsnittet "Eksterne henvisninger" i slutningen af artiklen eller på et passende sted i en info- eller navigeringsboks.
4. Antallet af henvisninger i afsnittet "Eksterne henvisninger" skal være minimalt. At der er ingen eller kun få eksterne henvisninger, er ikke en god grund til at tilføje eksterne henvisninger.
5. I afsnittet "Eksterne henvisninger" skal man undgå at have flere henvisninger til det samme websted; prøv i stedet at finde en passende side at linke til på webstedet.

Begrænsninger i hvad der må henvises til

Af normmæssige og tekniske årsager, må Wikipedias brugere ikke henvise til følgende, uden undtagelse:

1. Materiale der overtræder andres ophavsret. At henvise til websteder, som indeholder materiale under ophavsret er tilladt såfremt webstedet har indhentet licens til at anvende indholdet. Bevidst at henvise til materiale, der overtræder ophavsretten kan i nogle lande betragtes som medvirken til overtrædelsen. Hvis du ved, at et websted indeholder et værk hvor ophavsmandens ophavsret er overtrådt, så undlad at henvise til det. At henvise til en side, der ulovligt distribuerer andres værker, sætter Wikipedia og dets bidragydere i et dårligt lys. Dette gælder især når der henvises til websteder såsom YouTube, hvor man omhyggeligt skal undgå at henvise til materiale, der overtræder ophavsmandens ophavsret.
2. Steder der optræder på den Wikipedia-specifikke eller Wikimedia-fælles spam-sortliste, uden at være hvidlistet. MediaWiki-programmellet vil automatisk blokere alle redigeringer, der indeholder sådanne henvisninger.

Hvad man kan henvise til

Der er flere ting at tage i betragtning, når man vil tilføje en ekstern henvisning:

• Er indholdet tilgængeligt for læseren?
• Er indholdet passende i artiklens kontekst (nyttigt, smagfuldt, informativt, faktuelt, osv.)?
• Fungerer henvisningen, og kan den forventes at blive ved med det?

Enhver henvisning skal overvejes i forhold til de følgende retningslinjer.

Når antallet af eksterne henvisninger stiger, skal vurderingerne være skrappere. Er man i tvivl om en ekstern henvisning vil være passende, så anvend artiklens diskussionsside til at foreslå den sammen med en begrundelse.

Hvad man bør henvise til

1. Artikler om organisationer, personer, websteder og lignende bør altid henvise til et eventuelt officielt websted.
2. En artikel om en bog, et stykke musik eller andet værk, bør henvise til et websted, der indeholder et eksemplar af værket, såfremt ingen af kriterierne i "Henvisninger der normalt skal undgås" gælder.
3. Websteder der indeholder objektivt og fejlfrit materiale, der ikke kan integreres i Wikipedia på grund af ophavsret, detaljeringsgrad (såsom statistiske oplysninger om professionelle sportsudøvere, rulletekster i film eller tv-serier, nedskrevne interviews eller online-lærebøger) eller af andre årsager.
4. Websteder med meningsfyldt, relevant indhold der ikke er egnet til at blive føjet til en artikel, så som anmeldelser eller interview.

Henvisninger der kan overvejes

1. Musikudgivelser, film, tv-serier, bøger og andre kreative værker kan henvise til professionelle anmeldelser.
2. Meget omfangsrige websider overvejes fra sag til sag. Da en del af Wikipedias brugere anvender langsomme forbindelser, skal der gøres opmærksom på usædvanligt store sider.
3. Lange lister over eksterne henvisninger er ikke passende: Wikipedia er ikke en linksamling. Hvor bidragyderne til en artikel ikke har kunnet blive enige om hvilke eksterne henvisninger, en artikel skal indeholde, kan man henvise til en velvalgt linksamling, indtil der er opnået enighed. Ofte kan Open Directory Project være en sådan neutral henvisningskandidat.
4. Websteder der ikke opfylder kriterierne for troværdige kilder, men alligevel indeholder oplysninger om emnet for en artikel fra kyndige kilder.
5. Officielle profiler på sociale netværkssteder (såsom MySpace, Twitter og Facebook), hvis de er væsentlige i forhold til emnet.
6. Indenfor en del fagområder findes der gængse databaser, hvor der kan henvises til deres undersider om emnet.

