Vandtårnet i Hald Ege
Vandtårnet i Hald Ege | |
---|---|
Generelle informationer | |
Sted | Hald Ege, Danmark |
Type | vandtårn |
Opført | 1925 |
Højde | ? meter |
Arkitekt | Søren Vig-Nielsen |
Vandtårnet i Hald Ege er et tidligere vandtårn beliggende i Hald Ege ved Viborg. Tårnet er opført i 1925 og tegnet af arkitekten Søren Vig-Nielsen, der virkede i Viborg og omegn.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Da det tidligere Viborg Amt afviklede sine fredskovsarealer, overtog Skov- og naturstyrelsen også området, hvor vandtårnet er placeret, og i samme ombæring både tårnet og det tilhørende pumpehus.[1] Tårnet og pumpehuset udlejes fra 2010 til henholdsvis foreningen Vandtårnets Venner (stiftet i 2002[2]) og den lokale grundejerforening til opbevaring af snerydningsmateriel med mere.
Kultur
[redigér | rediger kildetekst]Et vartegn for byen er, hvad vandtårnet er. Blandt andet pryder en grov skitse det lokale blad Hald Vind, og da byens forsamlingshus skulle have et kunstværk, bestilte Hald Ege Grundejerforening et værk, hvor vandtårnet skulle indgå.[3]
Foreningen Vandtårnets Venner, som forsøger at holde liv i vandtårnet, skal blandt andet arrangere aktiviteter i tårnet, men har hidtil været hæmmet af TDCs mobiludstyr, som har været bevaret i tårnets bund.[4]
Ved siden af tårnet ligger et ungdomskollegium, hvis navn, Tårnly, er inspireret af beliggenheden ved vandtårnet.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Hald-udvalgets møde den 27. august 2009". Skov- og naturstyrelsen. 2009-10-19. Arkiveret fra originalen 14. juli 2014. Hentet 2011-02-20.
- ^ "Hald Eges vandtårn længe leve". Viborg Stifts Folkeblad. 2002-12-03.
- ^ "Egekværnen afslører nyt kunstværk". Viborg Stifts Folkeblad. 2003-03-11.
- ^ Rasmussen, Steen Bonne (Skovfoged) (marts 2010). "Nyt fra skoven" (PDF). Hald Vind: s. 2. Arkiveret fra originalen (PDF) 4. marts 2016. Hentet 2011-02-20.
Denne artikel om en bygning eller et bygningsværk kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |