Spring til indhold

Veijo Meri

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Veijo Meri
maj 1960
Personlig information
FødtVeijo Väinö Valvo Meri Rediger på Wikidata
31. december 1928 Rediger på Wikidata
Vyborg, Leningrad oblast, Rusland Rediger på Wikidata
Død21. juni 2015 (86 år) Rediger på Wikidata
Helsinki, Finland Rediger på Wikidata
GravstedHietaniemi kirkegård Rediger på Wikidata
NationalitetFinland Finsk
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedHelsinki Universitet Rediger på Wikidata
BeskæftigelseSprogforsker, dramatiker, manuskriptforfatter, oversætter, forfatter, digter Rediger på Wikidata
FagområdeFinsk litteratur Rediger på Wikidata
GenreModernisme Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserAleksis Kivi-prisen (1972),
Nordisk Råds litteraturpris (1973),
Kommandør af Finlands Hvide Roses Orden (1995),
Eino Leino-prisen (2004),
Pro Finlandia (1967) med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Veijo Väinö Valvo Meri (født 31. december 1928 i Vyborg, død 21. juni 2015 i Helsinki)[1] var en finsk forfatter, der i 1973 blev tildelt Nordisk Råds litteraturpris for sin roman Sergentens søn (1971).[2]

Meri studerede historie ved Helsinki Universitet og debuterede som forfatter i 1954.[3] I 1963 udkom en af hans mest kendte romaner ved navn Manillaköysi (på dansk: Maillarebet). Ligesom flere af Meris bøger foregår denne bog under 2. verdenskrig og fokuserer på krigens grusomhed og absurditet med fokus på en soldats overlevelse.[4][5]

Ud over sine romaner skrev Meri en række digtsamlinger, essays, skuespil, historiske værker og etymologier. Hans værker har ofte vakt debat i Finland, mest på baggrund af bogen Han som blev Aleksis Kivi (1979), der omtaler forfatteren Aleksis Kivi.[6][7]