Wikipedia:Politik for blokering og bandlysning

Denne side er en officiel politik for den danske Wikipedia – en bredt accepteret standard, alle brugere skal følge. Du må gerne ændre denne side efterhånden som det bliver nødvendigt, men vær sikker på at det afspejler konsensus. Er du i tvivl, så brug diskussionssiden.

Blokering eller bandlysning er en betegnelse for indragelsen af en brugers mulighed for at redigere Wikipedia. På denne side er oplistet retningslinjer for passende brug af disse foranstaltninger.

Formål

Formålet med blokeringer er at beskytte projektet mod skade og at sikre mod fremtidige problemer. Typisk vil varigheden af blokeringer blive længere jo flere gange et problem opstår. Blokeringer anvendes ikke som straf, men som foranstaltning mod upassende opførsel og andre handlinger, der skader projektet og dets formål, samt at overbevise den pågældende bruger om ikke at gentage handlingen.

Generelt bruges blokering ikke hvis den relevante problemstilling, f.eks. hærværksudøvning, ikke længere er aktuel. Blokering for at forhindre en problemstilling, der ikke længere er aktuel anses derfor som upassende. Hvis upassende opførsel fortsætter over længere tid, og på trods af flere blokeringer, kan den pågældende bruger risikere at blive bandlyst.

I visse ukontroversielle sager kan en enkelt administrator blokere en brugerkonto permanent, men i alle andre tilfælde af permanent blokering, også kaldet bandlysning, kræves der en afstemning blandt administratorerne.

Typiske årsager til blokering

Denne liste indeholder de mest hyppige årsager for blokering. Listen er dog ikke udtømmende, og det at en blokeringsårsag ikke udtrykkeligt er anført her er ikke ensbetydende med at det ikke er en gyldig årsag for en blokering.

Er du som administrator i tvivl om hvorvidt en blokering er berettiget i en bestemt situation er det bedst at rådføre dig med de andre administratorer før du foretager dig noget yderligere. Hvis du har foretaget en blokering som du tror vil blive anset som kontroversiel kan det være en god ide at oprette et afsnit på Wikipedia:Anmodning om administratorassistance hvor du beder de andre administratorer om at bedømme hvorvidt blokeringen er passende.

Administratorer skal også være særligt forsigtige når det kommer til nye brugere. Nybegyndere er ikke bekendte med alle Wikipedias skrevne og uskrevne regler, og noget der ligner en upassende redigering kan være foretaget i god tro.

Beskyttelse

I visse tilfælde kan det være nødvendigt at blokere en bruger for at beskytte Wikimedia Foundation (organisationen bag Wikipedia)s rettigheder, ejendom eller sikkerhed. På samme måde kan blokering bruges for at beskytte individer eller offentligheden. Med ovenstående menes f.eks. blokeringer i tilfælde af:

• Grove personangreb (disse er også nævnt i afsnittet Upassende opførsel over for andre brugere, men er ligeledes relevante i denne sammenhæng da de kan have vidtrækkende konsekvenser både for projektet og brugeres velvære)
• Alle former for trusler (personlige, professionelle, juridiske)
• Handlinger der kan udsætte andre brugere for fare
• Afsløring af en anden brugers personlige informationer som de ikke frivilligt har oplyst. Dette gælder uanset om den oplyste information er korrekt eller ej
• Gentagen uberettiget indsættelse af indhold underlagt ophavsret
• Gentagen indsættelse af information der ikke overholder retningslinjerne for biografier af levende personer.
• Konti der er blevet kompromitterede (altså at en anden person uberettiget har skaffet sig adgang til kontoen). Blokering bruges her som en foranstaltning indtil indehaveren af brugerkontoen opnår adgang igen.
• Bot-konti som laver fejlredigeringer eller på anden måde bruges til svigagtige formål.

Forstyrrelse af projektet

Mange forskellige typer adfærd kan beskrives som værende forstyrrende for projektet og størstedelen af blokeringsårsager hører under denne kategori.

Hærværk

Se også: Wikipedia:Hærværk.

