Spring til indhold

Viktor 2. Frederik af Anhalt-Bernburg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Viktor 2. Frederik
Portræt af Fyrst Viktor 2. Frederik, ca. 1730
Fyrste af Anhalt-Bernburg
Regerede22. april 172118. maj 1765
ForgængerKarl Frederik
EfterfølgerFrederik Albrecht
ÆgtefællerLouise af Anhalt-Dessau (g. 1724)
Albertine af Brandenburg-Schwedt (g. 1733)
Konstanze Friederike Schmidt (morganatisk) (g. 1750)
Børnmed Fyrstinde Louise:
  • Sophie Louise, Grevinde af Solms-Baruth

med Fyrstinde Albertine:

med Konstanze Friederike Schmidt:

  • Luise Friederike Wilhelmine, Grevinde af Solms-Tecklenburg
Fulde navntysk: Viktor Friedrich
HusHuset Askanien
FarKarl Frederik af Anhalt-Bernburg
MorSophie Albertine af Solms-Sonnenwalde
Født20. september 1700(1700-09-20)
Bernburg, Anhalt, Tysk-Romerske Rige
Død18. maj 1765 (64 år)
Bernburg, Anhalt, Tysk-Romerske Rige

Fyrst Viktor 2. Frederik af Anhalt-Bernburg (tysk: Viktor II. Friedrich, Fürst von Anhalt-Bernburg; 20. september 170018. maj 1765) var fyrste af det lille tyske fyrstendømme Anhalt-Bernburg fra 1721 til sin død i 1765.[1]

Fyrst Viktor 2. Frederik af Anhalt-Bernburg.

Prins Viktor Frederik blev født den 20. september 1700 i Bernburg i sin farfar Fyrst Viktor 1. Amadeus af Anhalt-Bernburgs regeringstid. Han var den anden men eneste overlevende søn af den daværende Arveprins Karl Frederik af Anhalt-Bernburg, arving til det lille fyrstendømme Anhalt-Bernburg i det centrale Tyskland, i hans første ægteskab med Sophie Albertine af Solms-Sonnenwalde.

Prinsen foretog i 1717 og 1718 sin dannelsesrejse til Frankrig. Ved farfaderens død den 14. februar 1718 blev han arveprins, og ved faderens død tre år senere den 22. april 1721 tiltrådte han som fyrste af Anhalt-Bernburg. Hyldningen fandt sted i 1723. Som ritmester og kaptajn i den preussiske hær blev han i 1722 ridder af den sorte ørns orden, Kongeriget Preussens fornemmeste orden. Fyrst Viktor Frederik havde en særlig interesse i minedrift og metallurgi og besøgte ofte minerne i Harzen. Fra 1724 var bjergværkerne i Harzen i hans enebesiddelse, og sølvminedriften fik stor betydning. I 1752 kom det til en opstand i fyrstendømmet på grund af det fyrstelige jagtvæsens undertrykkelse af befolkningen. Fra 1755 var Viktor Frederik Huset Anhalts senior.

I sin residensby Bernburg opførte han i 1745 regeringsbygningen og i 1752 en kirke, die Kirche auf dem Berge. Han udbyggede fyrstendømmets infrastruktur og forsøgte sig uden held med dyrkning af morbærtræer med henblik på produktion af silke. På grund af de finansielle forhold efter Syvårskrigens udbrud kom fyrstendømmet i betragtelig gæld.

Fyrst Viktor 2. Frederik døde 64 år gammel den 18. maj 1765 i Bernburg. Han blev efterfulgt som fyrste af sin ældste søn, Frederik Albrecht.

Ægteskaber og børn

[redigér | rediger kildetekst]
Fyrst Viktor Frederiks første hustru, prinsesse Louise af Anhalt-Dessau.
Hans anden hustru, prinsesse Albertine af Brandenburg-Schwedt.

Fyrst Viktor Frederik var gift tre gange. Han giftede sig første gang den 25. november 1724 i Dessau med prinsesse Louise af Anhalt-Dessau, datter af fyrst Leopold 1. af Anhalt-Dessau. De fik en datter før hendes død i 1732:

∞ 1753 Grev Frederik af Solms-Baruth (1725-1787)

Fyrst Viktor Frederik giftede han anden gang den 22. maj 1733 i Potsdam med prinsesse Albertine af Brandenburg-Schwedt, datter af markgreve Albrecht Frederik af Brandenburg-Schwedt. I dette ægteskab blev der født fem børn:

∞ 1763 Prinsesse Louise Albertine af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1748-1769)
∞ 1760 Christian Günther 3., Fyrste af Schwarzburg-Sondershausen (1736-1794)
∞ 1764 Frederik August, Fyrste af Anhalt-Zerbst (1734-1793)
∞ 1762 August 2., Fyrste af Schwarzburg-Sondershausen (1738-1806)

Efter fyrstinde Albertines død i 1750 indgik han den 13. november 1750 i Bernburg et morganatisk ægteskab med Konstanze Friederike Schmidt. I dette ægteskab blev der født én datter:

∞ 1765 Grev Otto Henrik til Solms-Sonnenwalde (1740-1814)
  1. ^ "Anhalt-Bernburg". worldstatesmen.org (engelsk).
[redigér | rediger kildetekst]
Viktor 2. Frederik
Født: 20. september 1700 Død: 18. maj 1765
Titler som regent
Foregående:
Karl Frederik
Fyrste af Anhalt-Bernburg
1721 – 1765
Efterfølgende:
Frederik Albrecht
Spire
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Spire
Denne artikel om Tysklands historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Spire
Denne biografi om en tysker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.