Wikipedia-diskussion:Navngivning/Archive 5

Om navngivning af emner, der deler navn

Vil det ikke være en ide at tilføje et punkt under generelle konventioner, der forklarer, hvad man gør, når flere emner kendes under samme navn - dvs. flertydige navne? Der står et punkt under "Alternative stavemåder og betegnelser" om flertydige (som i øvrigt efter min mening er en fejl: Hvorfor samle alternative stavemåder på en flertydig side? Eksemplet holder jo i øvrigt ikke!), men det fortæller ikke noget om, hvad man skal kalde de enkelte flertydige artikler. Derudover kan man i teksten finde en række anvendelser af parenteser (som vel er den officielle løsning), mest tydeligt under personer, hvor det direkte skrives, hvad man gør.

Hvis vi kan give en generel anvisning, så man hurtigt kan se, hvordan man håndterer geografiske betegnelser med samme navn, bands der udgiver selvbetitlede album, remakes af film og i øvrigt alle mulige situationer med flertydige betegnelser, så ville det være en hjælp. Måske handler det også om at få skrevet Speciel:Flertydige artikler, som der er et link til (måske bedre Wikipedia:Flertydige artikler)? --Arne (Amjaabc) 5. aug 2011, 08:51 (CEST)

Angående alternative stavemåder så går det på de tilfælde, hvor stavemåder ligger så tæt op ad hinanden, at folk ikke uden videre kan gætte hvilke der gælder for hvad, og hvor der er reel risiko for forveksling. F.eks. er stationsbyen Aarup med på flertydig-siden Årup. Tilsvarende henviser Jacob Haugaard til Jakob Hougaard og omvendt. Og så fremdeles. Afsnittet er tilføjet efter denne og denne diskussion, hvor der var mildest talt forskellige opfattelser af, om Aa og Å skulle anses for synonyme eller ikke. Jvf. også Diskussion:Aarhus er der en del lokalpatriotisme og følelser forbundet med den slags små detaljer, som desværre bare kan være temmelig svære at gennemskue for andre. Derfor opfordringen til at medtage nærliggende stavemåder så vi får dækket alt ind på en flertydig-side i stedet for at sprede det udover to eller flere, hvilket bare vil gøre folk endnu mere forvirrede.

Mere generelt vil jeg anbefale, at der oprettes en særlig norm om flertydige navne, hvor der bedre kan gås ind på navngivning, hovedbetydninger, opbygninger og skabeloner. --Dannebrog Spy 5. aug 2011, 13:32 (CEST)

Om de alternative stavemåder, så kan jeg godt forstå specielt aa/å-problematikken. Men jeg kan undre mig over, at der henvises til København (flertydig) i forbindelse med varianter som Kjøbenhavn(?) og København. For Kjøbenhavn er overhovedet ikke nævnt på denne flertydig-side, og så går eksemplet lidt i vasken. Vi må nok hellere henvise til en anden side der.

Jeg er i øvrigt glad for, at du støtter min ide om at præcisere artikelnavnene. Det kom af, at jeg faldt over Skabelon:Kvinde-Danmarksserien, som tændte en alarm hos mig. Da jeg skulle sikre mig, at jeg var på rette spor, kunne jeg faktisk ikke finde argumenter for, at den skulle hedde Skabelon:Danmarksserien (kvinder) i stedet; heldigvis bliver vi nok enige om dette eksempel (jf. Skabelondiskussion:Kvinde-Danmarksserien), men jeg tænkte, at det var rart at få på plads generelt. Mvh. Arne (Amjaabc) 5. aug 2011, 14:50 (CEST)

Eksemplet med Kjøbenhavn/København blev valgt som et ukontroversielt eksempel. Aarup/Årup havde nok illustreret det bedre, men efter den ophidsede diskussion om netop det, fandt jeg det bedst at undgå. Men skulle du falde ovet et bedre eksempel, må du da gerne indsætte det i stedet. --Dannebrog Spy 5. aug 2011, 15:24 (CEST)

