Videnskabelig socialisme

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Videnskabelig socialisme er et begreb, der beskriver de sociale, politiske og økonomiske teorier, der blev skabt af Karl Marx og Friedrich Engels i midten til slutningen af 1800-tallet.

Begrebet blev opfundet i 1840 af Joseph-Pierre Proudhorn i hans bog 'Qu'est-ce que la propriété?' (dansk: Hvad er ejendom?), og brugt i 1880 af Engels til at beskrive Marx' sociale, politiske og økonomiske teori. Der findes intet belæg for, at Marx skulle have brugt begrebet til at beskrive sine egne teorier.^{[kilde mangler]} Engels brugte især begrebet til at adskille det, der senere blev den marxistiske tradition fra den utopiske socialisme – et begreb, der af både Engels og Marx bruges polemisk og negativt til at definere egne teoretiske og politiske positioner.^{[kilde mangler]}

Definition

Den videnskabelige socialisme baserer sig på dialektisk materialisme, og ser således sit politiske mål (det klasseløse samfund) i sammenhæng med den forventede samfundsudvikling, udledt af analyser af historiske trends baseret på dialektisk materialisme.^{[kilde mangler]}

I modsætning hertil er den utopiske socialisme baseret på idealisme, hvilket strategisk indebærer en tro på det gode arguments kraft. I det perspektiv burde det gode argument i sig selv være nok til at overbevise den herskende klasse om at opgive deres privilegier til fordel for socialismen, der i sin essens ses som fornuftigere og mere retfærdig.^{[kilde mangler]} Den videnskabelige socialisme lægger i stedet vægt på egeninteresser,^{[kilde mangler]} hvilket gør det gode argument ubrugeligt til at overbevise den herskende klasse. Ifølge Marx og Engels kan kun arbejderklassen afskaffe kapitalismen, fordi netop den har en objektiv interesse i socialisme frem for kapitalisme.^{[kilde mangler]} Derfor har arbejderklassen en central rolle som "historiens revolutionære subjekt", der i kraft af sin størrelse og interesse har det "revolutionære potentiale" til at forandre samfundet.^{[kilde mangler]}

Særligt centralt i den videnskabelige socialisme som modsætning til utopisk socialisme, står fremhævelsen af arbejderklassen som den forandrende kraft i kapitalismen – heri ligger også nødvendigheden af arbejderklassens subjektive erkendelse af det objektive potentiale.^{[kilde mangler]} Denne opfattelse har haft stor betydning for arbejderbevægelsen over hele verden – eksempelvis de europæiske socialdemokratier, der også i dag har markante præg, der stammer herfra.

Historisk

Historisk er begrebet især blevet brugt til at skelne mellem socialisme før Marx og efter Marx. Det har også spillet en vis propagandistisk rolle i Østeuropa- og Asien-kommunismen.^{[kilde mangler]}

Referencer

Spire Denne artikel om politik og ideologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.