Wikipedia:Anmodning om administratorassistance/Skabelon:Adresse
Jeg henvender mig her i håbet om at få en balanceret behandling af anvendelsen af skabelonen {{Adresse}}
Jeg har været ude for en ubehagelig oplevelse med en bruger, Pixi Uno, som jeg har set her tilmed er administrator, og man kan synes det er som at gå ind i løvens hule at henvende sig her, men jeg har vel ikke andre muligheder hvis jeg ikke skal udsætte mig for den rene vilkårlighed : "... jeg vil helst være frabedt ..." - hvad mon det er et varsel om?
At Bruger:Pixi Uno ikke sætter et godt arbejdsklima her særlig højt, ses af kommentaren til den kamuflerede sletning : "minifix".
Jeg ved ikke af at anvendelsen af denne skabelon {{Adresse}} er reguleret ved nogen forskrift eller lignende, og jeg må derfor - indtil der foreligger en regulering af anvendelsen - anse en sådan minifix-sletning for en destruktiv handling.
Jeg må tilstå at jeg finder det særdeles ubehageligt når betroede brugere finder på den slags metoder, og vil gentage at det ikke er befordrende for et godt arbejdsklima med vilkårlige smagsdomme af administratorer, endsige kamuflerede sletteoperationer af samme.
-- Mvh PHansen 22. mar 2011, 20:12 (CET)
- Med fare for at bekræfte PHansens opfattelse vil jeg give følgende kommentarer:
- Jeg synes ikke, at brugen af ordet "minifix" er så alvorlige en brøde; man kan sammenligne med talrige ændringer, der gemmes uden nogen beskrivelser overhovedet, og der vil nemt kunne findes eksempler på ændringer med beskrivelser, der er langt mere misvisende end denne.
- Jeg har svært ved at se, at Pixi Uno misbruger sin betroede stilling her; alle brugere kunne have gjort præcis det samme.
- Jeg synes nok, at Pixi Uno i en af kommentarerne i ovenstående diskussion forløber sig med kommentaren med "have sig frabedt", selv om jeg har svært ved at se det som en trussel. Desværre er tonen i denne diskussion lynhurtigt blevet unødig skarp. Jeg håber, at både PHansen og Pixi Uno, som jeg i almindelighed opfatter som to seriøse bidragydere, vil huske Wikipedia:Forvent, at andre er i god tro.
- Når man kommer ned til materien i meningsudvekslingen, kunne man overveje at tage en mere principiel diskussion på landsbybrønden om berettigelsen af adresse-angivelser på stednavn-artikler på dansk Wikipedia.
- Mvh. Arne (Amjaabc) 22. mar 2011, 22:05 (CET)
- Skabelonen var sletningstruet for knap halvandet år siden, men der var ikke konsensus om sletning - velsagtens fordi der var brugere, som mente at der kunne være situationer, hvor adressen faktisk er en relevant information. Relevant eller ej, så er det i alt fald en information, der umiddelbart er lettere at forholde sig til end koordinaterne. --Palnatoke 22. mar 2011, 23:33 (CET)
- Ang. kamuflerede sletteoperationer og ubehageligt arbejdsklima fra Bruger:Pixi Uno kan jeg kun tilslutte mig.
- Vedr. diskussionen på [Landsbybrønden] om links til korttilkirken.dk mener jeg ikke, at der er faldet en afgørelse, der giver Bruger:Pixi Uno ret til at påbegynde en sletning af disse links, hvoraf to sletninger ikke er nævnt i bemærkningerne (kamufleret) (Sortebrødre Kirke og Viborg Domkirke mens to andre, Dollerup Kirke og Gerskov Kirke er slettet uden begrundelse.
- Ligesom Bruger:PHansen undrer det mig, at en administrator kan være så dræbende for ens lyst til at lave noget på wikipedia.--Kort til kirken 23. mar 2011, 07:46 (CET)
- Med hensyn til dine links er der jo heller ikke faldet en afgørelse berettiger dem. Tværtimod er der kommet et par skeptiske indlæg i diskussionen. Men derudover har der været et par andre diskussioner om links til egne databaser, Wikipedia:Landsbybrønden/Links til medicin.dk og Wikipedia:Landsbybrønden/Links til DR's politikerprofiler. I den sidste har jeg forsøgt mig med en tværgående konklusion, nemlig at links til egne databaser i almindelighed frabedes, med mindre andre siger god for dem. Det har ingen protesteret imod. I forvejen frabedes links til egne hjemmesider i det hele taget, da vi ellers bare kunne risikere at drukne i links.