Jeg vil også gerne opfordre til at indsatte et punkt om titler, betegnelser, osv. Artikler bør kun anføre navnet. På flertydig sider kan man angive hvad hvert enkelt artikel handler om. Se også diskussionen ovenfor.--
 •    Rodejong    _✉️ ^👀 → 9. aug 2011, 08:34 (CEST)

Jeg er ikke sikker på, at mit indlæg har noget med det at gøre, hvis jeg forstår dig rigtigt. Jeg er interesseret i at få skrevet vejledning i, hvad man gør, hvis der er to eller flere artikler, der burde have samme navn. Fx når der kan skrives relevante artikler om to personer, der begge hedder Jens Nielsen. Jeg mener, at reglen er, at så skriver man et karakteriserende ord i en parentes bagefter, fx "Jens Nielsen (minister)" og "Jens Nielsen (pianist)".

Noget andet er, at jeg naturligvis er enig med i, at man ikke bruger titler etc. som dele af artikelnavnet. I eksemplet ovenfor kan det aldrig blive "Pianist Jens Nielsen" - det ville man nok heller ikke gøre, men fx "Kong Miroslav 3. af Langtbortistan" er heller ikke korrekt; det må bare hedde "Miroslav 3. af Langtbortistan" (forudsat at der er flere Miroslav'er, også i andre lande; i modsat fald kan man undlade tallet og/eller landet). --Arne (Amjaabc) 9. aug 2011, 08:50 (CEST)

Net op. Men jeg kan bare ikke få dem til at forstå at det også gælder skibsbetegnelserne osv.--
 •    Rodejong    _✉️ ^👀 → 9. aug 2011, 09:16 (CEST)

Ental/flertal

Plante- og dyre-grupper (og hele Biota) bør navngives som flertalsord. Det bør f.eks. hedde Fugle og ikke Fugl, fordi flertalsordet er den danske betegnelse for dyregruppen. Der vil så f.eks. stå:

Fugle

Fugle (latinsk: Aves) er en klasse af hvirveldyr osv.

Pkj61 9. dec 2011, 01:50 (CET)

Se også Wikipedia:Landsbybrønden/Artikler i ental eller flertal indenfor dyr og planter på Landsbybrønden. --Med venlig hilsen Necessary Evil 9. dec 2011, 02:01 (CET)

Standsningssteder

Vedr. tog og jernbaner: Det med at alle standsningssteder skal kaldes station, ikke noget med trinbræt eller lignende, det holder simpelthen ikke!

Heldigvis er denne "norm" heller ikke håndhævet, for så er der massevis af artikler, der skal skrives om, fordi det vrimler med trinbrætter, holdepladser, billetsalgssteder og hvad det ellers har heddet.

Det uholdbare i sådan en norm ses jo i den undtagelse, der er lavet. Det skal trods alt ikke hedde København Station og Aarhus Station, her må det godt hedde hovedbanegård, så befolkningen i landets to største byer kan genkende deres virkelighed. Men hvad med vores fætter i Udkantsdanmark, der dagligt tager toget fra det lokale trinbræt? Og hvad med de af os, der ved, at vores bedsteforældre startede rejsen fra noget, der ikke var en station, men et billetsalgssted - eller endda et DSB-trinbræt?

Der er to grunde til, at DSB i dag kan kalde det stationer over hele linien:

• Man har nedlagt så mange små standsningssteder, så der kun er stationer tilbage.
• I gamle dage kørte DSB også med gods, og det var med til at differentiere de forskellige typer af standsningssteder. Kunne man ekspedere rejsegods, banepakker, stykgods og vognladningsgods?

Men DSB's praksis kan selvfølgelig ikke udstrækkes til privatbanerne, der stadig har masser af trinbrætter. Og DSB er heller ikke selv konsekvent, men bruger begrebet trinbræt om standsningssteder, der ikke står i køreplanen og kun bruges ved festlige lejligheder, eller om standsningssteder, som de er blevet presset til at lave på forsøgsbasis - se artiklen Den Permanente Station, hvor kæden hopper helt af, fordi man kan læse i artiklen, at det var et trinbræt!

