Vera Lynn
| Vera Lynn | |
|---|---|
 Vera Lynn med de britiske farver om halsen i 1973 (foto: Allan Warren) | |
| Information | |
| Født | Vera Margaret Welch 20. marts 1917  East Ham, Storbritannien |
| Død | 18. juni 2020 (103 år) Ditchling, Storbritannien |
| Gravsted | The Parish Church of St Margaret, Ditchling |
| Statsborger | Storbritannien |
| Sprog | Engelsk |
| Genre | Populærmusik |
| Beskæftigelse | sangerinde |
| Aktive år | 1935–1995 |
| Pladeselskab | UK Decca/London, HMV |
| Instrumenter | |
| Vokal | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. | |
Dame Vera Lynn (født 20. marts 1917 i East Ham, London, død 18. juni 2020)[1] var en britisk sangerinde.
Under anden verdenskrig turnerede Vera Lynn i bl.a. Egypten, Indien og i Burma, hvor hun gav udendørs koncerter for de britiske soldater. Hun er mest kendt for sangene "We'll Meet Again", "The White Cliffs of Dover", A Nightingale Sang in Berkeley Square" og "There'll Always Be an England".
Hun forblev populær også efter krigen og optrådte ofte i radio og tv i Storbritannien og i USA og indspillede hits som "Auf Wiederseh'n Sweetheart" og "My Son, My Son", der blev nr. 1 i Storbritannien.
I 2009 blev hun den ældste person, der nogensinde fik en førsteplads på den britiske albumhitliste, da albummet We'll Meet Again - The Very Best of Very Lynn blev nr. 1 på hitlisten på et tidspunkt, da Vera Lynn var 92 år.[2]
I marts 2017 blev hun den første hundredeårige til at udsende et nyt album.[3]
I 1962 var Vera Lynn med i den danske lystfilm Venus fra Vestø, hvor hun sang sangen "Wish me Luck", foran blandt andre Henning Moritzen og Malene Schwartz.[4]
I 2000 blev hun kåret til den brite, der bedst eksemplificerede den britiske ånd i det 20. århundrede.[5]
En lang række film og musikstykker trækker referencer til Vera Lynn og hendes sange. Sangen "We'll Meet Again" anvendes bl.a. i Stanley Kubricks film Dr. Strangelove, ligesom rockgruppen Pink Floyds sang Vera fra konceptalbummet The Wall (bl.a.) omhandler Vera Lynn og indledes med stroferne: "Does anybody here remember Vera Lynn? Remember how she said that we would meet again some sunny day?"
På Royal Albert Hall i London, hvor Lynn optrådte 52 gange mellem 1936 og 2004,[6] afslørede Lynn's datter, Virginia Lewis-Jones, i januar 2020, som en markering af 75-årsjubilæumet for freden i 1945, et portræt af Lynn, malet af den norske kunstner Ross Kolby.[7][8]
Lynn var udnævnt til Dame Commander af Order of the British Empire. Hun var derved ophøjet i ridderstanden og havde ret til at føre titlen Dame foran sit navn.
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Hun holdt modet oppe hos briterne i kampen mod Hitler. Nu er Vera Lynn død, dr.dk, 18. juni 2020, hentet 18. juni 2020
- ^ "Biography for Vera Lynn". IMDb. Hentet 2011-01-10.
- ^ The Guardian, 1. februar 2017: Dame Vera Lynn to mark her 100th birthday by releasing album. Singer will become first to release a new album as a centenarian as she is joined by others including Alexander Armstrong and Aled Jones
- ^ Venus fra Vestø (1962)
- ^ Manheim, James M. "Vera Lynn Biography". Index of Musician Biographies. Hentet 2011-01-10.
- ^ Dame Vera Lynn portrait goes on display at the Royal Albert Hall | BelfastTelegraph.co.uk
- ^ https://www.sussexexpress.co.uk/arts-and-culture/dame-vera-lynn-portrait-hang-display-royal-albert-hall-155740
- ^ Carlsen, Marianne Rustad (2019-01-09). "Norsk kunstner maler Vera Lynn i all hemmelighet" (bokmål). Hentet 2019-01-17.
 | Spire |  |