Hærværk (også kaldet vandalisme) beskriver ukonstruktive redigeringer af enhver side på Wikipedia der ikke har til hensigt at forbedre projektet. Oprigtige uenigheder om artiklers indhold hører altså ikke under denne kategori, men kan føre til adfærd der dækkes af andre kategorier (f.eks. redigeringskrige). Typiske eksempler på hærværk er:

• Indsættelse af nonsens/volapyk i en artikel
• Indsættelse af vulgært eller på anden måde stødende materiale der ikke har nogen encyklopædisk relevans
• Massesletning af artiklers indhold uden nogen saglig årsag
• Bevidst indsættelse af falsk information

En bred betegnelse for ovenstående handlinger er "skoleadfærd". Ordet opstod fordi størstedelen af Wikipedia-hærværk kommer fra skolenetværk og begrebet ses nogen gange anvendt i blokeringsloggen.

Konti, der med al tydelighed alene har til formål at udøve hærværk kan blokeres permanent uden at anvende bandlysningsprocessen jf. afsnittet #Konti der udelukkende har til formål at forstyrre projektet.

Spam

Spam håndteres ofte på samme måde som hærværk, men visse tilfælde berettiger spamredigeringer permanent blokering uden anvendelse af bandlysningsprocessen jf. afsnittet #Konti der udelukkende har til formål at forstyrre projektet.

Upassende opførsel over for andre brugere

Se også: Wikipedia:Ingen personangreb og Wikipedia:Wikikette.

Selv om man kan være uenige med andre brugere om indholdet af artikler eller andre emner kræves det at man til hver en tid behandler andre bidragsydere ordenligt. Derfor kan gentagen eller groft upassende opførsel over for andre brugere føre til en blokering. Groft upassende opførsel er f.eks. grove personangreb eller chikane rettet mod en anden bruger.

Redigeringskrige

Se også: Wikipedia:Redigeringskrige.

En redigeringskrig er en konflikt mellem to eller flere brugerer der typisk har afsæt i uenighed om indholdet af en side. Betegnelsen bruges når uenigheden resulterer i at de involverede brugere konsekvent bliver ved med at fjerne hinandens redigeringer sådan at deres foretrukne version fremstår og ikke forsøger at løse problemet konstruktivt, f.eks. ved drøftelse på diskussionssiden. Normalt vil en administrator først anvende skrivebeskyttelse for at stoppe redigeringskrigen, men hvis man f.eks. blot venter til skrivebeskyttelsen ophæves og fortsætter redigeringskrigen derefter kan man risikere at blive blokeret.

Omgåelse af andre politikker og normer

Se også: Wikipedia:Forstyr ikke Wikipedia for at fremføre en pointe og Wikipedia:Wikisagføring.

Ud over de politikker og normer der eksplicit er nævnt ovenfor er det selvfølgelig heller ikke tilladt at opføre sig på en måde der er i strid med alle andre af Wikipedias politikker og normer, eller i strid med Wikipedias fem søjler hvorfor dette også kan føre til en blokering. Anvendelse af politikker og normer på en måde der strider imod deres formål (beskrevet yderligere i Wikipedia:Forstyr ikke Wikipedia for at fremføre en pointe) kan også føre til en blokering i grelle tilfælde.

Konti der udelukkende har til formål at forstyrre projektet

Såfremt en konto utvetydigt ikke har andre formål end at forstyrre projektet kan den blokeres permanent (på ubestemt tid) uden at konsultere bandlysningsprocessen. Eksempler på sådanne konti er:

• Konti der alene anvendes til at udøve hærværk.
• Konti med upassende brugernavne (f.eks. vulgaritet, angreb mod brugere eller brud på WP:BLP)
• Konti som systematisk spammer artikler
• Konti som udelukkende er oprettet for at omgå en eksisterende blokering og andre sokkedukker.

Hvis det er tvetydigt hvorvidt en konto udelukkende er skabt for at forstyrre projektet (f.eks. hvis der tilsyneladende er lavet nogle bidrag i god tro) skal bandlysningsprocessen anvendes hvis man ønsker en permanent blokering.

IP-adresser fra danske grundskoler og anonyme proxy-forbindelser

Se også: Hjælp:Åben proxy og Wikipedia:Blokering af uregistrerede brugere fra danske grundskoler.