Vi skal akceptere de forskellige betegnelser og blive bedre til at forstå deres betydning. For det fortæller virkelig noget om et lokalsamfund, at dets trinbræt blev opgraderet til station, eller omvendt at stationen blev nedgraderet til trinbræt.

I den anden ende af skalaen må vi også anerkende begrebet banegård, der er defineret i Nudansk Ordbog som "en større station med sammenhængende system af jernbanespor og mange togforbindelser". Uden begrebet banegård er begrebet hovedbanegård meningsløst.

Konsekvensen af de mange typer af standsningssteder er efter min mening, at de stationslister, der er i vores artikler om jernbanestrækninger, skal have den neutrale overskrift Standsningssteder.

En encyklopædi skal ikke være normativ, men deskriptiv. Vi skal kalde tingene det, de hedder og har heddet ude i den virkelige verden. Ellers mister WIKIPEDIA troværdighed.

Vi kan heller ikke lave en norm om, at alle bynavne skal ende på "strup": Københavnstrup, Århustrup - nå nej, de skal undtages fra normen, men så Odenstrup, Aalborgstrup o.s.v.

Beethoven 27. jan 2012, 22:56 (CET)

Den generelle regel hedder at tingene skal hedde det, de fleste finder naturligt. Dette betyder sommetider at vi kommer på kant med fagkundskaben omkring navngivningen af enkelte artikler. I denne forbindelse årsagen til navneforvirringen ikke relevant.

Personligt støtter jeg ikke det fremsatte forslag, men finder det mere hensigtsmæssigt at holde os til den generelle regel. Dette forhindrer på ingen måde en mere teknisk/historisk forklaring i artiklen. --|EPO| ^COM: 27. jan 2012, 23:04 (CET)

(redigeringskonflikt)

Der er flere årsager til ensretningen:

• Det er praktisk, at der benyttes den samme betegnelse over det hele. Folk behøver ikke at huske, hvornår det er det ene, og hvornår det er det andet. Se bare på resten af normen, der rummer ensretning indenfor en række områder, og hvor undtagelserne normalt også holdes på et minimum.
• Både DSB og privatbanerne har sløjfet kundebetjeningen adskillige steder, og der er vel efterhånden ingen steder, hvor der er betjening, hvor personalet har indflydelse på toggangen. Om der er nogle på en given station eller ej er nu om stunder ligegyldigt for togpersonalet og sikkerheden.
• Mange steder har skiftet status i tidens løb, når de er blevet udbygget eller nedgraderet. Hvornår skal man kalde tingene hvad?
• Der er forskelle på de sikkerhedsmæssige og folkelige betegnelser. Mange steder på S-banen er trinbrætter i sikkerhedsmæssig forstand men kaldes stationer i daglig tale. Modsat taler man i provinsbyer gerne om banegårde, selvom de i sikkerhedsmæssig forstand er stationer. Men almindelige mennesker kender ikke de sikkerhedsmæssige betegnelser, mens de folkelige betegnelser varierer fra person til person. I Kolding vil man måske tale om banegården, hvor det i en københavners øjne er en station.

Der er enkelte undtagelser ja, men her taler vi også om officielle navne, der fremgår af både skilte og køreplaner. Alle andre steder benyttes bare stationens navn, i det det er underforstået, at det er en station.

Bemærk dog også at vi her taler om navne på artikler. I selve teksten skal den formelle status og eventuelle ændringer selvfølgelig fremgå. Men når man skal linke til en bestemt artikel, skal man ikke spilde tid på at finde ud af, hvilken status flere hundreder steder havde eller har. I stedet er det mest praktisk at bruge den samme betegnelse over det hele. Det gør DSB så med ordet station, som også er en udbredt folkelig betegnelse (i det vi lige ser bort fra tåbeligheder som togstation). Ordet standsningssted bruges derimod kun omtrent en hundrededel af de gange, der tales om jernbanestation.

