Wikipedia:Dagens artikel/17. februar 2005
Udseende
Geronimo eller Goyathlay ("Ham der gaber"), f. 16. juni, 1829 - d. 17. februar, 1909) var en berømt leder af Apache-stammen Chiricahua.
Han blev født i et område, der nu svarer til delstaten New Mexico, USA, men dengang betragtede de oprindelige amerikanere området som deres land. Geronimo voksede op som en respekteret medicinmand og en fuldbåren kriger, der kæmpede mange slag mod både militære tropper fra Mexico og USA.
Den 14. september, 1886 afsluttedes en æra, da Geronimo overgav sig til militæret og blev sendt i fangelejr i Florida. Han fik aldrig lov til at vende tilbage til sin fødeegn stik mod alle indgåede aftaler.