Valg på Færøerne

Optælling af stemmerne ved kommunevalget i Porkeri i 2004

Lagtingsbygningen

Lagtingssalen ca. 1900

Der afholdes tre forskellige typer valg på Færøerne: kommunalvalg, lagtingsvalg og folketingsvalg. Fælles for disse valg er, at partier eller grupperinger opstiller lister med kandidater, men at langt de fleste vælgere ikke stemmer på en liste, men på en person. Placeringen på partilisten er derfor ubetydelig. Partilister opstiller under valgbogstaver ved alle valg, med samme bogstaver for lagtings- og folketingsvalg. Lister til kommunalvalg er oftest baseret på lokale sager og har ofte ikke tilknytning til noget landsdækkende parti. Større kommuner som Thorshavn og Klaksvík har partipolitisk opstilling.

Kommunalvalg

Færøerne er inddelt i 30 kommuner, fordelt på 6 regioner (sysler). Kommunalvalg afholdes hvert fjerde år, mens syslerne er uden administrativ eller politisk betydning. Kandidater opstiller som oftest på valglister, men disse listers valgbogstaver (A–Z) er oftest uden tilknytning til et eventuelt nationalt parti med samme bogstav. Det er heller ikke nødvendigvis nogen sammenhæng mellem lister med samme bogstav i forskellige kommuner undtagen i de store kommuner som Tórshavn kommune og Klaksvíkar kommuna, hvor de landsdækkende partier ofte opstiller egne lister under deres partibogstav. Valgdeltagelsen er højest i de mindste kommuner som f.eks. Fugloy, Húsavík og Hov.

Lagtingsvalg

Siden 1906 har Færøerne holdt valg til sit eget parlament, Lagtinget (Løgtingið på færøsk), i Thorshavn. I begyndelsen blev lagtingsvalgene holdt hvert andet år, men fra og med valget i 1920 er de som oftest blevet holdt hvert fjerde år (og kan ikke udskrives sjældnere ifølge den nuværende valglov), valg i utide kan dog forekomme. Fra 1908 til 1916 var der skiftevis valg fra den nordre og søndre del af øerne hvert andet år og lagtingsmedlemmerne blev valgt for fire år af gangen. Kvinder fik valgret i 1916 og kunne første gang stemme til lagtingsvalget i 1918. Der er afholdt 35 lagtingsvalg på Færøerne, senest i 2015. Lagtinget har fra 2008 33 pladser. Disse er i indeværende periode (2011-15) fordelt på syv partier. Det største antal partier som har opstillet til valg er ti i Lagtingsvalget 1994. De største partier i dag har rødder tilbage til før 1960, mens andre partier har været udbrydergrupper, som ikke har sat sig varige spor (og ofte ikke opnået repræsentation).

Fordelingen af mandater var frem til 2008 baseret på seks-syv valgdistrikter, som er baseret på landets regioner:

• Streymoy
• Eysturoy
• Norðoyar
• Vágar
• Sandoy
• Suðuroy

Streymoy var 1957-2008 opdelt i valgkredsene Norðurstreymoy og Suðurstreymoy på grund af sin store befolkning. Samlet blev 10 af de 33 mandatene valgt fra Streymoy, hvor hovedstaden Thorshavn ligger. Siden lagtingsvalget i 2008 udgør hele landet en valgkreds. Personlige stemmer er afgørende for at blive valgt.

Resultater

A	er Fólkaflokkurin	F	er Framburðsflokkurin og Framsókn	K	er uafhængige og Hin stuttligi flokkurin1
B	er Sambandsflokkurin	G	er Miðflokkurin	L	er Framsóknarflokkurin og Miðnámsflokkurin
C	er Javnaðarflokkurin	H	er Verkamannafylkingin	M	er Frælsisfylkingin
D	er Sjálvstýrisflokkurin	I	er Vinnuflokkurin	N	er Sosialistiski Loysingarflokkurin
E	er Tjóðveldi	J	er Loysingarflokkurin	O	er Hin Føroyski Flokkurin

¹ Regulering av 2003 (Kunngerð nr. 128 frá 19.12.2003 Arkiveret 6. september 2009 hos Wayback Machine).

