Vestagervej
Vestagervej er knap 500 meter lang og løber mellem Vangehusvej og Strandagervej på Østerbro i København.
I dag præges vejen af de mange store flotte villaer, der nu ofte bebos ikke af familier, men af advokatfirmaer og ambassader.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Vejen fik sit navn i 1904 og er opkaldt efter et jordstykke der lå lidt sydligere på Østerbro.
Fra 1914 og frem boede arkitekten Andreas Fussing (1871-1958) i et hus han selv havde tegnet i nr. 3. Han havde bl.a. tegnet H. C. Ørstedsværket.
I 1930 boede direktør Egmont-Petersen i nr. 17 og i nr. 26 generalkonsul Hans Valdemar Ludvigsen (1861-1939). I midten af 1900-tallet havde den polske gesandtskabs handelsafdeling ved Tadeusz Nowacki til huse i nr. 1. I nr. 5 var der den canadiske legations immigrationsafdeling. Den vesttyske ambassadør, W. Nöldeke, boede i nr. 9 og skuespiller Max Hansen (1897-1961) i nr. 7 og skuespilleren Hans Kurt (1909-1968) i nr. 11.
Kendte bygninger
[redigér | rediger kildetekst]Nr. 16 er en hvid villa, der nu er Tyrkiets ambassades konsulatafdeling, og som er temmelig afvisende i sit udtryk. Der er en indhegning med spir ovenpå, der forhindrer alle forsøg på at kravle ind over, og alle vinduer har tæt gitterværk foran. Selve ambassaden har i øvrigt adresse rundt om hjørnet på Rosbæksvej 15.
Nr. 14 A og B er mere afslappet i sit udtryk. Det er et typehus fra 1977 i gule mursten og med fladt tag.
Nr. 7 er endnu en villa tegnet af Carl Brummer i 1908. Der er en god stoflighed i behandlingen af de røde mursten. Det er en usædvanlig stejl vinkel på taghældningen.
Nr. 9 er en villa fra 1917, der fungerer som officiel bolig for Tysklands ambassadør.
Nr. 26 er et lavt hus, der dufter af eventyr med sin lille gadehave og fine skodder med udskårne heste på. Huset er fra 1919-20, tegnet af Helge Bojsen-Møller for kunstforlægger Alfred Jacobsen (hvis datter han blev gift med). Huset fungerede tidligere som tyendebolig, stald og garage for konsul Ludvigsens palæ fra 1910 på Svanemøllevej 41.[1]
Henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Leif Theilmann Aabel og Bjørn Westerbeek Dahl: Fra Svanemøllen til Tuborg, Forlaget Sortedam, 1994.