Spring til indhold

Vonsildkredsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Vonsildkredsen (officielt navn: Vejle Amts 6. Valgkreds) var fra 1866 til 1920 en valgkreds til Folketinget og fra 1920 til 1970 en opstillingskreds (officielt navn: Vejle Amtskreds 6. Kreds) til Folketinget. Kredsen var speciel ved at omfatte områder i både Vejle Amt og Ribe Amt.

Vonsildkredsen bestod af 8 landkommuner ("De Otte Sogne") i Vejle Amt:

og 3 landkommuner i Ribe Amt:

I forbindelse med fredsslutningen efter 2. slesvigske krig i 1864 hvor hertugdømmerne overgik til Preussen, blev grænsen mellem Danmark og Slesvig reguleret, så Danmark fik Ærø, otte sogne syd for Kolding og området omkring Ribe i bytte for de Kongerigske enklaver i Slesvig. Området syd for Kolding kaldet "De Otte Sogne" kom med i Vejle Amt.[2] Vonsildkredsen blev oprettet som en ny folketingsvalg for De Otte Sogne, og der blev samtidig flyttet 4 sogne fra Bækkekredsen i Ribe Amt til Vonsildkredsen.[3] Derved kom kredsen som den eneste folketingsvalgkreds til at omfatte dele af to forskellige amter.

Det første valg til Folketinget i valgkredsen blev afholdt 11. april 1866.[4] Kredsen overgik til en opstillingskreds i Vejle Amtskreds i 1920 og forblev geografisk uforandret med de samme sogne til det sidste valg i kredsen i 1968.[5] Kredsen blev nedlagt i forbindelse med kommunalreformen i 1970.

Folketingsmedlemmer valgt i Vonsildkredsen

[redigér | rediger kildetekst]

Kildeangivelserne i parentes henviser til bind og sidetal i Rigsdagens Medlemmer gennem Hundrede Aar.

Desuden blev M. Mørk Hansen valgt i kredsen i 1865 til Rigsrådets Folketing (II, s. 70-71)

  1. ^ "Folkethingsvalgene i Aarene 1869, 1872 og 1873.", Statistiske Meddelelser, tolvte Bind, København: Det statistiske Bureau, s. 166, 1875
  2. ^ Inge Adriansen (2011), "Otte Sogne, De", Sønderjylland A-Å, Historisk Samfund for Sønderjylland – via graenseforeningen.dk
  3. ^ Karl-Erik Frandsen, red. (1984), Atlas over Danmarks administrative inddeling efter 1660, vol. II: Tekstbind, Dansk historisk Fællesforening, s. 145-146
  4. ^ "Folkethingsvalgene i Aarene 1869, 1872 og 1873.", Statistiske Meddelelser, tolvte Bind, København: Det statistiske Bureau, s. 223, 1875
  5. ^ "Folketingsvalget den 23. januar 1968", Statistiske Meddelelser, Danmarks Statistik 'sted=København, vol. 1968, no. 8, s. 118, 1968