Dato	A	B	C	D	E	F	G	H	I	J	K	L	M	N	O
18. juli 1906		62,4		37,6
2. februar 1908		66,1		33,9
12. februar 1910		72,3		24,3							3,4
2. februar 1912		52,3		41,6							6,0
2. februar 1914		52,8		47,2
28. februar 1916		37,9		51,7							10,4
24. april 1918		50,3		49,7
10. november 1920		58,4		41,6
22. januar 1924		58,7		39,1							2,2
23. januar 1928		46,1	10,6	42,3							1,0
19. januar 1932		50,1	10,5	37,3						0,2	1,8
28. januar 1936		33,7	24,0	34,2					8,1
30. januar 1940	24,7	32,3	23,9	16,2						1,6	1,3
24. august 1943	41,5	28,3	19,9	10,4
6. november 1945	43,4	24,4	22,8	9,4
8. november 1946	40,9	28,7	28,1								2,3
8. november 1950	32,3	27,3	22,4	8,2	9,8
8. november 1954	20,9	26,0	19,8	7,1	23,8						2,5
8. november 1958	17,8	23,7	25,8	5,9	23,9	2,9
8. november 1962	20,2	20,3	27,5	5,9	21,6	4,4
8. november 1966	21,6	23,7	27,0	4,9	20,0	2,8
7. november 1970	20,0	21,7	27,2	5,6	21,9	3,5
7. november 1974	20,5	19,1	25,8	7,2	22,5	2,5					2,5
7. november 1978	17,9	26,3	22,3	7,2	20,3	6,1
8. november 1980	18,9	23,9	21,7	8,4	19,0	8,2
8. november 1984	21,6	21,2	23,4	8,5	19,5	5,8
8. november 1988	23,2	21,2	21,6	7,1	19,2	5,2					0,0	2,1
17. november 1990	21,9	18,9	27,5	8,8	14,7	5,9								2,3
7. juli 1994	16,0	23,4	15,3	5,6	13,7	6,3	5,8	9,5					1,9		2,4
30. april 1998	21,3	18,1	21,9	7,6	23,8	2,5	4,1	0,8
30. april 2002	20,8	26,0	20,9	4,4	23,7		4,2
20. januar 2004	20,6	23,7	21,8	4,6	21,7		5,2				2,4
19. januar 2008	20,1	21,0	19,3	7,2	23,3		8,4					0,7
29. oktober 2011	22,5	24,7	17,7	4,2	18,3	6,3	6,2

Folketingsvalg

Valg til Folketinget sker samtidig med valgene i Danmark og Grønland. Færøerne har to repræsentanter og udgør en samlet valgkreds. De to partier der får flest stemmer vinder mandaterne, der tildeles til den af partiets kandidater, der får flest stemmer. Reelt har kun de fire store partier chance for at vinde et folketingsmandat. Mindre partier opstiller dog også - oftest med deres partileder - for at promovere sig selv. Løsgængere kan ligeledes opstille.

Folkeafstemninger

• I 1946 blev der afholdt en folkeafstemning om Færøernes uafhængighed. Et knapt flertal stemte for løsrivelse fra Danmark, men da flertallet udgjorde under 50% accepterede den danske regering ikke resultatet, og kongen opløste Lagtinget. I 1948 trådte Hjemmestyreloven i kraft, hvilket gav Færøerne en friere stilling i unionen med Danmark, men ikke fuldt selvstyre.

• I 2009 afholdt Færøerne folkeafstemning om tronfølgeloven, sammen med de øvrige dele af rigsfællesskabet.

• I 2010 var der planlagt afholdelse af folkeafstemning om en nye grundlov. Men et flertal i Lagtinget valgte ikke at sætte forslaget til afstemning, da det ifølge eksperter stred mod den danske grundlov.

• En rådgivende folkeafstemning blev i 2012 udskrevet for at tage stilling til et forslag om kommunesammenlægning. Folkeafstemningen fandt sted den 3. maj 2012 i syv regioner, hvor vælgerne tog stilling til, hvorvidt kommunerne i deres region skulle slås sammen til en storkommune. Færøerne havde på dette tidspunktet ca. 49 000 indbyggere og 30 kommuner. Et flertal af vælgerne i alle syv regioner stemte imod sammenlægning, hvilket førte til, at regeringen afstod fra at gå videre med planerne om etablering af storkommuner.

Valgsteder

Der er pt. 58 valgsteder på Færøerne:

Eysturoy:

• Eiði
• Elduvík
• Fuglafjørður
• Funningur
• Funningsfjørður
• Gjógv
• Gøta
• Hellurnar
• Leirvík
• Oyndarfjørður
• Oyrabakki
• Runavík
• Skálabotnur
• Skáli
• Strendur
• Toftir

Streymoy m. omliggende øer::

• Tórshavn
• Argir
• Nólsoy
• Hestur
• Kollafjørður
• Velbastaður
• Haldórsvík
• Hósvík
• Hvalvík
• Kaldbak
• Kvívík
• Tjørnuvík
• Vestmanna

Vágar m. omliggende øer::

• Mykines
• Sørvágur
• Giljanes Skole (Sandavágur og Miðvágur)

Norðoyar:

• Mikladalur
• Húsar
• Kunoy bygd
• Haraldsund
• Klaksvík
• Viðareiði
• Fossanes Skole (Hvannasund og Norðdepil)
• Svínoy
• Hattarvík
• Kirkja
• Árnafjørður

Sandoy m. omliggende øer:

• Skúvoy
• Skopun
• Sandur
• Húsavík
• Skálavík
• Dalur

Suðuroy:

• Sandvík
• Hvalba
• Tvøroyri
• Fámjin
• Hov
• Porkeri
• Vágur
• Lopra
• Sumba

Se også

• Færøernes regering

Litteratur

• Beinta í Jákupsstovu og Eli Kjersem: Rekruttering av færøyske kommunepolitikere. Høgskolen i Molde, 2005. ISBN 82-7962-059-1. (Les Arkiveret 7. december 2012 hos Wayback Machine)
• Løgtingið 150. Hátíðarrit 3. Løgtingið, Tórshavn, 2003.
• Einar Waag: Val og valtøl 1906–1966. Egið forlag, Klakksvík, 1967.

Eksterne henvisninger

• Íbúgvaviðurskifti og val hos Hagstova Føroya (Færøsk statistik)