VM i ishockey for kvinder 1994 var det tredje VM i ishockey for kvinder. Mesterskabet blev arrangeret af IIHF og afviklet i Lake Placid, USA i perioden 11. april – 17.1994 med deltagelse af otte hold.
Medaljevinderne var de samme som ved de foregående to mesterskaber. Guldet gik til de forsvarende mestre fra Canada, som i finalen vandt 6-3 over USA. Og bronzemedaljerne gik for tredje gang i træk til Finland, som besejrede Kina med 8-1 i bronzekampen.
De otte hold spillede først en indledende runde i to grupper med fire hold. De to bedste hold fra hver gruppe gik videre til finalerunden om placeringerne 1-4, mens de to lavest placerede hold i hver grupper fortsatte i placeringsrunden om 5. – 8.-pladsen.
I den asiatiske kvalifikation, som blev afviklet den 11. – 12. marts1994 i Obihiro no Mori i Japan, spillede Japan og Kina om én ledig plads ved VM i USA. Kina vandt begge kampene mellem de to hold og kvalificerede sig dermed til VM.
De otte hold spillede i den indledende runde i to grupper med fire hold. De to bedste fra hver gruppe gik videre til semifinalerne, mens de øvrige fire hold gik videre til placeringsrunden.
De fire hold, der sluttede på første- eller andenpladsen i grupperne i den indledende runde, spillede i semifinalerne, bronzekampen og finalen om guld-, sølv- og bronzemedaljer.