Henvisninger der normalt skal undgås

Bortset fra en henvisning til en side, der er emnet for en artikel, eller en officiel side om en artikels emne – som ikke er udelukket af "Begrænsninger i hvad der må henvises til" – skal man undgå:

1. Ethvert websted der ikke udgør en unik ressource ud over hvad artiklen ville indeholde, hvis den bliver en fremragende artikel.
2. Ethvert websted der vildleder læseren ved at anvende faktuelt ukorrekte oplysninger eller forskning der ikke kan verificeres.
3. Ethvert websted der i hemmelighed forsøger at installere malware på den besøgendes computer.
4. Henvisninger der primært har til formål at reklamere for et websted.
5. Henvisninger til websteder, hvis primære formål er at sælge produkter eller tjenesteydelser, eller websteder der indeholder store mængder reklamer.
6. Henvisninger til websteder, der kræver betaling eller registrering for at se relevant indhold, med mindre stedet selv er emnet for artiklen, eller hvis henvisningen er et bekvemmelighedslink til en kildehenvisning. Se Websteder der kræver registrering herunder.
7. Websteder der er utilgængelige for flertallet af brugere, hvis stedet fx kun fungerer i en bestemt webbrowser.
8. Direkte henvisninger til dokumenter, der kræver eksterne programmer (så som Flash eller Java) for at se det relevante indhold, med mindre artiklen handler om sådant "rich media". Henviser man alligevel til sådant indhold, så oplys hvilket program det kræver.
9. Henvisninger til søgemaskiners resultatsider, samlinger af udsøgningsresultater eller RSS-feeds.
10. Henvisninger til chat eller debatfora/-grupper (såsom Yahoo! Groups), Usenet-nyhedsgrupper eller postlister/mailinglister/distributionslister.
11. Henvisninger til blogs og personlige hjemmesider, med mindre de er skrevet af en anerkendt autoritet.
12. Henvisninger til åbne wikier, bortset fra dem der har fungeret uden større problemer i lang tid og har mange bidragydere. Wikier der opfylder disse kriterier, kan også føjes til Meta:Interwiki map.
13. Websteder der kun indirekte har med emnet for artiklen at gøre: henvisninger skal have direkte relation til emnet for en artikel. Et generelt websted, der har oplysninger om en række emner, skal man normalt ikke henvise til fra en artikel om et mere specifikt emne. Tilsvarende, et websted om et specifikt emnet skal man normalt ikke henvise til fra en artikel om et mere generelt emne. Hvis en del af et generelt websted er helliget emnet for artiklen, og det opfylder de øvrige kriterier for henvisninger, kan man lave et dybt link til den del af webstedet.
14. Lister over links til fabrikanter, leverandører eller kunder.
15. Henvisninger til websteder der allerede er linket til gennem Wikipedias kildeværktøjer. I stedet for eksempelvis at henvise til en kommerciel boghandel, bør man anvende bogkilder, som giver læseren mulighed for at søge i et bredt udvalg af frie og ikke-frie kilder (bl.a. biblioteker og boghandlere). Tilsvarende med hensyn til kort og geografiske koordinater.
16. Henvisninger til midlertidigt internetindhold, hvor henvisningen ikke kan forventes at fungere i længere tid.
17. "Affiliate"- og sporingshenvisninger, dvs. henvisninger der indeholder en oplysning om, hvem der får gavn af, at nogen besøger lige netop dette link. Hvis stedet i sig selv er nyttigt, så anvend en neutralt henvisning.

Reklamer og interessekonflikter

På grund af det øgede kendskab til Wikipedia og mængden af yderligere trafik, det kan give et websted, er det en stor fristelse at anvende Wikipedia til at reklamere for eller fremme websteder. Dette gælder både kommercielle og ikke-kommercielle websteder. Undgå at henvise til et websted du selv ejer, vedligeholder eller repræsenterer, også selv om retningslinjerne i øvrigt peger på, at der kan henvises til stedet. Hvis henvisningen er til et relevant og informativt websted, der ellers opfylder betingelserne, så overvej at foreslå det på artiklens diskussionsside og lad andre, uafhængige brugere om at afgøre om henvisningen skal medtages eller ej og indsætte henvisningen i selve artiklen, hvis disse skønner, at det er en god ide. Eftersom Wikipedia anvender "nofollow"-tags, vil eksterne henvisninger formentlig ikke have indflydelse på placeringen i en søgemaskines resultatliste.

