Verdensmesterskabet i ishockey for kvinder 2012 var det 15. VM i ishockey for kvinder og mesterskabet, som blev arrangeret af International Ice Hockey Federation, havde deltagelse 32 hold og blev afviklet i fem niveauopdelte turneringer. Det egentlige verdensmesterskab (tidligere kaldt "A-VM") blev spillet i Burlington, Vermont, USA i perioden 7. – 14. april2012 med deltagelse af otte hold.
De lavere rangerende VM-turneringer blev spillet på forskellige terminer i løbet af foråret 2012:
Otte hold spillede om verdensmesterskabet (tidligere kaldt A-VM) den 7. – 14. april2012 i Burlington, Vermont, USA. Kampene blev afviklet i to arenaer:
Mesterskabet blev vundet af Canada, som dermed sikrede sig VM-titlen for 10. gang gennem tiden, men det var holdets første VM-titel siden 2007. I finalen besejrede canadierne de forsvarende mestre fra værtslandet USA med 5-4 efter forlænget spilletid. Dermed fik Canada revanche for 9-2-nederlaget til USA i den indledende runde.
Bronzemedaljerne blev vundet af Schweiz, som i bronzekampen vandt med 6-2 over Finland. Det var første gang, at de schweiziske kvinder vandt medaljer ved VM.
De otte hold spillede først en indledende runde i to grupper med fire hold. I gruppe A spillede de fire højst rangerede hold, og fra denne gruppe gik de to bedst placerede hold direkte videre til semifinalerne, mens de to andre hold gik videre til kvartfinalerne. I gruppe B spillede holdene rangeret som nr. 5-8 om de to sidste pladser i kvartfinalerne. Holdene, der sluttede som nr. 3 og 4 i gruppe B, gik videre til nedrykningskampene, hvor holdene spillede bedst af tre kampe om at undgå nedrykning til 1. division gruppe A i 2013.
De to hold, der sluttede som nr. 3 og 4 i gruppe B, Tyskland og Slovakiet, spillede bedst af tre kampe om at undgå nedrykning til 1. division gruppe A. Nedrykningskampene blev spillet i Cairns Arena, og med en sejr i serien på 2-0 i kampe sikrede Tyskland sig endnu en sæson i den bedste række, mens Slovakiet blev rykket et niveau ned.
Finalekampene havde deltagelse af de fire hold fra gruppe A og de to bedste hold fra gruppe B. Holdene fra gruppe B og nr. 3 og 4 fra gruppe A begyndte slutspillet i kvartfinalerne, mens nr. 1 og 2 fra gruppe A først indtrådte i semifinalerne. Alle kampene i slutspillet blev spillet i Gutterson Fieldhouse, bortset fra kampen om femtepladsen, som blev spillet i Cairns Arena.
1. division gruppe A var andet niveau af VM-hierarkiet. Turneringen havde deltagelse af seks hold, der spillede en enkeltturnering alle-mod-alle, og den blev afviklet i Ventspils, Letland i perioden 25. – 31. marts2012.
Vinderen af turneringen, Tjekkiet, sikrede sig adgang til til det egentlige VM i 2013. Dermed spillede holdet sig oprykning i VM-systemet for anden sæson i træk, og det var første gang, at tjekkerne kvalificerede sig til et A-VM.
Holdet, der sluttede på sjettepladsen, Kasakhstan, rykkede et niveau ned, dvs. til 1. division gruppe B, og dermed måtte holdet for første gang i VM-historien ned i tredjebedste niveau. Det var i øvrigt anden sæson i træk at det kasakhiske hold rykkede et niveau ned i VM-hierarkiet.
1. division gruppe B var tredje niveau i VM-hierarkiet. Turneringen havde deltagelse af seks hold, der spillede en enkeltturnering alle-mod-alle. Vinderen af turneringen, Danmark, rykkede et niveau op, dvs. til 1. division gruppe A, i 2013, mens holdet, der sluttede på sjettepladsen, rykkede et niveau ned, dvs. til 2. division gruppe A.
2. division gruppe A var fjerde niveau i VM-hierarkiet. Turneringen havde deltagelse af seks hold, der spillede en enkeltturnering alle-mod-alle. Vinderen af turneringen, Nordkorea, rykkede et niveau op, dvs. til 1. division gruppe B, i 2013, mens holdet, der sluttede på sjettepladsen, Kroatien, rykkede et niveau ned, dvs. til 2. division gruppe B.
2. division gruppe B var femte niveau i VM-hierarkiet. Turneringen havde deltagelse af seks hold, der spillede en enkeltturnering alle-mod-alle. Vinderen af turneringen, Polen, rykkede et niveau op, dvs. til 2. division gruppe A, i 2013.