Sammenligningen med bynavne er i øvrigt direkte absurd. Byer og personer hedder det de hedder, men her taler vi om titler og betegnelser, hvilket er noget ganske andet. --Dannebrog Spy 27. jan 2012, 23:35 (CET)

Jeg er ikke umiddelbart tilhænger af, at vi skal til at kalde stederne for standsningssteder. Det er ikke specielt mundret eller naturligt for ret mange. Udgangspunktet har altid været, at artiklerne skal hedde det som de fleste dansktalende vil finde naturligt, samtidig med at henvisninger til disse sider kan laves naturligt og uden alt for mange problemer og det der nogle gange er kunsten, er at finde ud af hvilket udtryk de flest dansktalende bruger. Eksempelvis Apholmen Trinbræt (sløjfet i 2005) der mig bekendt aldrig har været omtalt som sådan og derfor vil det - på trods af hvad Wikipedia:Navngivning#Tog_og_jernbaner angiver - ikke give mening, at kalde artiklen for Apholmen Station (husk på, at der er tale om en {{norm}}-side og ikke en regel/politik). Omvendt kan jeg - hvis jeg tager mine Frederikshavner-briller på - argumentere for at Frederikshavn Station måske burde hedde Frederikshavn Banegård. For det kalder alle i Frederikshavn den. Men jeg er sikker på, at hvis jeg spørger rundt om i landet, så vil de fleste nok kalde den Frederikshavn Station. Og så giver det mere mening. Og det er sådan navngivningspolitikken er nu :) MVH Henrik (heb, Diskussion  • Bidrag  • E-mail) 30. jan 2012, 15:58 (CET)

Jeg dele mit svar i 2:

• Overskrift på strækningsartikler: Det forslag kan jeg godt med til. Standsningssteder er i flere tilfælge en bedre betegnelse for stationer. Dog kan på enkelte strækninger være stationer som ikke har været standsningssteder. Specielt Sydbanen har flere af den slags tekniske stationer.
• Navngivning af artikler: Jeg har ikke noget imod at navngive med trinbræt, billetssalgssted mv., hvis det var blevet nedlagt inden at DSB holdt op med at bruge de betegnelser for ekspeditionssteder. For det er det mest præcise betegnelse. Efter det tidspunkt er det stationer, det er mest præcise.

--Steen Th 30. jan 2012, 21:53 (CET)

Standsningssteder: Jeg er enig i, at ordet ikke er særlig mundret, men jeg har jo heller ikke foreslået, at vi over hele linjen skal erstatte ordet station med ordet standsningssted. Jeg taler kun om de lister i strækningsartiklerne, hvor vi har stationer blandet med banegårde, trinbrætter m.v. Der er det ulogisk at have overskriften "Stationer", når der også er andre typer på listen. Og det er ulogisk at skrive "Stationer og standsningssteder" som om en station ikke er et standsningssted. Der påpeger jeg bare, at "Standsningssteder" er en neutral overskrift, der dækker alle typer.

Der synes at være enighed om, at vi i teksten skal bruge standsningsstedernes aktuelt og historisk korrekte betegnelser og så vidt muligt gøre rede for hvis betegnelsen har skiftet. Det er en vigtig præcisering, at normen kun gælder titlen på artiklerne. Spørgsmålet er så, om vi kan leve med en norm, der kan skabe uoverensstemmelse mellem titel og indhold som i eksemplet Den Permanente Station, som der heldigvis ikke er nogen af jer, der har forsvaret. Det koster også troværdighed for et dagblad, når en journalist skriver en artikel og en emsig redaktionssekretær klistrer en overskrift på, som siger det stik modsatte!

Jeg forstår ikke problemet med at linke til en artikel, der ikke hedder X Station. Hvis man søger forgæves efter den og X Trinbræt dukker op i søgeboksen, hvor svært kan det så være at linke til den i stedet? Det er jo altid en del af redigeringsarbejdet, at man skal kvalitetssikre sine links og så vidt muligt vælge nogen der fungerer.