Åbne proxy-forbindelser og lignende services (f.eks. Tor) kan blokeres permanent lige så snart de opdages da de gør det muligt for den samme person at redigere med mange forskellige IP-adresser og derved omgå eventuelle præventive blokeringer. Dog skal man være opmærksom på at en IP-adresse ikke nødvendigvis vil være tilknyttet en åben proxy permanent, i disse tilfælde bør en blokering være tidsbegrænset.

Ligeledes kan IP-adresser som tilhører danske grundskoler blokeres permanent. Dette er resultatet af en beslutning taget i 2006-07 efter afvejelse mellem muligheden for at redigere og den store mængde hærværk begået af skole-adresser.

Håndhævelse af forbud

Se også: Wikipedia:Forbud.

Wikipedia-forbud er en mekanisme hvorpå en bruger kan pålægges ikke at udføre specifikke handlinger (f.eks. ikke at redigere inden for specifikke emneområder). MediaWiki, systemet som Wikipedia anvender, har endnu ikke en mekanisme hvor en brugers adgang til specifikke funktioner kan begrænses. I stedet forventes det at den pågældende bruger følger forbuddet, vælger de ikke at gøre dette kan de blokeres.

Upassende brug af blokeringer

(Interesse)konflikter

En administrator må ikke anvende blokeringsværktøjet, hvis den konkrete situation udspringer af en konflikt, de selv er involveret i, f.eks. hvis de er involveret i en stridighed om indholdet i en artikel og blokerer modparten. Såfremt en situation opstår, hvor en administrator er involveret i konflikten, men modparten opfører sig på en måde, der er "blokeringsværdig", bør administratoren oprette en anmodning på WP:Anmodning om administratorassistance så andre administratorer kan håndtere situationen.

Det, at en administrator tidligere har blokeret eller anvendt andre administrative indgreb over den anden bruger, eller på anden måde påtalt deres adfærd, betyder ikke at de ikke længere må blokere dem. Ovenstående afsnit handler om konkrete, afgrænsede konflikter.

Administratorer skal ligeledes være påpasselige med at anvende deres værktøjer, herunder blokering, når situationen omhandler et område, hvor det kan fremstå som om, at de har en interessekonflikt, f.eks. på grund af professionelle eller familiære forhold.

Hvis man som administrator har blokeret en bruger, og en anden administrator vælger at ophæve den, er det ikke tilladt at genindsætte blokeringen uden forudgående diskussion.

Alle ovenstående regler gælder også for ophævelse af blokeringer.

"Nedkølings-blokeringer"

Blokeringer, der udelukkende har til formål at få en vred bruger til at "køle ned" eller "slappe af", er ikke tilladte idet de ofte har den modsatte effekt og eskalerer konflikter. Dog gælder de almindelige regler, hvis den vrede bruger begynder på anden upassende opførsel.

Omgåelse af blokeringer

Se også: Wikipedia:Sokkedukker.

Hvis en administrator opdager at en bruger bevidst omgår en blokering kan de vælge at nulstille blokeringen eller at forlænge den hvis omgåelsens formål er at fortsætte den upassende opførsel. Hvis alternative brugerkonti eller IP-adresser bruges af den pågældende bruger til at omgå en blokering kan disse også blokeres indtil hovedkontoens blokering ophører. Såfremt kontoen er oprettet specifikt til at omgå en blokering kan den blokeres permanent.

Det er heller ikke tilladt for andre brugere at redigere indhold eller at skrive diskussionsindlæg på opfordring fra blokerede brugere da dette modvirker formålet med blokering.

Anmodninger om blokering

Anmodninger om blokering kan oprettes på Anmodning om administratorassistance. Anmodninger bør indeholde links til dokumentation for hvorfor blokeringen er berettiget (ved hærværk er det typisk nok at linke til brugerkontoens bidrag, men i mere komplicerede situationer bør der linkes til konkrete redigeringer). Administratorer er ikke forpligtede til at blokere nogen, og må gerne foretage deres egen efterforskning for at se om en blokering er nødvendig/berettiget. Administratorer bør ikke foretage en blokering uden at være fortrolige med situationen.

