Mesterskabet blev vundet af Sovjetunionen efter finalesejr over de forsvarende verdensmestre fra Sverige på 5-4 efter forlænget spilletid. Det var Sovjetunionens 12. VM-titel gennem tiden og den første siden 1979, mens Sverige dermed vandt sølv for ottende gang. Bronzemedaljerne gik til Finland, som besejrede værtslandet Norge med 6-2 i bronzekampen, og som dermed vandt bronze for niende VM i træk.
De fem hold spillede først en indledende runde alle-mod-alle. Sejre gav 2 point, uafgjorte 1 point, mens nederlag gav 0 point. De to bedste hold kvalificerede sig til VM-finalen, mens nr. 3 og 4 gik videre til bronzekampen.