Spring til indhold

Verzasca-dalen

Koordinater: 46°15′30″N 8°50′06″Ø / 46.2582°N 8.83507°Ø / 46.2582; 8.83507
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Verzasca-dæmningen
Ponte dei Salti ved Lavertezzo.

Verzasca-dalen er en dal i Schweiz. Dalen støder op til Lago Maggiore nær ved Locarno i kantonen Ticino. Dalen ender blindt, idet der ikke findes pasovergange, tunneler eller andet inderst i dalen.

I den nederste del af dalen ligger Verzasca-dæmningen, der er bygget tværs over dalen. Dæmningen dæmmer op for Verzasca-floden og skaber derved den kunstige sø Lago di Vogorno, ca. 2 km fra Lago Maggiore. Ved dæmningen er et vanddrevet kraftværk, der kan levere op til 105 MW. Dæmningen og kraftværket blev bygget i årene 19611965 og blev taget i brug så snart reservoiret var fyldt.

Stedet, hvorfra bungy-jumpene foretages midt på dæmningen.

Dæmningen er et populært mål for bungy-jumpere. Dette tog sin begyndelse efter at en James Bond-stuntman sprang ud herfra i åbningsscenen i filmen GoldenEye[1] fra 1995, et spring, der sidenhen er gået over i filmhistorien.

Længere inde i dalen ligger flere småbyer, og det samlede befolkningstal i hele Verzasca-dalen er på 3.200 (2004). Småbyerne i dalen hedder Mergoscia, Vogorno, Corippo, Lavertezzo, Brione, Gerra, Frasco og Sonogno. Nær byen Lavertezzo ligger den lille 2.000 år gamle romerske kampestensbro, Ponte dei Salti, der er et velbesøgt turistmål.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

46°15′30″N 8°50′06″Ø / 46.2582°N 8.83507°Ø / 46.2582; 8.83507