Spring til indhold

Vapnö

Koordinater: 56°43′N 12°50′Ø / 56.71°N 12.84°Ø / 56.71; 12.84
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Vapnö set fra parken

Vapnö er en herregård i Halmstads kommun, Halland.

Vapnö omtales i 1312 som tilhørende slægten Ribbing. Efter Peter Sigvidsson Ribbings død 1379 kom herregården til Vadstena kloster og fra dette 1409 ved mageskifte til ridderen Abraham Brodersson. Ved arveskiftet efter ham tilfaldt gården 1419 hans enke Cecilia Niclisdotter og hendes mand Bonde Jakobsson (Tott). Senere overtog den norske slægt Urup. I 1661 købte feltmarskallen Gustaf Otto Stenbock godset, som gik videre til sønnen Magnus Stenbock og dennes sønner, til det 1741 og 1751 erhvervedes af Georg Bogislaus Staël von Holstein. Han gjorde 1754 Wapnö til fideikommiss. Fideikommisset blev afviklet 1964. Godset blev byggnadsminne 1983. Den nuværende ejer er Erica Staël von Holstein.

Magasinbygning

Hovedvirksomheden i dag er dels jordbrug med mælkeproduktion i eget mejeri, dels restaurant og konferencevirksomhed. Landbruget er Sveriges største mælkeproducent [1] med næsten 1400 malkekøer [2]. Ejendommen omfatter 1400 hektar produktiv landbrugsjord og 433 hektar skov [3] Produkterne sælges under navnet Wapnö.

Hvert år kommer mange tilskuere, når køerne slippes på græs [4].

  1. ^ "Land Lantbruk". Arkiveret fra originalen 19. juni 2007. Hentet 16. april 2013.
  2. ^ "ATL.nu". Arkiveret fra originalen 14. februar 2005. Hentet 16. april 2013.
  3. ^ DN.se
  4. ^ Kolossal köbildning när kossor kollades in, hp.se 2007-05-02 (Webside ikke længere tilgængelig)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

56°43′N 12°50′Ø / 56.71°N 12.84°Ø / 56.71; 12.84