Blokering

Er en blokering nødvendig?

Før blokeringsfunktionen anvendes er det værd at overveje om problemet kan løses på anden vis. Hvis den pågældende bruger er en nybegynder bør man som minimum sikre sig at de er blevet informeret om Wikipedias politikker og normer. Antag god tro og informer nybegynderen om hvorfor deres handlinger er upassende, enten med en velkomstskabelon eller en personlig meddelelse. Disse henvisninger behøver ikke komme fra en administrator, og hvis det er tydeligt at brugeren allerede er blevet informeret af andre er det ikke nødvendigt at administratoren også gør det. Dog bør man være særligt påpasselig med blokering af IP-adresser. Det er ikke sikkert at det er den samme person der redigerer fra IP-adressen, så hvis advarslerne på IP-adressens brugerdiskussionsside ikke er blevet indsat relativt kort tid før en evt. blokering bør man indsætte én ny besked så hvad der muligvis er en ny bruger bliver gjort opmærksom på hvordan Wikipedia fungerer.

Dog er det ikke en formel forudsætning for blokering at en bruger er blevet informeret om reglerne. Generelt bør man gå ud fra at andre handler i god tro og følge ovenstående afsnit, men hvis den pågældende bruger tydeligvis ikke handler i god tro (f.eks. en brugerkonto oprettet for at omgå en blokering, konti med uacceptable brugernavne eller en brugerkonto der metodisk udøver hærværk på stribevis af artikler) kan blokering anvendes med det samme.

Begrund blokeringer

Blokering er et alvorligt emne da det afskærer den pågældende bruger fra at bidrage til encyklopædien på nogen måde ud over at kunne redigere sin egen brugerdiskussionsside. Det forventes derfor at blokering kun anvendes med god grund, og at årsagerne bag en blokering kan tjekkes efter af andre.

Informer den berørte bruger

Det skal være muligt for blokerede brugere at finde årsagen til deres blokering. I størstedelen af tilfælde, f.eks. ved hærværk, er den korte begrundelse der gives ved brug af blokeringsværktøjet nok, dog kan man overveje at bruge skabeloner såsom {{Blokeret}} såfremt blokeringen varer i længere tid eller man gerne vil gøre andre administratorer opmærksomme på blokeringen i senere tilfælde.

Ved mere komplicerede situationer (konflikter mellem brugere, opførsel der er på kant med flere forskellige politikker og normer, eller længere hændelsesforløb) bør man som minimum anvende {{Blokeret}} og gerne gå mere i dybden ift. årsagerne bag blokeringen.

Anden information

Alle administratorhandlinger kan efterses og eventuelt omgøres af andre administratorer. Hvis en blokering har afsæt i en kompliceret sag eller problemstilling kan det være en god ide at inkludere følgende information i blokerings-notifikationen:

• Når der er information eller "bevismateriale" for blokeringen der ikke åbenlyst er relevant. F.eks. hvis en konflikt mellem brugere er fundet sted på flere forskellige sider, eller med flere forskellige konti.
• Hvorvidt den blokerende administrator ønsker at blive informeret hvis blokeringen bliver omgjort eller om andre administratorer frit kan omgøre den uden at gøre yderligere.
• Forslag til evt. vilkår som den blokerede skal følge hvis blokeringen omgøres før tid.

Fortrolige årsager

Hvis en administrator står i den sjældne situation at en blokering vil bygge på fortrolig eller privat information som resten af Wikipedia-fællesskabet ikke bør have adgang til (f.eks. hvis det ville resultere i outing af brugeren) skal de informere en tjekbruger og bede dem om at tage stilling til en evt. blokering. Tjekbrugere er specifikt udpeget til at kunne håndtere fortrolige oplysninger og er underlagt strengere krav. Hvis den blokerede bruger mener at tjekbrugeren har foretaget en uberettiget blokering kan en anden tjekbruger tjekke informationerne efter.

Effektuering af blokeringer

En vejledning til hvordan blokeringsværktøjet bruges kan læses på mw:Help:Blocking users. Dette afsnit omhandler primært de hensyn der er specifikke for Wikipedia.