Derimod kan jeg godt se, at det har været dejlig nemt for dem, der har produceret nye artikler, at de bare kunne kalde dem "X Station" uden at skulle undersøge, om det nu var den rigtige betegnelse. Derfor har vi de mange stationsartikler, som kun indeholder én sætning: "X Station er/var en dansk jernbanestation i X". Det er godt nok for de fleste eksisterende DSB-standsningssteder, men mange artikler vedrørende privatbaner og nedlagte standsningssteder (også i DSB) har p.g.a. denne norm fået en forkert titel. De kommer formodentlig aldrig til at indeholde mere end den ene sætning. En seriøs skribent, der ved noget om en lille bys jernbanehistorie, vil da ikke lægge sit stof ind i en artikel, hvor allerede titlen er forkert!

For de nedlagte standsningssteder er disse artikler ofte overflødige, fordi jernbanestoffet nemt kan rummes i artiklen om byen/landsbyen. Det løser også Dannebrog Spy's problem med hvad man skal kalde artiklen, hvis stedet har skiftet status i tidens løb. For det er jo netop i de små byer, man har skiftet mellem station/trinbræt m.v. Se f.eks. artiklen Lillering, som jeg oprettede for at placere jernbanehistorien der. Men hvad nu hvis der var 20 sider at skrive om Lillering, så det var oplagt at udskille jernbanehistorien i en særskilt artikel? Hvad skulle den hedde, når Lillering var billetsalgssted i 11 år, station i 42 år og trinbræt i ½ år? Det ville være uangribeligt at bruge den seneste betegnelse "Lillering Trinbræt", men jeg ville kalde den "Lillering Station", fordi det var den i den længste periode, fordi der er efterladt en stationsbygning og fordi der er en stærk tendens til, at den "finere" betegnelse overlever i folkemunde. Det ser vi jo også med "banegård", som bruges i byer, der har haft store banegårde med togforbindelser i mange retninger, men i dag kun har én jernbanelinje og derfor kun fortjener betegnelsen station. Der vil det være korrekt at anføre både den faglige og den folkelige betegnelse, i enkelte tilfælde endda med "banegård" som den primære. Jeg synes, det trækker lidt i retning af "banegård", når den - som i bl.a. Kolding og Viborg - stadig ligger på Banegårdspladsen!

I begge ender af skalaen er hensigtsmæssig navngivning altså et spørgsmål om sund fornuft. Derfor har vi ikke brug for en norm, der sætter den sunde fornuft ud af kraft. Mit forslag er at erstatte denne sætning:

"For stationer, trinbrætter og andre holdesteder benyttes DSB's praksis overfor publikum, hvor alle steder persontog standser betegnes X Station uanset størrelse og interne tekniske betegnelser, altså ikke noget med X Trinbræt eller lignende. For hovedbanegårde benyttes dog X Hovedbanegård, ved udenlandske sådanne dog den lokale betegnelse, f.eks. X Hauptbahnhof eller X centralstation."

med denne sætning:

"For udenlandske hovedbanegårde benyttes den lokale betegnelse, f.eks. X Hauptbahnhof eller X centralstation."

Beethoven 8. feb 2012, 11:20 (CET)

Nej, normen er til for at skabe entydighed og forhindre forvirring. Ved at fastsætte en standardbetegnelse er man sikker på, at alle bruger de samme betegnelser overalt. Alternativet er et stort kaos, hvor ingen er i stand til at overskue hvad der gælder hvor. Vi taler altså ikke kun om lokaliteter i en enkelt landsdel men også i resten af landet og hele verden. Ingen kan holde styr på alt det, og derfor er man nød til at fastsætte nogle enkle entydige retningslinier.

Argumentet med at man bare kan søge efter navnet duer ikke. Adskillige steder indsættes der links til artikler, som endnu ikke eksisterer, men som kan blive oprettet senere. Her er man på forhånd nød til at vide hvad tingene skal kaldes, så man ikke skal gætte sig frem.