- I øvrigt tilslutter jeg mig Amjaabc's betragtninger ovenfor. Hvem som helst kunne have fjernet de links og beskrevet dem på alle mulige måder. Om det så er berettiget er så en ganske anden sag. --Dannebrog Spy 23. mar 2011, 23:52 (CET)
- Imponerende hvad der kan diskuteres. :-) Først til korttilkirken.dk... du bedes afslutte din egen snak om advokater etc. på passende sted, inden du flytter snakken andre steder hen.
- Jeg undskylder meget, at det åbenbart var PHansens redigering jeg fjernede... ellers var disse ord nok ikke skrevet. Hvis PHansen mener denne skabelon gør underværker, forstår jeg ikke at han ikke har genindsat skabelonen igen. - og derefter startet et projekt om at samtlige artikler skal indeholde skabelonen. Jeg gjorde det såmænd kun fordi at jeg nu har set +150 artikler (indenfor 14 dage) om samme emne, og ikke har set denne skabelon... jeg har i øvrigt kun stødt på den max. 20 gange i mine redigeringer på Wiki. Hvis dette spørgsmål er så pisse vigtigt, ser jeg da helst at denne "problemstilling" bliver rejst i området omkring stilmanualen.- så vi sikre at ønsket om at artikler er nogenlunde ens stadigvæk opretholdes. - ellers smil og glade dage herfra. Kan tilføje at vi nu kun mangler 1029 artikler, før Steens bot kan køre endnu en tur i de danske artikler. :-) --Pixi Uno 24. mar 2011, 00:22 (CET)
- -i øvrigt har min alvorlige brøde intet at gøre med at jeg er administrator... ellers har jeg misforstået noget, og skal have det præciseret. Mvh. --Pixi Uno 24. mar 2011, 00:35 (CET)
- Jeg undskylder meget, at det åbenbart var PHansens redigering jeg fjernede... ellers var disse ord nok ikke skrevet. Hvis PHansen mener denne skabelon gør underværker, forstår jeg ikke at han ikke har genindsat skabelonen igen. - og derefter startet et projekt om at samtlige artikler skal indeholde skabelonen. Jeg gjorde det såmænd kun fordi at jeg nu har set +150 artikler (indenfor 14 dage) om samme emne, og ikke har set denne skabelon... jeg har i øvrigt kun stødt på den max. 20 gange i mine redigeringer på Wiki. Hvis dette spørgsmål er så pisse vigtigt, ser jeg da helst at denne "problemstilling" bliver rejst i området omkring stilmanualen.- så vi sikre at ønsket om at artikler er nogenlunde ens stadigvæk opretholdes. - ellers smil og glade dage herfra. Kan tilføje at vi nu kun mangler 1029 artikler, før Steens bot kan køre endnu en tur i de danske artikler. :-) --Pixi Uno 24. mar 2011, 00:22 (CET)
Afsluttende
[rediger kildetekst]Jeg takker for indlæggene.
Det var jo trist læsning. Hvad der åbenbart ikke kunne lade sig gøre via en almindelig sletningsprocedure, er der måske en alternativ løsning på, en fiks metode.
Her er opskriften på selvtægtsoperation minifix der omgår en slettediskussion.
- Man får sig en god solid aversion eller ideosynkrasi - fx kan en rigtig skodskabelon byde sig til
- Man skal så bruge en metode til erstatning for den almindelige sletningsprocedure; hvad med luskemetoden: man kunne kalde den minifix, altså kamufleret sletning.
- Så skal der bruges en formulering der kan tage brodden af mulige brokkehoveders indvendinger; til beskrivelsesfeltet, fx : alle brugere kunne have gjort præcis det samme eller kortere hvis pladsen er knap: hvad enhver kunne have gjort (frit efter Bruger:Amjaabc længere oppe)
- Så er der brug for en liste; den kan man få via : "Hvad henviser hertil".
Man arbejder sig nu stille og roligt gennem listen, og når der ikke er flere i artikelnavnerummet, prøver man igen med et sletteforslag: "Der er tilsyneladende ingen der bruger denne skabelon, kan vi så ikke lige så godt slette den." Og nu kan enhver jo nok se det fornuftige i at slippe af med noget der bare ligger og fylder og kunne friste svage sjæle.