Særligt om IP-adresser

Ud over de overvejelser om IP-adresser der nævnes under #Længde, bør man også være opmærksom på hvorvidt man påfører indirekte skade for "uskyldige" brugere af en IP-adresse når man f.eks. blokerer en IP-adresseserie. Hvis der er grund til at tro at blokering af en IP-adresse eller IP-adresseserie vil medføre utilsigtede konsekvenser kan man tjekke hvorvidt der bliver bidraget anonymt fra adresseserien med Speciel:Bidrag, og evt. bede en tjekbruger se hvorvidt legitime bidragsydere vil blive påvirket, i så fald kan man tildele dem en IP-blokeringsundtagelse.

Længde

Som nævnt tidligere er blokering et præventivt værktøj som anvendes for at forhindre uhensigtsmæssige handlinger fra at fortsætte. En blokerings længde skal altså fastsættes ud fra hvor sandsynligt det er at den pågældende bruger vil gentage den uhensigtsmæssige opførsel. Den blokerende administrator bør kigge på hvor alvorlig handlingen er og hvorvidt den er blevet begået før.

Generelt bør blokeringer af IP-adresser være kortere end blokeringer af brugerkonti, også selvom blokeringerne omhandler de samme forhold. IP-adresser skifter hyppigt "ejere", så en længere blokering vil medføre en indirekte forhindring for andre personer der ønsker at redigere under IP-adressen. IP-adresser bør aldrig blokeres permanent medmindre de opfylder kriterierne i #IP-adresser fra danske grundskoler og anonyme proxy-forbindelser.

Selv om blokeringens længde skal fastsættes ud fra den konkrete situation er der blandt administratorerne en generel praksis for blokeringslængde i bestemte situationer, disse kan ses her.

Blokeringsloggen

Det er vigtigt at blokeringsloggen afspejler hvad der førte til blokeringen så fremtidige administratorer og andre interesserede brugere ikke behøver at kigge brugerens bidrag igennem for at forstå grundlaget. Blokeringsfunktionen indeholder en række standardårsager, men det er også muligt at indsætte en brugerdefineret årsag.

Delvise blokeringer

Det har siden 2019 været muligt at begrænse rækkevidden af en blokering, således at en bruger kan udelukkes fra at redigere bestemte sider eller bestemte navnerum. Funktionen er tilsigtet de situationer, hvor en brugers problematiske eller forstyrrende adfærd er begrænset til en bestemt del af projektet, og det derfor alene er nødvendigt at begrænse pågældendes adgang til netop dette område. Hvis en bruger for eksempel almindeligvis agerer i overensstemmelse med reglerne, men gentagne gange udviser problematisk adfærd i forbindelse med en artikel om en bestemt politiker, kan en delvis blokering bruges til at nægte brugeren adgang til at redigere netop dén side. Funktionen kan også bruges til at effektuere et forbud.

Det beror på et administratorskøn, hvorvidt en fuld eller delvis blokering er mest hensigtsmæssig. Hvis en bruger f.eks. kun udøver hærværk på én bestemt artikel, fordi en internetdille om netop dette emne florerer, kan det være bedst stemmende med proportionalitetsprincippet nævnt under #Formål ovenfor, at anvende en delvis blokering. På den anden side kan en formodning om, at brugeren blot vil fortsætte sin problematiske adfærd andetsteds, også være berettiget, hvorefter en fuld blokering vil være mere passende. Brugen af delvise blokeringer kan således variere fra tilfælde til tilfælde, og det vil normalt være berettiget at anvende en fuld blokering når den ellers er begrundet i en legitim blokeringsgrund.

Ophævelse af blokeringer

Sommetider ophæves blokeringer før tid. Dette kan være fordi en anden administrator har vurderet at den ikke længere er nødvendig eller var upassende til at starte med, eller fordi at administratorerne har valgt at ophæve den efter diskussion. I nogle tilfælde vil ophævelse af blokeringer medføre nogen betingelser som brugeren skal overholde for ikke at blive blokeret igen.