At artiklerne skulle have fået forkert navn p.gr.a. denne norm er decideret forkert. Masseoprettelsen fandt sted omkring april 2008, men normen fik først en tilføjelse om navngivning af stationsartikler et år senere. Både denne og andre normer afspejler nemlig først og fremmest praksis - ikke hvad enkelte brugere synes der burde stå. Det er korrekt, at mange af artiklerne stadig er meget korte, men at det skulle skyldes navnet lyder direkte absurd. Mange steder er der bare ikke ret meget at skrive og ejheller mange der kan bidrage med oplysninger. Husk også at Dansk Wikipedia generelt lider af mangel på aktive til at skrive og udvide artikler artikler udover det basale. Resultatet er at vi har i titusindvis af stubbe indenfor stort set alle emner, og uanset hvad tingene hedder.

Endelig er det problemet med forskellen mellem tekniske og folkelige betegenelser. De tekniske betegnelser benyttes af jernbaneselskaberne og er formelt korrekte, men de er ukendte i den brede befolkning. De folkelige betegnelser kan være udbredte, men de er dårligt dokumenterede og varierer fra person til person. --Dannebrog Spy 8. feb 2012, 15:10 (CET)

Standsningssteder: Tjah, men der er stationer, der ikke er/var standsningssteder, f.eks. Bavnehøj, Skelbæk og Ølsemagle på S-banen, Lolland Nord og Snoghøj på fjernbanen. Nå men de nævnes jo helst heller ikke for de er ikke "rigtige" (dvs folkeligt kendte stationer). At det er blevet besluttet at kalde stort og små "station" fordi det er det udbredte og folkelige giver jo netop problemer som ovenfor nævnt med trinbrættet Den Permanente og for så vidt også med varierende opfattelser af hvad, der er det rigtige navn. I Varde ligger der et eller to trinbrætter på selve Varde station, dvs. inden for stationsgrænsen, at kalde dem stationer er i bedste fald mærkværdigt. Det nævnes i en tidligere kommentar at den ensartede navngivning kan få nogle stationsartikler til at virke useriøse/forkerte allerede på grund af en forkert artikel - det tilslutter jeg mig idet bl.a. lige netop dette sammen med andre navngivningsmærkværdigheder har fået mig til at holde op med at yde nogle større bidrag. Jeg kan godt forstå at man gerne vil kalde Nørreport for station selv om der er tale om et trinbræt, men hvorfor skal Næstved Nord kaldes station? Den næsten bevidstløse anvendelse af "station" klæder efter min opfattelse ikke Wikipedias seriøsitet. Løsningen? Der er ingen enkel løsning. Som det er nævnt skal der tages stilling til hvad "stationen" har været: station, billetsalgssted, billetsalgssted med sidespor, sidespor, trinbræt; og er det så situationen nu, ved en eventuel nedlæggelse, eller den længstvarende tilstand? Støvring station er et eksempel på problemstillingen. Etableret 1869 som station, nedklasseret til billetsalgssted i 1972, helt nedlagt i 1974 (dvs ikke længere eksisterende som noget som helst) men i 2003 genoprettet som trinbræt. --John 8. feb 2012, 23:51 (CET)

"Her er man på forhånd nød til at vide hvad tingene skal kaldes, så man ikke skal gætte sig frem."

Den sætning lader vi lige stå på skærmen et øjeblik.

Kære Dannebrog Spy, kan du ikke selv se, at når du laver et rødt link til "X Station", så ved du ikke, hvad tingene skal kaldes, og du føler ikke, at du behøver at undersøge og overveje det.

For du gætter jo! Men du gør det med god samvittighed, fordi der er en norm, der fortæller dig, hvad du skal gætte på.