Man kan overveje med sig selv om en almindelig bruger uden bekvem immunitet kunne slippe af sted med et sådant projekt uden skrammer.
- En kedelig tilføjelse: Bruger:Pixi Uno forplumrer nu med en løgn om mine aktiviteter. Jeg har tidligere været ude for at en adinistrator har trukket løgnekortet; det er en kedelig vej at slå ind på og skulle vel ikke være nødvendigt? Men det er velegnet til at nedgøre en bruger hvis den slipper upåagtet igennem.
- På længere sigt
Når en betroet bruger udvikler et "have sig frabedt"-syndrom og på grundlag af egne aversioner vilkårligt udøver selvtægt og tilmed får støtte fra kolleger med udtrykket alle brugere kunne have gjort præcis det samme, kan det være gavnligt at minde om hvordan de virkelige magt- og arbejdsforhold er i et sådant forum: Hvor en almindelig bruger risikerer at blive mødt med skrivebeskyttelser og blokeringer, kan en betroet bruger risikofrit arbejde efter egne ideer - lunt lænende sig op ad en for tiden de facto livstidsansættelse der i praksis sikrer vedkommende immunitet. (W.)
Jeg synes I skulle udvikle et system så betroede brugere med livslang ansættelse og bekvem de facto-immunitet kan skiftes ud når de udvikler et "have sig frabedt"- eller lignende syndrom. Altså mulighed for udluftning. At det næppe er let, er jo forståeligt; behagelige privilegier opgives sjældent frivilligt.
MEN: jeg har haft flere glæder end ærgrelser her. Nogen bidrager med hvad de har forstand på, jeg har lært meget via især at hente "lange tyskere" om ting jeg ikke vidste noget videre om. Jeg ønsker jer held med at videreudvikle projektet - og glem ikke gavnligheden af frisk luft. -- Mvh PHansen 25. mar 2011, 14:17 (CET)
- Suk, du bliver ved med at ignorere det grundliggende faktum, at netop hvem som helst kunne have fulgt din opskrift. Jeg er ikke administrator, men det forhindrer altså ikke mig i at fjerne uvedkommende links og uaktuelle skabeloner. Derimod har jeg dog pli nok til ikke at ville afvikle en skabelon på en så skjult måde, og da slet ikke når den er så brugt. Om Pixi Uno ikke bryder sig om skabelonen, skal jeg ikke kunne sige, men som det fremgår har han ikke set skabelonen i brug før, trods at der findes mange tilsvarende artikler. Det er dog ikke samme som at skabelonen så slet ikke må bruges, men ejheller et argument for at den kun kan reddes, hvis den bruges konsekvent. Tværtimod, vil man af med en skabelon, må man stille et sletningsforslag og så afvente diskussionen.
- Men alt dette har som sagt intet at gøre med at Pixi Uno er administrator, for den slags kunne du og jeg lige så godt have gjort. Derimod er Pixi Unos tone absolut ikke tilfredsstillende adfærd for en administrator, der under normale omstændigheder må kunne forventes at holde en pæn tone (vi ser her bort fra de forholdsvis få tilfælde med moddebattører udenfor pædagogisk rækkevidde).
- At være administrator er dog ikke nødvendigvis noget, man er på livstid. Der er et par fratagelsesprocedurer, der fremgår af Wikipedia:Administratorer#Administratorfejl. Hidtil er det dog aldrig blevet aktuelt for alvor. Sandsynligvis fordi at når nogen gør vrøvl over en administrator, kan de fleste som regel godt se, at sagen bunder i en af følgende:
- Administratoren har handlet i henhold til gældende politikker og normer - som rigtig mange i øvrigt kunne spare sig selv og alle andre en masse besvær for ved faktisk at læse.
- I enkelte tilfælde er det en bruger, der er fuldstændig umulig at bringe til fornuft og få til at ændre adfærd. Rosenquist er et nyere eksempel på dette.
- De foretagne handlinger bliver som her rodet sammen med administratorrollen. Det er så belejligt nemt at pege fingre ad dem med magt og så ignorere, hvad alle de menige faktisk også må, kan og gør.
- Endelig: lad os sige, at det var en almindelig bruger, der havde fulgt din opskrift. Hvordan havde du så reageret? --Dannebrog Spy 25. mar 2011, 15:30 (CET)