Midlertidig ophævelse af blokeringer

I visse tilfælde kan en administrator ophæve en blokering midlertidigt så den pågældende bruger kan deltage i en diskussion angående deres blokering eller andre sanktioner mod dem som foregår andre steder end deres diskussionsside. Ved denne form for ophævelse er brugeren indforstået med at de kun må redigere siden/siderne relateret til den verserende diskussion. For at reducere administratorernes arbejdsbyrde bør denne form for ophævelse kun anvendes hvis der allerede er en verserende diskussion i gang andre steder end brugerens egen diskussionsside eller hvis brugerdiskussionssiden er et upassende sted at drøfte den pågældende problemstilling.

Betinget ophævelse af blokeringer

En administrator kan vælge at sætte visse betingelser for at en bruger kan få deres blokering ophævet, f.eks. at man lader være med at redigere inden for et bestemt emneområde. Hvis brugeren overtræder betingelserne kan den oprindelige blokering genindsættes og evt. udvides hvis nødvendigt. Betingelser kan også sættes af administratorerne ved ophævelse af en bandlysning. Der gælder følgende regler for betingede ophævelser af blokeringer:

• Betingede ophævelser af blokeringer gælder kun for brugerkonti, de giver ikke mening for IP-adresser da de anvendes af forskellige personer.
• De betingelser der sættes for ophævelsen bør generelt blot vare indtil blokeringen ellers ville være udløbet, dog kan administratoren udvide betingelserne til at gælde maks dobbelt så lang tid som den oprindelige blokering hvis det anses som meget sandsynligt at den uønskede opførsel vil fortsætte (se proportionalitets-princippet i afsnittet Formål). Hvis betingelserne er sat i forbindelse med ophævelse af en bandlysning sættes de til at vare på ubestemt tid.
• En blokeret bruger behøver ikke at acceptere en betinget ophævelse og kan vælge blot at vente på at blokeringen slutter.
• Betingelser for ophævelse af blokeringer skal noteres på Wikipedia:Forbud/Aktive forbud.

Ophævelse af blokeringer baseret på fortrolig information

Hvis en blokering er baseret på fortrolig information, f.eks. en tjekbruger-blokering, bør en administrator ikke ophæve den uden at konsultere den pågældende tjekbruger først. Ligeledes bør modificering af blokeringer baseret på fortrolig information håndteres af en tjekbruger.

Bandlysning

En bandlysning er en permanent blokering fra Wikipedia. Bandlysning anses, med få undtagelser, som en sidste udvej over for brugere som gentagne gange har skabt problemer for projektet og kræver derfor accept fra flere administratorer samtidigt. Processen anvendes sjældent.

Procedure

Før bandlysning tages i brug skal en bruger have været blokeret mindst én gang før pga. en eller flere forseelser. Hvis de derefter fortsætter den problematiske opførsel blokeres de endnu en gang, og der rejses derefter en afstemning om hvorvidt blokeringen skal gøres permanent. Administratorer er de eneste der kan deltage i afstemningen, og der kræves et flertal på 2/3 for at bandlysningen implementeres. Bandlyste brugere markeres ved at indsætte skabelonen {{Bandlyst}} på deres brugerside (evt. brugerdiskussionsside).

Ophævelse

Bandlysninger kan, ligesom normale blokeringer, ophæves igen. Der gælder imidlertid andre regler omkring ophævelse af bandlysninger. De kan tidligst ophæves efter ét år efter bandlysningens start, og kun hvis der ved endnu en administratorafstemning er et flertal for at ophæve bandlysningen. Hvis der ikke er et flertal for ophævelse kan bandlysningen tidligst appelleres igen ét år efter afstemningens afslutning.

Administratorerne kan vælge at sætte betingelser for ophævelse af en bandlysning (se #Betinget ophævelse af blokeringer), dog kun hvis der er et selvstændigt flertal for at sætte betingelser. Overholdes betingelserne ikke kan bandlysningen genindsættes af én administrator.

Bandlyste brugere

• Bruger:Villy på Hjul (afstemningen)
• Bruger:YourPhen (afstemningen)
• Bruger:OlliOll (afstemningen)
• Bruger:Haabet (afstemningen)
• Bruger:John Peters (afstemningen)
• Bruger:Rosenquist (afstemningen)
• Bruger:Rodejong (afstemningen)
• Bruger:Rmir2 (afstemningen)