Spring til indhold

Varm på is

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Varm på is var et dansk underholdningsprogram, der blev sendt på TV 2 i 2008. Programmet var den danske version af det britiske underholdningsprogram, Dancing on Ice, som er produceret af det britiske produktionsselskab Granada til ITV.[1] I programmet blev en kendt dansk personlighed sat sammen med en professionel skøjteløber, som efterfølgende skulle konkurrere mod andre par i par-kunstskøjteløb.

Programmets dommere var Fini Ravn, Vivi Flindt og Mikkeline Kierkgaard.[2] Programmet havde premiere fredag d. 1. februar 2008 kl. 20 på TV 2 og løb i ti uger frem til finalen d. 10. april 2008.[3] Programmets værter var Bubber og Lisbeth Østergaard.[4]

Programmet blev solgt til 12 lande over hele verden, deriblandt Tyskland, Belgien, Norge, Australien og Italien.

Vinderne blev racerkøreren Nicolas Kiesa og skøjteløber Maj Frisendahl.[5][6]

På grund af programmets lave seertal, grundet sammenfald med DR1s underholdningsprogram X Factor, blev programmet ikke forlænget og blev kun sendt i én sæson.

Programmet havde premiere fredag den 1. februar 2008 kl. 20 på TV 2.[7] Tirsdag d. 12. februar (efter to udsendelser) udsendte TV 2 en pressemeddelse om at programmet fremover ville blive sendt kl. 21, da kanalen havde oplevet færre seertal end forventet, grundet programmets sammenfald med DR1s underholdningsprogram X Factor på samme tidspunkt. Varm på is' anden udsendelse havde et seerantal på 588.000 sammenholdt med X Factors 1,3 mio.[7] TV 2s daværende underholdningschef Gitte Madsen udtalte håb om flytningen af programmets sendetid ville øge programmets seertal.[3]

Placering Kendt Danser Resultat (stemt ud i uge)
1. plads Nicolas Kiesa Maj Frisendahl Vinder
2. plads Martin Spang Olsen Anne Mette Poulsen 2. pladsen
3. plads Pelle Hvenegaard Anna Thomsen 3. pladsen
Joan Ørting Brad Baudach
Jan Linnebjerg Julia Sandsten
Signe Molde Johnny Rønne Jensen
Cecilia Zwick Nash Henrik Walentin
Benedicte Balling David Blazek
9. plads Anna Thygesen Ivan Kralik Uge 2


Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]