Vikingeborgen Trelleborg
- Om museet af dette navn, ikke at forveksle med Trelleborg (Slagelse), som museet omhandler.
Vikingeborgen Trelleborg | |
---|---|
Generelle informationer | |
Type | Kulturhistorie |
Adresse | Trelleborg Allé 4, Hejninge, 4200 Slagelse |
Grundlagt | 1995 |
Direktør | Anne-Christine Larsen (museumsinspektør) |
Besøgende | 81.759[1] |
Eksterne henvisninger | |
vikingeborgen-trelleborg.dk |
Vikingeborgen Trelleborg eller Museet ved Trelleborg er et kulturhistorisk museum på cirkelborgen Trelleborg ved Slagelse. Museet udstiller arkæologiske fund fra og omkring Trelleborg.
Hvert år i uge 29 afholder museet vikingefestival omkring borgen (juli måned).[2] Markedet består af en lang række boder og et reenactet slag. Det trækker op mod 10.000 besøgende og omkring 600 aktører.[3] Ud over ansatte har museet også frivilligforeningen, hvis medlemmer optræder i vikingetidens dragter og formidler, hvordan livet kan have foregået den gang.[4]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Nationalmuseet har ejet borgen og de omkringliggende 8,2 ha siden 1930'erne.[5] Allerede i i 1941 rekonstruerede man et langhus på baggrund af udgravninger på området. Dette er senere rådnet og man har opført et nyt.[6]
Museumsbygningen blev opført i 1995.[3][6] Fra 1999 til 2004 var historiker, forfatter og foredragsholder Kåre Johannessen museumsinspektør. Han blev siden museumsinspektør for Middelaldercentret ved Nykøbing Falster.[7][8] Efter sin afgang kritiserede han Sydvestsjællands Museum for at nedlægge den aktive formidling, der var foregået på stedet.[9]
I 2004 blev udstillingen renoveret, og den omfatter i dag de fleste af de genstande som er fundet på området samt modeller af, hvordan borgen kan have set ud.[10]
Museet blev drevet af Sydvestsjællands Museum frem til 2013, hvor driften blev overtaget af Slagelse Kommune. Fra 2014 har Slagelse Kommune og Nationalmuseet en aftale om driften af museet.[3][11]
Slagelse Kommune har bevilget 25 mio. kr til at skabe et større museum med oplevelsescenter, der skal fortælle om Trelleborg og de andre trelleborge.[12] Man har søgt om, at få Trelleborg på UNESCOs Verdensarvsliste, hvor udvidelsen af museet er en del af dette.[13] Det er meningen at centret skal åbne i 2025.[3]
Museet deltager i projektet Da Danmark Blev Til, der er et samarbejde mellem Sagnlandet Lejre, Middelaldercentret og en lang række lokale museer og historiske markeder alle fra regionen Midt- og Vestsjælland.[5][14] Det sætter fokus på vikingetid og middelalder og skabelsen af Kongeriget Danmark.[15]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ VisitDenmarks Attraktionsliste 2016 - Top 300 Arkiveret 25. oktober 2017 hos Wayback Machine. VisitDenmark. Hentet 15/7-2017
- ^ Vikingefestival. vikingeborgen-trelleborg.dk. Hentet 18/2-2014
- ^ a b c d Ny Trelleborg. Rapport om museet på vikingeborgen-trelleborg.dk. Hentet 18/2-2014
- ^ Frivillige på Trelleborg.. vikingeborgen-trelleborg.dk. Hentet 18/2-2014
- ^ a b Det bliver gratis at komme på vikingeborgen Trelleborg Arkiveret 17. juni 2016 hos Wayback Machine. Sjællandske. Hentet 18/2-2014
- ^ a b Trelleborg. Erantis.dk. Hentet 18/2-2014
- ^ Ritzaus Bureau (1999-06-25). Ny leder af museet på Trelleborg. Pressemeddelelse. Hentet 2014-01-29.
- ^ kaarejohannessen.dk: Om Kaare Arkiveret 28. november 2015 hos Wayback Machine hentet d. 21/6-2012
- ^ Svendsen, Arne: Tidligere chef: - Vanvittig disponering på Trelleborg 10-10-2009. Sjællandske
- ^ Udstilling. vikingeborgen-trelleborg.dk-. Hentet 18/2-2014
- ^ Nationalmuseet og Slagelse Kommune i nyt samarbejde Arkiveret 22. februar 2014 hos Wayback Machine. Nationalmuseet. Hentet 18/2-2014
- ^ Ny Trelleborg. vikingeborgen-trelleborg.dk. Hentet 18/2-2014
- ^ Er Trelleborg UNESCO-verdensarv?. storstensgrave.wordpress.com. Hentet 18/2-2014
- ^ Netværk Arkiveret 1. februar 2014 hos Wayback Machine. dadanmarkblevtil.dk. Hentet 18/2-2014
- ^ Om projektet Arkiveret 1. juni 2015 hos Wayback Machine. dadanmarkblevtil.dk. Hentet 18/2-2014