Valdemar H. Hammer
| Valdemar H. Hammer | ||
|---|---|---|
| Personlig information | ||
| Født | 2. oktober 1866  | |
| Død | 8. april 1943 (76 år) | |
| Land | Kongeriget Danmark | |
|
| ||
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. | ||
Valdemar Hansen Hammer (født 2. oktober 1866 i København, død 8. april 1943 i Gentofte) var en dansk arkitekt, som især tegnede industribygninger.
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]Hammers forældre var tømmerhandler og fabrikant Viggo Otto Peter Hammer og Marie Kirstine Hansen. Han blev tømrersvend 1886 og gik på Teknisk Skole, fulgt af studier ved Kunstakademiets Arkitektskole 1888-1904. Han var ansat hos Martin Nyrop, Valdemar Ingemann og Frederik L. Levy og var bygningskonduktør ved Københavns Havnevæsen 1897-1900. Han modtog K.A. Larssens legat 1901-02, som han anvendte til en rejse til Tyskland og Italien 1901. Han havde været i Frankrig 1891 og Italien 1898. Han var vurderingsmand for Børsens skyldkreds 1904-43 og havde egen tegnestue fra 1900.
Hammer udstillede på Charlottenborg Forårsudstilling 1917 og på Dansk Arkitektur, dekorativ Kunst og Kunsthaandværk, Liljevalchs, Stockholm 1918; og New York 1925.
Han blev gift 14. september 1899 i København med Bertha Karen Nielsen (født 16. august 1879 sammesteds), datter af metalvarefabrikant Jacob Nielsen og Catrine Løvstrøm. Han er begravet på Gentofte Kirkegård.
Værker
[redigér | rediger kildetekst]- Viggo Bentzons villa i Hornbæk (1900)
- Dr. Franz Pios villa på Kullen (1905)
- Hornbæk Apotek (1907)
- H. Lundbeck & Co., Ottiliavej 7, Valby (1907)
- Villa i Skotterup (1908)
- Villa i Espergærde (1909)
- Carl Lunds Fabriker, København (1912-13, nedrevet)
- Nordisk Elektricitets Selskab, Trekronergade 157, Valby (1913)
- Nørre Søgade 35, København. Tegnet 1915. Opført 1917
- Ombygning af Amagertorv 21, København for Julius Kopp (ca. 1916)
- Svagbørnshjemmet Egilsholm, med Egilsholm Vandtårn, Sømarken, Pedersker (1916-17)[1]
- Hellerup Jernbaneapotek, nu café, Hellerupvej, Hellerup (1917, nedlagt)
- Nordisk Læderfabrik, Lyngbyvej 170, København (1917)
- Wilhelm Løngrens fabrik, Nedergade 33-37, Odense (1920, nu Haustrups fabrik)
- Villa Strandmøllebakken for læderfabrikant Frederik Salomonsen, Strandvejen 863, Springforbi (1918, ejes nu af Skov- og Naturstyrelsen)
- Alexandrateatret, Nygade 3 (1923, nedlagt)
- Archiv Apotek, Jagtvej 11, København (1924, nedlagt)
- Vanløse Biografteater (1925)
- Østerfælled Apotek, Østerbrogade 140, København (1924, nedlagt)
- Taarnby Apotek (1939)
- Alléteatret, Jægersborg Allé, Charlottenlund (1936, præmieret)
- Nordisk Kaffe-Kompagni, Gittervej, Københavns Frihavn (helt ombygget)[2]
- Designede endvidere en del møbler til villaer og forretningsejendomme
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Bornholm Kommuneatlas
- ^ Harald Weitemeyer, V.A. Falbe-Hansen og Harald Westergaard, J.P. Trap: Kongeriget Danmark, bd. I. Indledende beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg, København: G.E.C. Gad 1906, s. 462. Online