Wewelsfleth
Wewelsfleth | |
Fyrtårn ved Hollerwettern | |
Våben | Beliggenhed |
Administration | |
Land | Tyskland |
---|---|
Delstat | Slesvig-Holsten |
Kreis | Steinburg |
Amt | Amt Wilstermarsch |
Borgmester | Delf Bolten |
Statistiske data | |
Areal | 24,54 km² |
Højde | 1 m |
Indbyggere | 1.305 (31/12/2018) |
- Tæthed | 53 Indb./km² |
Andre informationer | |
Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
Nummerplade | IZ |
Postnr. | 25599 |
Tlf.-forvalg | 04829 |
Koordinater | 53°50′38″N 9°24′5″Ø / 53.84389°N 9.40139°Ø |
Hjemmeside | www.wilstermarsch.de |
Beliggenhed af kommunen Wewelsfleth i Landkreis Steinburg | |
Wewelsfleth er en by og en kommune i det nordlige Tyskland, beliggende i Amt Wilstermarsch i den sydvestlige del af Kreis Steinburg. Kreis Steinburg ligger i den sydvestlige del af delstaten Slesvig-Holsten.
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]Wewelsfleth ligger ved floden Stör, ved dens udløb i Elben. Udløbet er reguleret med Störsperrwerk. Bundesstraße B431 går gennem kommunen.
I kommunen ligger ud over Wewelsfleth, bebyggelserne Wewelsflether Uhrendorf, Kleinwisch, Humsterdorf, Beesen, Roßkopp, Großwisch, Hollerwettern og Dammducht. I kommunen lå også tidligere kunstnerkolonien Störort, der måtte vige da man opførte Störsperrwerk.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Den førstnævnte omtale af stedet kan findes i et dokument fra 1238, hvor stednavnet optræder som Weuelesflethe.[1]
Stednavne med endelsen -fleth er karakteristiske i Elbmarsken. Fleete var Elbeens naturlige bifloder og tilløb. Disse vandløb er imidlertid for det meste forsvundet i middelalderen og kun bevaret i stednavne. Det oprindelige Wewelsfleth lå ved et sådant vandløb.
Stednavne med slutningen -fleth er sammensat med personnavne eller andre hovedord. Ordet Wewel kan spores tilbage til det saksiske navn Wibil, således at betydningen var "Wibils strøm".[1] Wibil er i løbet af tiden blevet til Wevel og Wewel.
Den tidligere kirke stod allerede i 1340 ved Hollerwettern på yderdiget, men måtte nedbrydes og blev genopbygget 1593[2] ved landsbyen Humsterdorf på grund af den konstante trussel om stormflod.
I 1472 blev Henning von Wulf, chef for Wilstermarsch i Dammducht, fordrevet af kong Christian I, hans ejendom inddraget, og efterfølgende flygtede han til Ditmarsken, hvor han blev slået af indbyggerne.[2]
Under Torstenssonkrigen 1645 led Wewelsfleth alvorligt.[3]
Den 25. december 1717 indtraf en oversvømmelse.[3]
Stedet havde et fattighus fra 1723.[2]
Igen i 1751 og 1756 led hele sognet under stormfloder.[3]
Wewelsfleth var i midten af 1800-tallet en ladeplads og vinterhavn med normalt 7-8 fods vanddybde og plads til 16-20 fartøjer.[2] Byen havde omkring 1100 indbyggere.[2] Blandt indbyggerne var 13 kroholdere, 9 høkere, 5 brændevinsbrændere, 3 ølbryggere, 7 bagere, 4 slagtere, 1 læderfabrikant, 2 smede, 8 snedkere, 3 malere, 1 hjulmager.[2]
En skole havde 116 elever.[2]
De hjemmehørende handelsskibes antal og læstedrægtighed i Wewelsfleth fremgår af nedenstående tabel[4][5]:
År | Antal | kmcl |
---|---|---|
1824 | 40 | 341 |
1832 | 33 | 197½ |
1833 | 33 | 188½ |
1834 | 36 | 191 |
1835 | 35 | 179½ |
1836 | 38 | 220 |
1837 | 42 | 243 |
1838 | 41 | 234 |
1839 | 43 | 262½ |
Noter
[redigér | rediger kildetekst]Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Johannes von Schrödèr: Topographie des herzogthums Holstein, des fürstenthums Lübek und der freien und Hanse-Städte Hamburg und Lübek; Zweiter Theil; Oldenburg 1841 (tysk)
- Johannes von Schrödèr: Topographie des herzogthums Holstein, des fürstenthums Lübek und der freien und Hanse-Städte Hamburg und Lübek; Erster Band; Oldenburg 1855 (tysk)
- Johannes von Schrödèr: Topographie des herzogthums Holstein, des fürstenthums Lübek und der freien und Hanse-Städte Hamburg und Lübek; Zweiter Band; Oldenburg 1856 (tysk)
- Fr. Thaarup: Tabeller til den Statistiske udsigt over den danske stat i begyndelsen af Aaret 1825; Kjøbenhavn 1825
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Kommunens side Arkiveret 27. august 2016 hos Wayback Machine på amtets websted
- Statistikamt Nord – Bevölkerung der Gemeinden in Schleswig-Holstein 4. Quartal 2014 (XLSX-Data) (Fortschreibung auf Basis des Zensus 2011)