Din beskrivelse af forløbet er sikkert rigtig: praksis var der først, og så fik man bagefter syndsforladelse ved at den blev nedskrevet som norm. Men det ændrer jo ikke, at det var den forenklende praksis, der gjorde det muligt at producere så mange stationsartikler på kort tid. Og det er virkelig gået stærkt - jeg har eksempler på, at bynavne og koordinater ikke er blevet rettet til i farten!

Mon ikke vi skal til at satse på kvalitet fremfor kvantitet?

Jeg er ikke ude på at kritisere dem, der masseproducerede stationsartiklerne - de gjorde sikkert mere gavn end skade med det. Men vi kan godt give dem syndsforladelse og alligevel slå fast, at vi ikke vil fortsætte den praksis, som kan koste os troværdighed og nyt stof.

Beethoven 9. feb 2012, 09:55 (CET)

Nej, jeg gætter overhoved ikke, men konstaterer fakta. Faktum er at DSB kalder alle steder persontog standser for stationer uanset praktisk udformning, betjening og passagertal. Det er nutidig virkelighed, der kan dokumenteres.

Men faktum er også, at hele navngivning-normen er skrevet med henblik på at sikre entydighed, så vi ikke ender med et kaos af personlige præferencer for alle de ting, hvor flere navne kan komme i spil. Og for at sikre at folk der ikke har fuld indsigt i tingene også kan linke til dem uden problemer. Når man redigerer en artikel kommer man nemt i berøring med mange andre emner, som man ikke nødvendigvis altid har forstand på eller forudsætningerne for at sætte sig ind i. Wikipedia beskæftiger sig ikke kun med jernbaner men også med alt fra kemi og botanik over politik og personer til astronomi og geologi. Man kan simpelthen ikke forvente, at folk sætter sig ind i alt det. Så er det vi giver dem en hjælpende hånd med nogle retningslinier, så de kan koncentrere sig om at skrive om det, de så til gengæld har forstand på.

Der er ikke tale om at give syndsforladelse ved at praksis blev nedskrevet i normen. For normerne afspejler netop praksis i det omfang, der ikke har været diskussioner. Men i dette tilfælde havde artiklerne stået i et år, uden at nogen protesterede. Så må man jo gå ud fra, at folk er enige. Oprettelser af så mange artikler sker ikke uopdaget, så man må jo gå ud fra, at hvis nogle havde andre meninger, så havde de givet lyd fra sig. Men det gjorde ingen, og så gælder det gamle ord om, at den der tier samtykker.

Angående indhold og mangel på samme i de masseoprettede artikler så er det egentlig denne diskussion uvedkommende. Men det kan da bemærkes, at mange artikler om danske sogne og spillefilm er oprettet på samme måde med lidt formalia og så egentlig ikke rigtig andet. Men de står der og er åbne for redigering. I de fleste tilfælde er der bare ikke sket nogen udvidelser endnu. Hvorfor mon? --Dannebrog Spy 10. feb 2012, 15:51 (CET)

Hamborg

Jeg er helt enig i, at artiklen om Hamborg ligger, hvor den gør; men det undrer mig mere end bare end smule, hvorfor den tilhørende kategori har det tyske navn. Jeg kan se, at underkategorierne har meget forskellige navne. Bør alle disse kategorier, ligesom hovedartiklen, ikke have det danske navn, Hamborg? kalaha 17. feb 2012, 16:54 (CET)

Ja det er da egentlig underligt. Hamburg bruges alle andre steder end i selve artiklen :S.. Så spørgsmålet er om ikke artiklen burde hedde Hamburg?? (det er i hvert fald den letteste løsning) --Rasmusbyg 17. feb 2012, 16:58 (CET)

Personligt er jeg en større fortaler for det tyske navn - jeg synes ganske enkelt at det har en bedre "klang". --|EPO| ^COM: 25. feb 2012, 13:51 (CET)

Det danske stednavn for Hamborg er almen kendt og brugtes i Danmark. Så der er ikke noget grund til at omdøbe artiklen til det tyske navn. Kategorier synes jeg burde ensrettes - helst efter det danske navn. --Steen Th 25. feb 2012, 17:16 (CET)