Der findes spambotværktøjer, som automatisk kan tilføje eksterne henvisninger til forskellige wikier, svarende til de programmer der anvendes til at spamme gæstebøger og blogs. Hvis du bemærker at en robot indsætter eksterne henvisninger, så overvej at kontrollere om andre af Wikipedias sprogudgaver også er ramt. Hvis det er tilfældet, så rapportér det på Meta (på engelsk); webstederne der spammes for kan komme på den fælles sortliste. Administratorer blokerer sådanne uautoriserede robotter straks de opdages.

I biografier over nulevende personer

I biografier over nulevende personer skal man behandle materiale, der kun er tilgængeligt fra tvivlsomme kilder og kilder af tvivlsom værdi, med omtanke, og, hvis det er nedsættende, helt undlade at anvende det som kilde eller gennem en ekstern henvisning. Eksterne henvisninger i biografier over nulevende personer skal være af høj kvalitet og i overensstemmelse med Wikipedias politikker og normer.

Websteder der kræver registrering

Websteder der kræver registrering eller betalt abonnement bør undgås som eksterne henvisninger, da det er af begrænset værdi for de fleste læsere. Mange onlineaviser kræver registrering for at få adgang til noget af deres indhold, mens andre kræver abonnement. Onlinemagasiner kræver hyppigt abonnement for at få adgang til deres websted eller til kvalitetsindhold. Hvis ældre avis- og magasinartikler er arkiverede, kræver det normalt at man skal betale for at få adgang til dem.

Et websted der kræver registrering eller abonnement, bør man ikke henvise til med mindre webstedet selv er emnet for artiklen eller anvendes som en kildehenvisning.

Indhold på andre sprog end dansk

Henvisninger til indhold på dansk, og eventuelt norsk eller svensk, er langt at foretrække i den dansksprogede udgave af Wikipedia, herefter især indhold på engelsk. Findes fx et officielt websted ikke på et sprog, som en dansk læser må forventes at kunne forstå, kan det dog være passende at henvise dertil alligevel. Tilsvarende kan der henvises til fx en tekst på originalsproget, hvis emnet for en artikel handler om denne tekst.

Når man henviser til et websted på et andet sprog end dansk, så sørg for altid at angive sproget.

Omdirigeringswebsteder

Websteder der omdirigerer fra en URL til en anden, anvendes ikke. Sådanne steder er blandt andre kortlink.dk, tinyurl.com og tiny.cc. De fleste af disse websteder er sortlistede, da de hyppigt misbruges af spammere. Man kan derfor ikke gemme en side, der indeholder en sådan sortlistet URL. Da URL-omdirigeringswebsteder føjes til sortlisten når der opstår misbrug, kan man skabe problemer for fremtidige bidragydere, ved at anvende dem. Af lignende årsager er det ligeledes ikke tilladt at anvende henvisninger til anonyme webproxy'er. I stedet skal man henvise direkte til den oprindelige URL.

Generelt foretrækkes det at henvise til en endelig destination. Hvis for eksempel example.com er en automatisk omdirigering til tripod.com/example, er det bedre at henvise til sidstnævnte, også selv om webmasteren anser førstnævnte for at være mere officiel.

Rich media

Det er acceptabelt at henvise til sider, der består af almindelig HTML-kode eller rene tekstfiler, men dette er ikke altid tilfældet med "rich media"-formater (der kan være inkompatible med læserens indstillinger eller webbrowser). Kontollér at den side, der henvises til har typen "text/html", "text/plain" eller "application/xhtml+xml" (eller en anden XHTML-indholdstype), da nogle websider fortolkes af platformsafhængige plug-ins. Undgå at henvise til alle former for indhold, der kræver særligt programmel eller en tilføjelse i browseren. Det er altid at foretrække, at henvise til en side der fortolkes som almindelig HTML-kode og indeholder indlejrede henvisninger til rich media-indhold, frem for en side der udelukkende består af rich media.

I situationer hvor det anses for passende at henvise til rich media-indhold, skal det eksplicit fremgå hvilke teknologier, der er nødvendige. PDF-filer identificeres automatisk af MediaWiki-programmellet med et særligt ikon.

