Wikipedia:Dagens artikel/10. august 2005
Et flag er et signalgivende stykke tøj der hænger på en pæl eller en kort stav (som i semafor) eller for at identificere bæreren, i denne sammenhæng kaldes det standart. Et nationalflag er et af de officielt vigtige nationale symboler. Studiet af flag kaldes vexillologi.
Se også de nationale flag for oplysninger om andre landes nationale flag.
Et flag er også et informationssignal fra en mikroprocessor (CPU) eller anden aritmetisk enhed. Et flag 'sættes' når resultatet af en regneoperation opfylder det pågældende flags kriterier. Hvis resultatet er 0, sættes zero-flaget ved at spændingen på zeroflag-terminalen (et komponentben) skifter fra logisk lav til høj. Der findes typisk flere flag, f.eks. en mente (carry-flag) og et minus-flag. At et logisk signal har fået navnet 'flag' stammer fra de amerikanske landpostkasser, hvor man 'sætter flaget' når der er lagt breve, postbudet skal have med tilbage.