Henvisning til YouTube, Google Video og lignende steder

Det er ikke et generelt forbud mod at henvise til websteder som YouTube, Google Video med flere, så længe retningslinjerne overholdes. Erfaringer viser dog, at det sjældent er tilfældet. Det ses ofte, at disse steder anvender materiale i strid med ophavsretten. Wikipedia skal ikke eksponere ulovligt indhold. Omvendt er der dog også meget materiale, der ligger der fuldt lovligt, men som bare ikke videre relevant, eller hvor der er for meget til, at det giver mening at fremhæve en bestemt. Har emnet en officiel kanal kan en henvisning dog være oplagt.

Hvorvidt retningslinjerne er overholdt, skal vurderes fra sag til sag. Er man i tvivl, så undlad at henvise.

Undgå at lægge særlig vægt på bestemte synsvinkler

I artikler med flere synsvinkler, skal antallet af henvisninger vedrørende en synsvinkel ikke i stor grad overstige antallet af henvisninger til ligeværdige synsvinkler eller mindske minoritetssynsvinkler. Tilføj kommentarer til disse henvisninger, hvor læseren oplyses om synsvinklen. Hvis en synsvinkel er dominerende, skal den præsenteres som den første. For flere oplysninger, se Skriv Wikipedia fra et neutralt synspunkt.

Henvisningers levetid

Det er meget vigtigt at overveje, om en henvisning efter al sandsynlighed vil forblive relevant og brugbar i tilknytning til artiklen inden for en overskuelig fremtid. Eksempelvis er det ikke nyttigt at henvise til et websted, der ofte ændres og kun i kort tid har et relevant billede eller artikel på sin forside.

Hvad man kan gøre ved døde eksterne henvisninger

Henvisninger til døde URL'er har ingen værdi i Wikipedias artikler. Sådanne døde henvisninger skal enten fjernes eller opdateres med arkiverede udgaver, der kan findes på Internet Archive Wayback Machine. Bemærk dog at det er en helt anden situation, når disse websteder anvendes som kildehenvisninger.

Nogle døde henvisninger skyldes hærværk (en vandal kan fx ødelægge henvisninger til produkter, som er i konkurrence med vandalens favorit): det er nyttigt at kontrollere, om der er en fungerende udgave af henvisningen i artikelhistorikken. Vandalisme af denne art kan være udført med udskiftning af lignende bogstaver fra det kyrilliske alfabet.

Kaprede eller gen-registrerede websteder

Ind i mellem bliver et internetdomæne ufrivilligt overtaget eller gen-registreret til et andet formål, når registreringsperioden udløber. I begge tilfælde er URL'en stadig gyldig, men kan pege på forskelligt eller ændret indhold, hvilket kan medføre at der henvises til upassende indhold, eksempelvis i nogle tilfælde pornografi. Websteder der er blevet ufrivilligt overtaget eller ændret efter en gen-registrering, bør der ikke henvises til; de skal håndteres på samme måde som døde henvisninger.

Søgning efter eksterne henvisninger

Værktøjet søg weblinks anvendes til at søge efter eksterne henvisninger i Wikipedia-artikler. Eksempelvis, alle Wikipedia-sider der henviser til Yahoo.com

Hvordan man laver en henvisning

Se stilmanualens afsnit om henvisninger for eksempler på eksterne henvisninger.

Wikipedias søsterprojekter

En mellemting mellem eksterne henvisninger og interne links (henvisninger til andre artikler) er henvisninger til sider og kategorier om samme emne på Wikipedias søsterprojekter, for eksempel Wikimedia Commons, Wikiquote og Wikisource. De er ikke en del af Wikipedia som sådan men tilhører ligesom denne Wikimedia, og det kan derfor diskuteres, om henvisninger til dem er eksterne eller interne. I praksis kan henvisninger til dem derfor placeres under både under Eksterne henvisninger og Se også, idet der i begge tilfældes henvises med særlige skabeloner indsat lige under den pågældende overskrift. Er der et galleri i artiklen kan en henvisning til Wikimedia Commons desuden placeres der.

For henvisninger til kategorier på Wikimedia Commons benyttes to skabeloner, Skabelon:Commonscat og Skabelon:Commonskat. Commonscat (med c) fremgår som en diskret linje, mens Commonskat (med k) fremgår som en iøjnefaldende boks. De fungerer dog på samme måde, så hvilken man benytter er en ren smagssag.